Heldig igen... :o)

Denne bog har jeg været så heldig at vinde i en give away på vintage-bloggen. :o)

Det er en skøn netbutik, med en super service... :o)

Bogen er fyldt med lækre stemningsfyldte billeder... :o)

Og når jeg nu alligevel skulle have bogen leveret, så valgte jeg lige at blive lidt fristet med et par kasser til småting til mit køkken...og tre dybe tallerkener fra Rice...fordi jeg har faktisk slet ingen dybe tallerkener mere... :o)

Og der var tebreve fra Løv med i begge pakkerne... :o)

I aftes faldt det lange hår så... ca 30 cm røg af... gulp... 

Men jeg er faktisk endt op med at være glad for resultatet... :o)

Det er  Ældstedatteren som fik æren/opgaven...og jeg må igen sige at jeg er imponeret over hendes evner... Hun er jo på ingen måde uddannet eller har taget kurser i det... Det er totalt selvlært og affotograferet af hvordan professionelle griber arbejdet an... Respekt... :o)

Nu vil jeg arbejde på at blive lidt mere stabil igen her på bloggen...

Jeg ved at jeg har nok at byde ind med...og jeg har fået gnisten igen... :o)

Foreløbigt rigtig god søndag til dig og dine... :o)

Ciao... :o)

Langsom nedsmeltning...

Nu sker det...igen...det som jeg frygter allermest...

Usikkerhed

Angst

søvnløshed

nervøsitet

frygt

mareridt

fastlåst

lammet

overfladisk vejrtrækning

frustration

tudeture

skyklapper

indvendig uro

lydoverfølsomhed

isolering

ensomhed

håbløshed

hovedpine

muskelsmerter

Det er kommet snigende ganske langsomt ind på mig i løbet af den sidste måneds tid.

Jeg har virkelig prøvet med alt hvad jeg har lært at bevare fokus på de positive ting.

Jeg føler at det fundament jeg møjsommeligt har bygget op igen i løbet af de sidste 6 mdr. nu skrider lige så langsomt væk under mig.

Og det er ned af bakke, og jeg hager mig fast med neglene. Holder fast i de rødder der af og til stikker ud af jorden, men der bliver færre og færre af dem og de bliver tyndere og tyndere og har derfor svært ved at klare vægten af "mig".

...at skulle ned at vaske tøj, bliver opgivet på forhånd, for det første fordi at jeg skal gå et stykke vej over til en anden blok for at komme til vaskeriet, og fordi jeg ikke ved om jeg kan komme til (vi er mange om et lille vaskeri og vi kan ikke bestille tid, som man kan mange andre steder), og fordi jeg ved ikke om maskinerne (især tørretumblerne) virker ... så virker det bare totalt uoverskueligt... 

 Et + : Heldigvis smider jeg ikke ret gerne tøj ud, så jeg har meget (og gammelt) tøj i klædeskabet som jeg jo sagtens kan gå med herhjemme uden at nogen vil løfte bryn af det...

Minus : Vasketøjs bunken bliver til et tårn og bliver endnu mere uoverkommeligt...

(Note : Vaskemaskine skal installeres i køkkenet,  når jeg kan få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt til næste år.)

...jeg får ikke ringet til min mor... for det kræver også at jeg har overskud...

Faktisk undgår jeg helst at snakke i telefon...sms er endnu overkommeligt...nogle dage mere end andre...

Jeg har et problem med mit forsikringsselskab som jeg burde ringe og snakke med dem om...men det kan jeg ikke...

Jeg trænger også i den grad til nye briller...går næsten permanent med mine læsebriller nu, hvilket betyder at jeg skal anstrenge mig lidt ekstra for at læse og lave håndarbejde...men tanken om først at skulle til brillemanden og have lavet en ny syns-prøve og vælge stel,  for derefter at skulle ansøge kommunen om enkeltydelse (udfylde skema + vedlægge x antal bilag) for derefter sandsynligvis at få afslag med besked om at det kan jeg sagtens selv betale...jamen så havde jeg jo nok ikke søgt, vel?... det orker jeg bare slet ikke pt. 

Ingen kan jo overleve uden at handle ind, med mindre man har folk til det eller har råd til at få det bragt, og det har jeg ikke, så jeg skal jo også have handlet ind. Det foregår, efter lang tids forbereden mig selv på at det ER nødvendigt, helst efter kl. 17...for så er der ikke så mange mennesker i butikkerne. Meget målrettet frem til butikken, handle det jeg skal bruge og så hjem igen. 

Og når jeg tænker på hvor meget jeg før i tiden elskede at gå i butikker...også bare for at ose... Det kan jeg slet ikke mere. Generelt... men også det med at gå med andre ud og handle, er en pine, fordi der ved jeg ikke hvad der skal købes, og så føler jeg bare at jeg går rundt på må og få, og så får jeg lyst til at løbe skrigende væk... Jeg har ikke gjort det endnu, måske fordi jeg helt undgår de situationer når jeg har det skidt.

En gang er jeg gået helt i panik i Bilka... blev totalt lammet, sveden sprang og jeg rystede og så begyndte jeg bare at tude... Det var heldigvis sammen med Yngstedatteren, der bare lod mig komme helt ned på jorden igen i mit eget tempo...meget forstående og accepterende...og totalt ligeglad med alle dem som bare gloede uforstående... 

-

 Men det værste af alt det er at jeg føler jeg svigter dem jeg har allermest kær...at jeg ikke kan være det for dem som jeg allerhelst gerne vil...og også burde kunne være...

Aflysning af aftale i sidste øjeblik idag, med en skuffet Ældstedatter i den anden ende -og jeg forstår hende jo godt. 

Det gør mig så ked ked af det at jeg ikke kan hjælpe hende med noget så simpelt som at handle ind til Øjestenens børnefødselsdag imorgen.

Ej heller kan jeg hjælpe hende imorgen.

Har bare allermest lyst til at lægge mig inde under min dyne. Lukke øjnene og slippe alt...

alle bekymringer...alle symptomer... alt...

Ro på... :o)

Igår ar jeg ude og besøge en veninde. Vi har begge haft aflyst et par gange, men nu lykkedes det endelig... :o)

Det har været jul og hun har haft fødselsdag siden vi sås sidst, så der lå et par gaver til hende som jeg skulle have med... :o) Og istedet for en buket blomster fik hun en af mine hæklede blomsterranker...og det hele gjorde lykke... Dejligt... :o)

Prøv lige at se det her spisebord!

Det var før en kirsebærtræs bordplade. Hendes kæreste har selv lavet det. Det er autolakeret. Højglans... Og knaldrødt med den hvide gren i... Det kommer selvfølgelig ikke helt til sin ret på disse billeder... :oS

Men jeg måtte bare fotografere det og vise det frem...og det fik jeg lov til... :o)

Og vi fik vendt hele verdensituation, både det nære og det fjerne... :o)

Og hyggede bare igennem... :o)

Idag er jeg så bare lidt træt... men det er ok... :o)

Håber at du har en hygsom dag... :o)

Ciao... :o)

Tiden... :o)

...er en forfløjen dame i øjeblikket... :o)

Jeg når ikke alt det som jeg gerne vil, men noget når jeg dog... :o)

Bl.a. var jeg hjemme hos min mor igår, for at fejre hendes fødselsdag... :o)

Det var super hyggeligt... :o)

Idag har jeg været sammen med Yngstedatteren på Fisketorvet (Shoppingcenter). Vi skulle bl.a. købe fødselsdagsgave til Kæresten hendes, som fylder år på lørdag... :o)

Og jeg skulle købe blåsøm...til mit stoleprojekt...så nu kan jeg endelig komme igang med at betrække den orange... :o)

Og så nyder jeg at solen skinner...så længe det varer... :o)

Og apropos tiden der flyver, så får I her lov til at se mit værelse anno 1972... Alt møblement er i teaktræ... Ja selv pladespilleren og den transistorradio, som jeg selv havde købt for mine sammensparede lommepenge, var i teaktræ... :o)

Jeg er 10 år gammel på billedet... Jeg sidder ved skrivebordet og læser Anders And-blade...i en dejlig slidt gammel pyjamasjakke som jeg havde arvet fra en af mine forældres venners søn... :o)

Billedet skulle jeg egentlig bare bruge for at vise den reol der hænger på væggen frem...den har jeg nemlig stadigvæk stående nede i kælderen... Nu har jeg så besluttet at den skal videre... :o)

Det er længe siden jag har haft fat i det billede...længe siden jeg har dvælet ved detaljerne... Hyggeligt gensyn med mine nips ting fra dengang...med min dukkevogn som var en kopi af en Odder barnevogn i blå læder (du kan ane den bag kommoden).

Og tilbage til nutiden... :o)

Jeg skulle have været til møde på Jobcenteret imorgen, ang. den forhåbentlig sidste arbejdsprøvning jeg skal igennem... det er blevet aflyst...uden grund... Hmm... 

Så håber jeg bare at der ikke igen går tre måneder før jeg bliver indkaldt igen...

Der er lovet sol igen imorgen... :o)

Så tror jeg at jeg vil svinge saven...udenfor, fordi det støver for vildt...jeg vil save en plade til som der skal hjul under, som skal under mit køleskab, så jeg nemmere kan flytte det rundt... Der skal nemlig snart ske ting og sager i mit køkken... Mere om det når det bliver mere aktuelt... :o)

Og så skal der saves plader til, til de stole der mangler sæde... :o)

Og sidst men ikke mindst, så skal pladen saves til, til det lille bord som jeg vil lave mosaikplade til, når vejret bliver mere hyggeligt at sidde stille udenfor og lave ting i... :o)

Så jo jeg har skam planer for imorgen...så er det bare om mit legeme kan holde til alt det saveri...det vil tiden vise...Jeg håber... :o)

Om lidt kommer der Hercule Poirot på tv...det vil jeg hygge med imens jeg klipper lidt flere hvide lapper til mit tæppe... :o)

Lev livet... Hep, hep... :o)

Ciao... :o)

Tidsfordriv...dejligt tidsfordriv... :o)

Det her går noget af min tid med... 

...og det her... :o)

Og jeg nyder det... :o)

På mandag kommer der igen penge på kontoen...så skal jeg bl.a. i Tiger, og købe te... :o)

Igår aftes var Yngstedatteren og Baby-hunden her...vi hyggede med lakridspiber...farvede Yngstedatterens hår...og så X-faktor...og hvad der kom derefter... :o)

I aften kommer der jo Dansk Melodi Grand Prix, og måske kommer Ældstedatteren forbi, men hun har været i byen i nat, så hun skulle lige sove lidt mere, før hun kunne give mig endeligt svar...og det er helt ok... :o)

Jeg har det sidste lange stykke tid, sovet møg elendigt, og alt for lidt...men i nat har jeg sovet bare lidt bedre...så jeg håber at det er tegn på at det er ved at vende igen... :o)

Håber at du skaber dig en hygsom weekend... fortsat god lørdag... :o)

Ciao... :o)

Erkendelse...

Denne skønne maskinbroderede bambi modtog jeg med posten igår... :o)

Jeg bestilte den for et stykke tid siden hos Julie (http://muselberg.blogspot.com/)...

Og fordi det har taget lidt tid inden hun fik det sendt, pga. noget forsinkelse med indregistreringen af hendes nye bil, ja så havde hun lavet en lille pakke med lidt lækre hæklerier... :o)

Tak Julie, de er virkelig søde... :o)

Og så blev jeg inviteret en tur med i Ikea i aftes, sammen med Yngstdatteren, kæresten hendes, Ældstedatteren og Øjestenen...ja en hel lille familietur... :o)

Jeg lagde ud med at få snerten af et angstanfald, fordi jeg syntes at der var mange mennesker lige da vi kom ind...men med en hurtig fokusering på Øjestenen og hyggesnak med hende, ja så faldt angstens grimme ansigt hurtigt til jorden, og jeg kunne slappe af og nyde resten af turen... :o)

Jeg skulle ikke købe noget, men det blev alligevel til en tiltrængt ny hovedpude, de to smukke urtepotteskjulere og de 4 små melaminskåle...sådan kan det gå... :o)

Besøget i det svenske varehus blev afsluttet i den lille bistro, hvor et par franske hotdogs og en softice blev fortæret i det hyggelige selskab... :o)

Jeg har valgt at lade understellet på sofabordet stå sådan...lidt rustikt og med den røde bejse som blomsterne er bejset med trædende igennem med lidt lyserød-agtigt skær... Og pladen er så blevet malet helt dækkende hvid... Og jeg synes selv at resultatet er blevet fint... :o)

Det er så her at erkendelsen kommer ind i billedet... fordi allerhelst ville jeg jo gerne have kunne vise jer det hele, stole inkl., fixt und fertigt... men jeg må erkende, mest overfor mig selv, at ting tager tid...og mit halvgamle skrog, der til tider føles helgammelt, ikke altid samarbejder med mit hovede...

Gigt i fingre, hænder, arme, skuldre osv. sætter en naturlig stopper for udfoldelserne...

Så jeg må tage det lidt af gangen...alt for lidt af gangen når det står til mig...men jeg må erkende at det er sådan det er... :oS 

Og det er skisme ikke nemt når hovedet er fuld af idéer og projekter... :o)

Idag skulle jeg have haft en veninde på besøg til frokost, men igår aftes tikkede en sms ind med en aflysning pga. problemer i familien...og det er selvfølgelig helt i orden...vi finder jo bare en anden dag når det hele er faldet til ro igen... :o)

Nu vil jeg pakke mig godt ind, det er koldt udenfor og vi har fået et lille nænsomt drys sne, og gå over og handle en smule ind til weekenden... :o)

Fortsat god fredag til dig og dine... :o)

Ciao... :o)

Ja, her sidder jeg så...

...efter mit møde med sort is igår eftermiddags kl halv fire...

To rigtig søde kvinder/damer/piger (altid et dilemma hvad jeg skal kalde dem) kom mig til hjælp. De arbejdede inde i en nærliggende bygning og havde lige fået fri. De fik hjulpet mig op, hentede en stol til mig, hvor jeg lige kunne sidde og sunde mig lidt, tilkaldte efter en vurdering sammen med mig en ambulance. Jeg kunne kun støtte med meget stærk smerte i ankelen og mit slidgigts-ramte knæ. Ambulancen kom, tog mig med, kørte mig til Bispebjerg Hospitals Skadestue og her tilbragte jeg så de næste 10 timer sammen med mange andre mennesker i forskellige skadesgrader...og lad mig med det samme sige at jeg ikke var den eneste der var blevet overrasket af den sorte is...

Og her startede så 10 timer i østtysk-agtige omgivelser... med et meget skrapt og afvisende personale... Og det må altså heller ikke være et sjovt sted at arbejde...

Nogle af mine mange timer derude, tilbragte jeg i en kørestol ude på gangen, hvor vi ellers ikke måtte opholde os... men der var ligesom ikke plads inde i venteværelserne til en kørestol...og det var som at sidde midt i en myretue... og jeg kunne så også se det stakkels personale blive "overfaldet" af tilskadekomne mennesker der ikke kunne forstå at det tog så lang tid... Jeg syntes også at det tog lang tid, men jeg kunne jo så også se alle de bårer der kom ind med ambulancer...og hvordan patienterne der selv kunne gå (hvoraf jeg blev iregnet?!?) fordeltes over de tre venteværelser...

Nå men det endte for mit vedkommende med en besked om at mine ledbånd havde revet en flig af knoglen og derudover var anklen forstuvet... så iført den nyligt opfundne skinne med luft i... badesandaler og gakket gangart...blev jeg hentet af Yngstedatteren og kæresten hendes og kørt hjem... :o)

Og det har været en urolig nat...er vågnet hver gang jeg har skulle vende mig, for at kunne lægge foden i en vinkel som ikke gjorde alt for ondt... Så jeg vælger nok at tage mig en lille middagslur senere idag... :o)

Men det er da godt at jeg har mine bøger og mine kreating...for jeg skal have skinnen på de næste 5 uger... og bliver jo dermed ikke så mobil...Kan slet ikke få støvle på det ben... Og må ikke humpe mere rundt end at det ikke må gøre alt for ondt... Så det er godt at jeg har nogle gode mennesker omkring mig til at handle ind og underholde mig af og til... :o)

Og så har Kronprinsesse Mary jo valgt at jeg skal have top underholdning idag...Hun er ved at føde de tvillinger som allerede har fået meget opmærksomhed...så det vil noget af min dag gå ed at følge med i... :o)

Pas på derude - asfalt slår hårdt!... :o)

Ciao... :o)

Tiden går...

...og jeg synes ikke at jeg når alt det jeg gerne vil... Og det kan jeg godt mærke er begyndt at stresse mig... :o(

Jeg har så svært ved at overskue flere ting på en gang...det er egentlig essensen i det hele... Vildt frustrerende når jeg kunne det før i tiden...jeg kunne nemt klare flere aftaler på samme dag...samtidig med at jeg lige skulle bage en kage til en af pigernes klassentimer...og så havde jeg også mit job som Børnehaveklasseleder, hvor der jo også var mange bolde i luften på en gang...og jeg kunne det... Men efter mit andet sammenbrud for snart tre år siden, ja så kan jeg altså ikke de ting mere...og det er meget frustrerende...

Jeg mærker det hovedsaglig på den måde at jeg går helt i sort...altså kan finde mig selv siddende i sofaen og bare glo ud i luften med hænderne i skødet... Det er rigtig øv...og jo ikke særlig effektivt... For det stjæler jo bare endnu mere af min tid...

Så selv om det er glædeligt at Ældstedatteren har fået lejlighed og skal flytte på lørdag, ja så "spiser" det jo også af min tid og energi... Mon ikke at jeg bare skal sætte mit eget ambitionsniveau ned... Jeg må altså blive bedre til at administrere min tid og mit overskud... Hvornår mon jeg lærer det...for nu har jeg øvet mig længe, synes jeg... På den anden side så er det jo over 40 års tillærte "hundekunster" der skal ændres...så mon ikke at jeg nok skal få det lært over lidt mere tid... :o)

Ihvertfald så ser dagen idag ud til at blive en lys (pga sneen udenfor) og begivenhedsrig dag...har nemlig lovet at tage en tur med i IKEA sidst på eftermiddagen, sammen med Ældstedatteren og hendes far... Så der skal jeg ikke tage stilling til andet end bare at være der... :o)

Håber at din dag bliver lys og lun... :o)

En særlig "blå" dag...

Jeg kunne mærke det allerede da jeg vågnede i morges...smilet havde svært ved at komme frem idag... Men jeg prøver alligevel at få det bedste ud af dagen... Se det smukke og de positive... men det vil ikke rigtigt give mening idag...

Jeg kigger på min smukke lyskrans...med det fine ler-pynt... og der er faktisk kommet mere til i form af hæklet pynt... Jeg har en aftale med min Allergo'este ven senere idag... Men jeg kan ikke rigtigt svinge mig op i gear... Sætter mig ned og prøver at finde ud af hvad der har kunne slå mig ud af kurs... Det er da selvfølgelig fordi jeg fik brev fra min sagsbehandler igår... Jeg var indkaldt til møde med sagsbehandleren på onsdag d. 15. dec. ...men brevet igår var en aflysning af det møde...fordi de ikke havde fået alle de lægelige udtalelser... Jeg var jo begyndt at sætte mig op til den samtale på onsdag... og så kom ikke kun skuffelsen over ikke at skulle videre i min sag...men også fordi de ikke har fået alle de lægelige udtalelser...de har haft 3 mdr!... ØV altså... :o(

Og så har Ældstedatteren ikke fået en af de lejligheder som vi var ude og se på for små 14 dage siden... Øv...

Jeg må bare acceptere at jeg er lidt ramte af bluesen idag... Har rykket aftalen med min Allergo'este ven...

...og tror bare at jeg vil hgge mig med en kop varm kakao...og dette blad... Og lade idag være idag... Mon ikke at den blå følelse så slipper mig igen...

Håber at din dag er som skabt for dig... :o)

Ciao

Update: Efter jeg havde postet dette indlæg fik jeg lige et super dejligt opkald. Ældstedatteren har fået en lejlighed. Spritnybygget, på Frederiksberg... :o). Godt nok skal Øjestenen så flytte børnehave, men mon ikke at det nok skal gå, når der bare kommer ro på det med hjemmefronten... Og det er ikke længere væk fra hvor jeg bor end de har boet før...bare i en lidt anden retning... :o) Skønt at det hele ser ud til at flaske sig her før jul... :o) Jubii... :o)

En trediedel...

...af dagene i december, frem til juleaften er gået nu... og den skønne aften kan bare komme an...alt er for min del på plads fra mad til gaver... Det er en rar fornemmelse... :o)

Så gør det ikke så meget at jeg i disse dage er mere "Søvnig"...end jeg plejer... :o)

Igår måtte jeg simpelthen give mig og sov 4 timer! til middag...åh åh tænkte jeg da jeg vågnede efter min tilsyneladende tiltrængte lur...nu kan jeg nok ikke sove i nat...men ak dog...jeg har sovet som en sten i nat... Skønt... :o)

Om ikke så længe går turen mod posthuset...skal sende en gave til en veninde...kan ikke vise hvad det er, for jeg ved at hun læser med herinde... :o)

Jeg håber at du må få en vågen og opmærksom dag... :o)

Ciao... :o)

Pust...støn...

Ja så blev det faktisk allerede tirsdag...og jeg har bestemt ikke ligget på den lade side... :o)

Igår formiddag måtte jeg træde til som parterapeut og sjælesørger...og pludselig var klokken 15... :oS... og senere fik jeg tilbudt at tage med ud og handle ...og det sagde jeg så ja tak til... Og pludselig var klokken over 8 om aftenen inden jeg kom hjem igen... :o)

Idag, til formiddag, skulle jeg så til lægen for at snakke om hvad han ville skrive i den lægefaglige udtalelse til min ansøgning om pension... :oS

Derefter havde jeg en aftale med ældstedatteren . Vi skulle bl.a. et smut i Tiger og købe kalendergaver til Øjestenen... Og jeg fik købt lidt tøj... dejligt... :o)

Jeg er så næsten lige trådt ind af døren...og jeg er flad... Nu skal der lades op til på torsdag, hvor jeg har en aftale med min Allergo'este ven efter job... :o)

Ciao... :o)

En kort update... :o)

Det har været en fuldstændig forrygende weekend i dejligt selskab sammen med Pernille...og vi tog ikke bare "døds-ruten" rundt i KBH...nej nej vi lavede vores egen ekstra lange selvmords-rute over to dage... :o)

Og jeg må tilstå at jeg er lidt flad...nej meget flad nu...men på den gode måde... Og jeg lover at vende tilbage med beretning fra "ruten" og meget, meget mere når jeg lige har fået hvilet lidt ud... :o)

Tak, Pernille fordi du er den du er...og tak for denne gang...næste gang hedder den Odense-by-foot... ;o)

Knuss og tanker... :o)

Ciao... :o)

Py-ha... :o)

Jeg overlevede samtalen igår..selvfølgelig... :o)

Jeg havde taget Ældstedatteren med som bisidder... to sæt øre hører som bekendt bedre end et... Og da jeg jo naturligt nok er følelsesmæssigt opslugt af hvordan mit liv kommer til at se ud i fremtiden, ja så syntes jeg at det ville være godt med lidt hjælp til at høre hvad der blev sagt...

Jeg tudede næsten fra første ord blev sagt i sagen...både af lettelse over endelig at være nået hertil...men også af anspændthed over hvordan det hele nu ville spænde af...

Men alt der blev sagt var meget klart og tydeligt... Jeg skal ikke ud i flere hovedløse aktiveringer...YES!... Der skal i første omgang indhentes lægefaglige udtalelser, hvor der bliver lagt vægt på at alle behandlingsmuligheder er udtømt... Derefter skal jeg ud i 3 mdr.s arbejdsprøvning 25 timer om ugen... Det er næsten det værste...men på den anden side så skal det jo bare overståes...og det har et mål... Jeg skal erklæres uarbejdsdygtig... På plussiden for mig er at jeg allerede har været igennem meget... bl.a. revalidering og div. aktiveringer...

Det har taget mig næsten 6 år at nå hertil...at nå til den erkendelse at jeg er slidt...at jeg ikke kan yde mere på det professionelle plan ...det har været en lang kamp... Føj... at nå til erkendelsen om at det ikke er min erhvervsevne der skal definere mig som menneske... :o)

Heldigvis har jeg min fulde førlighed i begge arme... Det er kun hovedet der slår knuder ind imellem ( var der nogen der sagde, at der ikke er langt mellem genialitet og sindsyge? ;o))...men det forhindre mig ikke i at være kreativ... :o) Og inspireret af Miri, http://wwwkrlighedsagdelosarinasmor.blogspot.com/ , er jeg gået igang med et patchwork-tæppe... hvor de enkelte stoffer i blomsterne ikke må forekomme mere end én gang... Og jeg har ret mange stofrester... men mon ikke jeg kommer til at mangel ... :o)

Det er dejligt arbejde...at sy i hånden... Jeg elsker det... :o)... Mon jeg er en reinkarnation af en kvinde fra dengang mor var cowboy?... ;o)

Ciao... :o)

Hvad besøget i Føtex bragte hjem... :o)

Det var såmænd bare disse to skønne indiske fyrfadsstager som jeg måtte hjemføre fra Føtex... :o)

Og lige nu er jeg så nervøs at jeg næsten ikke kan trække vejret... skal til samtale med min sagsbehandler om ikke så længe... ... ...

Ciao... :o)

Ahhh... :o)

Ingen billeder, ingenting... :o)

Jeg har lavet så lidt som muligt siden fredag aften...har fået sovet en del...og set News en del...for uha-da en grimmer episode med den "Bombemand"... men tager det ellers stille og roligt...og kan mærke at det har været tiltrængt... :o)

Dog fik jeg kogt hjemmelavet kyllingesuppe i fredags...og fik lavet kylling og restsuppen til kylling i karry til Yngstedatteren og kæresten hendes...de havde nemlig sponseret kyllingen med ønske om hjemmelavet kylling i karry...det blev lavet igår eftermiddags og ligger nu i fryseren og venter på at blive hentet... :o)

Hygge til dig på denne gråvejrs søndag... :o)

Ciao... :o)

En sejr...

Jeg kom afsted idag til psykolog samtalen... Og det gik rigtig godt... Jeg skal kun have den ene samtale med hende, og ud fra alt det vi fik snakket om idag laver hun en udtalelse som bliver hæftet ved den progressionsrapport som Projektet/Aktiveringsstedet skal lave og sende til min sagsbehandler i kommunen... Og hun var godt til at spørge ind og let at snakke med... Jeg blev mødt med en stor forståelse for min situation og det var rart... :o)

Da jeg kom hjem igen var jeg mega træt og var øm i kroppen, så jeg snuppede lige en lille morfar på sofa'en... :o)

Ældstedatteren er flyttet permanent sammen med Kæresten hendes...og hun var derfor oppe i søndags og gøre rent i den "gamle" lejlighed, som skulle synes og afleveres i mandags...

Skabet på billedet ovenover havde jeg sat mig for at ville have hjem inden hun flyttede, men det var malet fast til væggen og det ville derfor ødelægge for meget at pille det ned. Så jeg må nøjes med billedet af det...
...og billeder af de, i mine øjne, skønne fliser hun havde i det gamle køkken... Farverne kommer ikke til sin ret på billedet her... de er/var mere mintgrønne i bunden og lys og mørk petroleums farvet i mønsteret... Men suk, de måtte jo også blive tilbage... :o)

Men alt var i den skønneste orden i forbindelse med synet...så hun er videre i sit liv... :o)

Veninden som var på besøg igår, var vild med Poncho'en jeg havde hæklet til hendes datter, så det var jo dejligt... :o)

Og vi fik jo lige vendt verdenssituationen plus lidt til... så jeg var godt mør da hun tog hjem igen i aftes... Men dejligt er det jo med gode venner og veninder... :o)

Nu vil jeg læse lidt og så er det nok snart godnattid for mig...kan stadigvæk godt mærke at jeg har ydet noget særligt idag... :o)

Ciao... :o)

Sådan...

...blev jeg taget ved næsen... Jeg har købt en Mr. P.Shy Boy på Trendsales... det er 3 uger siden...og efter megen skriveri frem og tilbage med sælger fik jeg den så endelig med posten idag...dvs. det var en billig kopi jeg modtog... Hun skrev på annoncen at det var den rigtige...og jeg var lykkelig...det var jo lige sådan én jeg havde ønsket mig længe...og så til en overkommelig pris...og så får jeg...en billig kopi... Hmm...Hvor er der bare nogle mennesker der er lumpne... Jeg har naturligvis skrevet til Trendsales og fortalt dem om problemet... men jeg skal nok ikke gør mig store forhåbninger om at se mine penge igen...for naturligvis ønsker jeg at handlen går tilbage...jeg har jo ikke fået det forventede... Men når man svindler andre mennesker på den måde som denne sælger gør...ja så er der nok ikke store chancer for at vedkommende vil erkende og tilbagebetale mine surt brugte penge... på en billig kopi... :o(

Øv altså hvor er jeg sur... :o(

Og det var så ovenpå det besøg som jeg skulle hos min læge her i formiddag... Han mente at jeg nok ville komme til at kæmpe i 10 år med kommunen for at få dem til at anerkende at jeg skulle have førtidspension... Han forstod mig godt... og var også frustreret over ikke at kunne hjælpe mig med andet end at sætte min dosis i anti-dep. medicin op... Men han syntes også at det var at have opgivet, når man søgte førtidspension... Men ærligt, så ser jeg altså ikke sådan på det. Jeg har ikke opgivet... jeg har bare erkendt og accepteret at jeg ikke kan fungere som "almindelige" mennesker...at der er en grænse for hvad jeg kan...at det ikke handler om dovenskab...eller om at jeg ikke vil... Jeg kan bare ikke... Så enkelt er det... I over 5½ år har jeg kæmpet med mit sind...før det fungerede jeg jo...havde arbejde...sørgede for at mine unger havde det godt...kunne overkomme alle de huslige pligter...have et socialt netværk...en kæreste i y og næ... Men Nu kan jeg næsten ikke en gang sørge for mig selv, i de perioder hvor jeg bliver presset til at skulle prøve at leve som alm. mennesker... men det har jeg jo allerede tidligere opridset...så det vil jeg ikke gentage ... :o)

Nå men jeg prøver at få det bedste ud af mine dage...idag er der handlet ind på vej hjem fra lægen...så jeg vil smække benene op i sofa'en og hækle videre på den runde pude... Jeg er SÅ tilfreds med den... :o)

-og solen skinner ind imellem udenfor...

-og fuglene kigger forbi og spiser af kuglerne med mad ude i haven...

Husker du at nyde de små ting...?... :o)

For nu...

Ciao

Solen skinner...

...og det er da bare skønt... første lyspunkt for idag... :o)

Jeg sidder her og spiser morgenmad...har noter og kalender klar, for jeg skal snakke med sagsbehandleren min på jobcenteret... Men ak...hun er på ferie frem til 20. sep. ... så jeg må væbne mig med tålmodighed til at breake min beslutning for hende...

Imorgen skal jeg til min læge og snakke min situation igennem...det ser jeg frem til... :o)

Og så til lidt godt nyt... :o)

Jeg har i et længere stykke tid ville hækle en rund pude, men har ikke kunne finde en opskrift...og når jeg har spurgt andre hvordan de har gjort, ja så her jeg fået at vide at det bare er sådan lidt på slump... Og det duer jeg ikke til... min tålmodighed er ikke til alt for mange forsøg...Men så igår ledte jeg igen på Google...og op kom denne blog... http://smaamirakler.blogspot.com/ ... Og tænk engang der lå den opskrift som jeg havde søgt efter... :o)

Og den virker... :o) Den bliver ikke til en pose...eller til et bakket landskab... men til den fine flade runde pude som jeg har drømt om... :o)

Hvis du skulle have lyst... så kan du finde opskriften her http://smaamirakler.blogspot.com/2010/05/projekt-rund-hklet-pude.html ...

Håber også at din dag er startet med et smil... :o)

Ciao... :o)

Hold på hat og andre løse genstande...

...al den blæst giver mig uro i kroppen...og det har den alle dage gjort...jeg ved ikke hvorfor...

Nå men efter at have skrevet her på bloggen igår, fik jeg også skrevet en lang mail til min kontaktperson i aktiveringen... Og det gav mig en hvis lettelse, men også meget ked-af-det-hed... For fuck hvor er det svært at erkende at man ikke kan alt det man gerne vil...

Jeg havde også en god lang snak med en god veninde fra Fyns land...det lettede også en del...

Men lettelse frigav også noget andet...lidt energi og fandenivoldskhed...

Så jeg fik hæklet den Poncho til min venindes datter færdig... :o)

Og jeg er selv meget godt tilfreds med resultatet... :o)

I søndags var Yngstedatteren ude og marchere imod handel med kvinder og børn... Og hun fik der et par Goodiebags hvoraf noget af indholdet blev givet videre til mig mandag aften... Lækre Bodybutters og små prøver på andet godt fra Bodyshop...og et par magasiner til læsning... Dejligt... :o)

Håber også at solen skinner hos dig, på trods af blæsten... :o)

Ciao... for nu... :o)

Regnvåd tirsdag...

Lige nu skinner solen over mig og min lille have, men for ikke så længe siden væltede regnen ned over os... Og i nat regnede det også voldsomt ind imellem... Det ved jeg fordi jeg havde sådan en nat hvor jeg ikke får sovet så meget...

Min ryg er stadigvæk i udu... Og tankerne omkring fremtid og evt. uddannelse og job løber i cirkler...

Jeg ved jo af erfaring at når min krop bliver ved med at blive "syg" på den ene og den anden måde, så er det et tegn på at noget overordnet er galt...

Jeg ved også at når det begynder at gå skævt med den personlige hygiejne...at jeg ikke orker eller har lyst til at gøre noget ud af mig selv...så er der noget galt...

Jeg ved at når opvask og støv begynder at hobe sig op herhjemme, fordi jeg mangler lyst og overskud, ja så er der noget galt...

Jeg ved også når gnisten mangler til at få lavet noget af det som jeg ved giver mig glæde og ny energi, nemlig det kreative, ja så er den helt gal...

Når jeg bare har lyst til at være alene, aflyse og afvise aftaler, så kan det ikke være helt som det skal være...

Når jeg bliver lettet over at andre aflyser aftaler...

Når jeg har besøg, så glemmer jeg at være en god værtinde...får ikke tilbudt gæsten noget at drikke eller spise...

Når jeg har svært ved at blive begejstret over de samme ting, som jeg ved tidligere ville begejstre mig...

Når jeg skal anstrenge mig for ikke at lyde trist i telefonen...

Når jeg tuder over ingenting...

At jeg har lyst til at give Aktiveringen/projektet fingeren...og råbe til min sagsbehandler at hun bare skal lade mig være i fred...fordi jeg ikke orker flere gok i nødden...ikke flere nederlag...

Når jeg ikke helt ved hvem jeg skal snakke med om alt dette...fordi jeg ikke orker en ny peptalk...om at jeg da bare skal tage mig sammen og komme op på hesten igen... nej det siger de ikke direkte, men de har svært ved at forstå (acceptere?) at jeg er havnet herude igen-igen...

For jeg har virkelig forsøgt at gøre mit bedste... At kører på... men det som gør mest ondt, er at jeg bare har så svært ved selv at erkende/forstå at jeg nok ikke kan alt det jeg gerne vil... at jeg er slidt op ... At alle de ting som jeg har skulle klare, for det meste alene, har tæret så kraftigt at der tilsyneladende ikke er så meget mere at hente? Ihvertfald ikke hvis jeg skal fungere på det private og sociale plan...og det er jo der man lader op og finder energien til uddannelse/job... får vi at vide i aktiveringen/projektet...

Tvivlen ... selverkendelsen... anerkendelsen...

Det jeg bare skal prøve at huske på er, at uanset hvilket resultat det hele ender op med...så er jeg et fuldstændigt fantastisk menneske...bare på min måde at være menneske...

-men hold da op det kan være svært at huske på ... :o)

Ciao... :o)