Efterveer...

Yngstedatteren og jeg var indkaldt til møde med en jurist i Københavns Kommunes socialforvaltning igår

...trætheden der ligger i mig idag er resultatet af det mødet... :oS

Det var ikke et godt møde...ikke bare fordi vi ikke gik derfra med et godt resultat...

men også fordi det var spil for galleriet...uden mål...og vi blev behandlet rigtig grimt.

Vi mødte op til den aftalte tid med navnet på den person som havde underskrevet brevet.

Nede i stuen blev vi mødt med undren...ingen ved det navn arbejdede der, såvidt hende vi kontaktede vidste.

Om vi ikke havde fået besked i brevet som vi havde modtaget hvor mødet skulle holdes?... Nej så havde vi jo vidst hvor vi skulle henvende os.

De bad om personnummer.

Kunne ikke se noget om mødet inde på Yngstedatterens sag.

Alt dette stemte meget overens med den behandling vi tidligere havde fået på det pågældende sted.

Til sidst spurgte hun sig dog for og fandt ud af at den person som vi skulle snakke med befandt sig på 1.sal.

Vi begav os derop med elevatoren og blev mødt af en und smilende kvinde som bad os vente et lille øjeblik, da vi skulle vente på at Chefjuristen skulle møde op.

Hold da op sagde Yngstedatteren og jeg nærmest i munden på hinanden...og vores håb steg nok en smule mere...vi følte os ihvertfald taget alvorligt... Men vi skulle blive klogere... 

Ham chefjuristen dukkede op og vi blev kaldt ind.

Til stede var den unge smilende kvinde, som også var jurist og ham chefjuristen...og på den anden side af bordet (kan man skrive det når det var et rundt bord?) sad Yngstedatteren og jeg...

Vi blev spurgt hvad det nærmere drejede sig om... ... ...

Vi blev begge meget stille...og jeg spurgte både lidt på vagt, men også lige så stille om de ikke havde læst brevet?

Jo det havde de (hvilket jeg senere i samtalen blev meget i tvivl om HAN havde gjort)...men de ville da gerne lige høre lidt nærmere...

Jeg opridsede kort hvad det handlede om...

Så begyndte han meget vævende at snakke om hvilke muligheder der var...

1. Anke det afslag som hun havde fået... (hvilket jeg forklarede ham at vi også gerne ville have gjort hvis det ikke havde været sådan at vi først fik brevet (efter Yngstedatterens telefoniske henvendelse ) da ankefristen var udløbet... 

Jamen vi kunne jo prøve at anke alligevel...med en beskrivelse af hvorfor vi ankede for sent...ikke at vi nok ville få noget som helst ud af det... (Min tanke: altså tidsspilde?)

2. Søge igen om § 25, stk. 2 ...og ved atter et afslag...anke det... 

(Øhmm... jo jo men alt dette vidste vi jo godt i forvejen...det står jo i alle de breve som man får fra kommunen...)

Men det hjælper jo ikke Yngstedatteren her og nu...

Nej men så kunne de måske være behjælpelige med at finde en anden billigere bolig...hvilken jo nok ville være noget nær umuligt...sagde han så... 

Desuden så kom hun nok slet heller ikke ind under den kategori som de ville/skulle hjælpe...

Men hun kunne jo søge om økonomisk støtte til huslejerestance!... men den ville hun jo nok heller ikke få, da man ville vurdere at hun jo alligevel ikke havde råd til at blive boende i lejligheden...

(Hallo ooo ... hvad skulle vi have alle de "gode" råd om hvad hun kunne gøre...når hun nu alligevel ikke kunne komme i betragtning til dem?)

Jeg var nu lettere rystet i min grundvold...håbede dog stadigvæk på at han havde gemt noget som han til sidst ville ryste ud af ærmet... Det som kunne hjælpe Yngstedatteren lige nu og her i den situation som hun sidder i... For det var vel derfor vi var blevet indkaldt til møde?...

Han vævede atter et par gange rundt om det samme... hvilket endte ud i at jeg opsummerede at det eneste som vi kunne gøre var at gøre 1 og 2...?!?...

Ja sagde han og smilede over hele hovedet som om jeg var den lidt dumme elev der trods alle odds havde forstået pointen...

Jeg kogte og rasede på nuværende tid indvendigt... Jeg har været på kursus i den gode samtale engang i tidernes morgen, og har der lært at det ikke føjer noget godt til samtalen hvis man råber sin mening ud... Så jeg tog en dyb indånding og så hm direkte i øjnene og spurgte lige så stille og roligt om jeg måtte have lov til at sige min ærlige mening?...

Ja ja da, smilede han igen over hele hovedet, som om han klart forventede at jeg skulle rose ham/dem til skyerne.

Men jeg sagde blot lige så stille : Min ærlige mening om det her møde er at det er en fis i en hornlygte...at de ting som vi havde fået at vide kunne de lige så godt have skrevet til os i et brev...

Så blev han meget stram i betrækket og svarede meget vredt at det var han da ked af at jeg følte det sådan...

Ja sagde jeg...vi har ikke lært noget nyt...vi er ikke blevet klogere...jeg havde i det mindste forventet at de mennesker der til dagligt sad og arbejdede med loven, måske kendte veje i den som vi andre dødelige ikke gjorde...og at de ville vise dem til mennesker i nød...

Jamen han var da ked af at jeg følte at det var spild af tid, men de havde jo indkaldt til det møde for at vise menneskelighed... (hvilket referede til at jeg tidligere havde proklameret at man jo ikke blev behandlet som et helt menneske i dette system- hvortil han havde svaret at han nok mente at man derinde blev behandlet som mennesker) . 

Nu blev jeg ekstra på dupperne...tog igen en dyb indånding og sagde: Jeg undre mig over den tone du nu taler til mig i...det synes jeg ikke er berettiget...jeg var ikke personlig...det var mødet her jeg taler om...

Så sprutede han : Nå så det kan du ikke forstå...når du synes at det er spild af tid... 

-og så svarede han mig ikke mere, men sad nærmest og rullede øjne af mig og det som jeg forklarede ham vi havde en forventning om..ikke kun på Yngstedatterens vegne...men på alle Psykisk sårbare/syge unges vegne...

Da jeg havde sagt det som jeg mente havde relevans kiggede jeg på Yngstedatteren og spurgte hende om vi ikke skulle liste af nu...hun nærmest sprang op af stolen...og fortalte mig bagefter at hun slet ikke kunne forstå at jeg havde kunne tale så pænt og stille og roligt til ham, fordi han havde da været rigtig grov overfor mig, og hun havde haft svært ved ikke at rejse sig og stikke ham en lige højre... Jeg forstår hende godt... Men tak kursus... :o)

(jeg har ikke indkludret at både Yngstedatteren og jeg på skift og af og til samtidig græd i afmagt..desperation...og at jeg prøvede at angle til menneskene bag alle disse juridiske floskler...bare for at få en smule forståelse for situationen... Jeg skylder også at fortælle at den ellers smilende unge dame blev mere og mere underlig i ansigtet som mødet det skred frem).

Med en følelse af at være til grin... var det skjult kamera?... at have spildt tiden de sidste 14 dage med at se frem til dette møde...at ærgre mig over at jeg ikke havde optaget mødet på min telefon...gik vi derfra...endnu mere rystede end da vi kom...men et eller andet sted også endnu mere kampklar, for mit vedkommende... Nu skal jeg bare lige finde ud af hvad der er mit næste træk... 

Nogle gode forslag?... :o)

I 

Lidt nyt...og sætter farten lidt ned :o)

Lidt nyt er der sket her på hjemmefronten i løbet af den sidste uges tid.

Jeg har fået kreeret lidt pynt til påskegrenene.

Det et hængt op på grene med spæde knopper, men jeg har ikke lige fået lagt billedet ind på pc'en endnu.

Og jeg har købt nyt krus, som pt er yndlingskoppen ... :o)

Og Yngstedatteren (og jeg) er blevet indkaldt til en samtale med en jurist i Kbh.s Kommune lige efter påsken...det er da lidt godt nyt...forhåbentligt... :o)

Og igår fik jeg brev fra Socialborgmesterens kontor, at de skulle have en fuldmagt fra Yngstedatteren for at kunne inddrage mig i oplysninger omkring hendes sag...Så også der sker der lidt... :o)

Vi håber stadigvæk at hun kan få lov til at blive boende og beholde sin hund...men det haster med en beslutning.

Eller skal lejligheden siges op pr. 30.april... ... ... 

Men vi krydser fingrene og sender positive tanker ud... :o)

Lige nu skal jeg ud og aflevere boremaskinene til Ældstedatteren og eller står den på afslapning resten af dagen...fordi jeg kan godt mærke presset og stress har holdt sit indtog hos mig...for slet ikke at snakke om hos Yngstedatteren... Så vi prøver at give hinanden positive tanker og holde modet oppe...

Kampen er ikke slut endnu og det er ikke det sidste de har hørt fra os, selv om de skulle træffe den "forkerte" beslutning. Det er vi enige om...:o)

God søndag til dig og dine... :o)

Ciao... :o)

Søndag ... :o)

Jeg er altså ikke god til den skiften tid...sommertid...vintertid... :oS

Og så læste jeg en artikel igår hvor der stod at der er flere hjertetilfælde i forbindelse med skiftene... Hmm... 

Ikke at jeg tror at det er lige op over med den slags for mit vedkommende...men det er da tankevækkende.

Jeg har idag, sammen med Ældstedatteren, færdiggjort et brev baseret på mit forrige blogindlæg.

Det er nu sendt til Social- og Integrations ministeren Karen Hækkerup og

til Beskæftigelses minister Mette Frederiksen.

3 forskellige borgmestre i Kbh's Kommune og

en enkelt kontorchef.

Så bliver det interessant at se hvad der måtte komme ud af det.

Jeg håber selvfølgelig på at velfærden og solidariteten må sejre... :o) 

Ciao... og god søndag aften...:o)

Magtesløshed...

Selv om vejret har været fuldstændig fantastisk udenfor idag, så rummer mit liv tunge mørke skyer og jeg har det som om jeg træder rundt på tynd, skrøbelig is, som knager faretruende... 

Og det værste, eller bedste, alt efter hvordan man ser det, så er det ikke pga mit eget liv som sådan...men et menneske som står mig meget nært.

Nemlig Yngstedatteren (22 år).

Jeg har ikke tidligere skrevet så meget om det her...ikke fordi det skule være en hemmelighed, men mere som et udtryk for omsorg for hende og hendes liv.

Men nu bliver jeg simpelthen nødt til at tage bladet fra munden ...og jeg har fået tilladelse af hende... :o)

For et års tid siden startede Yngstedatteren hos en rigtig god psykiater, på grund af mistanke om at hun var Borderline. Jeg skylder måske at fortælle at hun siden hun var ca. 10 år har været forbi sin del af psykologer.

Ikke fordi hun hverken havde svært ved indlæring eller var adfærdsvanskelig, men fordi jeg oplevede at hun havde nogle vanskeligheder med  bl.a. at tøjle sit voldsomme temperament. Og hun havde allerede da meget store humørsvingninger. Ja faktisk har jeg altid sådan lidt i spørg med et gran af alvor sagt at hun har været teenager siden hun blev født... :o)

Men uanset disse utallige besøg hos psykologer så fik hun det ikke bedre. Og slet ikke da jeg, som var hendes primærperson, gik fuldstændig ned med flaget da hun var 15½ år gammel. Derefter blev hendes liv præget af smerter i maven og tiltagende depressiv tilstand.

Den læge vi havde på daværende tidspunkt på Nørrebro, var rent ud sagt ikke to potter pis værd, så hun fik ikke den hjælp hun skulle have haft før vi flytter her til Valby for 4 år siden.

Han tog os begge meget alvorligt.

Det gjorde distrikts-psykiatrien i Valby desværre ikke.

Hun blev smidt ud for ikke at møde op til alle sessionerne i gruppeterapien.

(Øh...hvad med at gribe fat i den unge dame og høre hvorfor hun ikke kommer, og forklare hende konsekvenserne?)

Og fordi hun også i samme moment flyttede sammen med kæresten i et andet distrikt af København, ja så kunne hun jo alligevel ikke fortsætte der - var deres anden begrundelse.

Hun fortsatte med at have samtaler med vores læge i en periode og disse mundede atter ud i en henvisning til Distrikts psykiatrisk center på Vesterbro og her blev der for første gang i dette regi lyttet ordentligt efter.

Hun skulle i behandling hos en psykiater (stadigvæk med mistanke om Borderline) men da det offentlige ikke kunne tilbyde et forløb indenfor behandlingsgarantien på 2 md. så fik hun 3 forskellige private tilbus af vælge imellem.

Hun startede så som tidligere skrevet hos en rigtig dygtig psykiater for ca 1 år siden.

Det stod efter et stykke tid klart for denne psykiater at hun ikke var Borderline, men er Bipolar affektiv.

(Det som man før i tiden kaldte manio-depressiv)

Det var jo et større chok end bare som så for os alle, men han måtte jo vide hvad han snakkede om.

Hun har nu været i behandling hos ham i 1 år, der har været eksperimenteret med forskellige anti-psykotiske mediciner...og hun er stadigvæk ikke stabil eller fastsat i medicin, men hun har det da bestemt bedre end hun har haft det i lang rid.

I vores skønne tidligere regering blev det jo besluttede at selv om folk var syge, så skulle de alligevel i aktivering, og det har Yngstedatteren også været. Først i et projekt med andre psykisk sårbare unge, det gik godt i et stykke tid, men hun fik det igen dårligere og det blev besluttet fra kommunens side at hun skulle tilbydes et projekt hvor der hver 14. dag ca. kommer en person hjem for at følge op på hendes situation. 

Det projekt har hun været i ca. et års tid nu og har skiftet kontaktperson 4! - ja 4 gange. Og når man i forvejen har problemer med at have tillid til fremmede og er psykisk sårbar, ja så er det bare ikke smart... Jeg ved godt at man ikke kan gardere sig imod at folk får andet arbejde og derfor må stoppe, men at flytte rundt på medarbejderne så de skal have andre borgere er altså ikke en smart ide når man har med psykisk sårbare mennesker at gøre. 

Hun har været heldig med de første tre, men hende som hun har nu er under al kritik.

Mere om det senere...

For 1½ måned siden gik det hverken værre eller bedre end at Yngstedatteren og kæresten hendes besluttede at gå fra hinanden efter 6½ års kæresteri.

Og vi ved alle at selv om det er en næsten fælles beslutning, ja så er man ikke helt på toppen efter sådan en beslutning.

Kæresten som nu er ex. flytter og Yngstedatteren ønsker at blive boende i lejligheden.

Men så opstod der jo bare lige det problem at hun jo er under 25 år og derfor på den laveste sats af kontanthjælp. Derfor gik vi igang med at prøve at finde ud af om der ikke var muligheder for at hun kunne få noget (mere) økonomisk støtte. 

Det er så her Kontaktpersonen fra projektet forventes at yde noget praktisk arbejde for hendes løn.

Men nej, efter 2 uger vender hun tilbage og fortæller at hun ikke har kunne finde ud af noget. :oS

Vi går selv igang med at lede på nettet.

Der er en paragraf (25, stk.2) i loven om beskæftigelse, som giver unge psykisk syge under 25 år mulighed for at få kontanthjælp efter satsen for dem over 25 år.

Den søger vi.

I torsdags, 3 uger senere; fik hun brev om at hun var blevet bevilliget 600 kr mere om måneden...hvilket jo også var noget, men langt fra nok...efter en helt anden paragraf end den vi havde søgt?!?

Yngstedatteren ringede til Ydelsesservice for at få at vide hvorfor man ikke havde behandlet ansøgningen som det vi havde ansøgt om. Til svar fik hun at hende vi havde ansøgt hos, nok ikke havde ville ansøge om det fordi Yngstedatteren nok alligevel ville få afslag fordi hendes psykiske lidelse ikke specifikt står på listen... Men havde hun søgt for et år siden, ja så havde hun kunne få det, fordi der stod hun jo som Borderline...den lidelse står på listen...Hva'ba?... Jeg er målløs.

Ifølge psykiateren (og en artikel i Socialrådgivernes blad) så er Bipolar lidelse lige så invaliderende som Borderline, og den eneste umiddelbare forskel er at Borderlinere også har problemer på det sociale område. Yngstedatteren har også social-angst og så har de også konstateret OCD hos hende...

Helt ærligt, hvor svært skal det være... :o(

Yngstedatteren blev slået helt ud og kan slet ikke handle mere selv.

Jeg ringer for at snakke med hendes sagsbehandler på Jobcenteret, men får der at vide at vi skal henvende os  på det lokale Socialcenter. Der kan man ikke bestille tid til en samtale, så vi mødte personligt op i mandags.

Men her kunne de heller ikke hjælp. Det eneste de kunne tilbyde var hjælp til at henvise til andre instanser, så de henviste os tilbage til Ydelsesservice - og så fik Yngstedatteren nærmest tvunget et skema til ansøgning om enkeltydelse i hånden...bare hvis hun ville have hjælp til tandlæge eller medicin...og råd om at finde sig en billigere bolig, eller evt. at leje et værelse ud...og hvis de evt. skal hjælpe hende med det, ja så skal hun skille sig af med sin hund (Baby-hunden) :oS

Vi var begge meget rystede da vi gik derfra.

Yngstedatteren gik stadigvæk med enkeltydelses-ansøgnings-skemaet i hånden og sagde så : Mor, det er jo altså ikke mine tænder jeg tænker på lige nu... :o(

Nej det kunne jeg godt følge hende i...

Se havde hun nu haft et barn, ja så havde der slet intet problem været...så skulle de hjælpe hende...fair nok...men hun er "bare psykisk syg"- derfor er det åbenbart i orden at gøre hende hjemløs. Altså tvangsfjerne fundamentet for hendes tryghed. Og så hvis de måske skulle kunne hjælpe hende med at finde et andet sted at bo, ja så skal hun også skille sig af med hendes hund. Altså fjerne hendes trofaste følgesvend igennem de sidste 6 år.

Og nu prædiker den nuværende regering konstant om at vi skal sørge for at de unge ikke falder igennem systemet...at der skal en tværfaglig indsats omkring de unge så de ikke skal på førtidspension...

Men i tilfældet med Yngstedatteren kan resultatet af den manglende hjælp gør at hendes psykiske tilstand forværres, hvilket forlænger processen med at finde den korrekte medicinering yderligere.

Vi har regnet på det og har fundet frem til at det vil koste KBH.s kommune 60.000 kr ekstra om året at give Yngstedatteren den forhøjede kontanthjælp.

Og så er der en chance for at hun kan blive hurtigere stabiliseret med medicin så hun kan komme igang med at tage den uddannelse som hun så gerne selv vil og håber på at hun komme igang med...for hun vil rigtig gerne videre med et "normalt" liv...hun bliver aldrig rask, men hun kan med den korrekte medicinering komme til at fungere normalt... 

Jeg tør slet ikke tænke på hvad det får af konsekvenser for hendes liv, hvis de ikke hjælper hende...

Heller ikke hvor meget det smerter mit hjerte at stå så magtesløs...

Jeg kan jo af gode grunde ikke fortælle hvad det kan komme til at koste samfundet på længere sigt hvis hun ikke får den økonomiske støtte...

men vi ved jo alle at f.eks. en hospitalsindlæggelse ikke er helt billig...

eller at samfundet på længere sigt måske slet ikke får en arbejdsom og skattebetalende borger ud af hende...men at hun ender med at skulle være på overførelsesindkomst resten af sit liv...

Hvor er det lige at vores såkaldte velfærdssamfund er henne?...

...og det er så her vi står nu... for hvor går man hen og får råd, hjælp og vejledning til det pågældende problem?

Hvis der er nogen der kan give gode råd eller hvis noget af det jeg har skrevet virker som sort snak... så skal du/I være mere end velkomne til at skrive/spørge ind... :o)

Der må være andre end os/Yngstedatteren der står i disse problemer?

Er det stof til en henvendelse til evt. Aftenshowet?

Dette indlæg er ikke skrevet for at angle efter medlidenhed, bare skrevet i frustration/magtesløshed med håb om at nogen derude måske ved noget som vi kan bruge til at komme videre.

Øjestenen og Walde... :o)

I skal da ikke snydes for billeder af Ariel a.k.a Øjestenen... :o)

Det var ønsket udklædning til dette års Fastelavns fejring... :o)

Og hun havde også fået lov til at få mors make-up på... :o)

Og farvet som jeg er som mormor, ja så synes jeg jo hun er helt fantastisk smuk, både med og uden make-up... :o)

Og Walde stortrives sammen med Ældstedatteren og Øjestenen... :o)

Han har fundet ud af hos hvem der oftest falder en lille godbid af hos... ;o)

Og Walde gror på én jo bedre man lærer ham at kende... 

På billedet ovenover ligger han og sover med hovedet ud over kanten på sofaen...tossehovedet... :o)

Øjestenen har været en del syg de sidste 3 mdr. Så meget at lægen anbefalede Ældstedatteren at holde Øjestenen hjemme i en længere periode indtil hendes immunforsvar igen var blevet bygget op igen.

Hun er nu startet i børnehave igen her i denne uge og det går (7-9-13) rigtig godt indtil videre... :o)

Hun tog nogle dage en lille middagslur...og det synes Walde var rigtig hyggeligt... :o)

Det er så dejligt at se hvordan båndene imellem de to styrkes dag for dag, og hvor meget glæde den uldtot af en hund kan give en i hjertet... :o)

Håber at din dag bliver god og givende... :o)

Ciao... :o)

-og jeg er slet ikke forudindtaget... ;o)

Prøv at klikke forbi denne blog nymphadoraisme,

hvis du har lyst til at læse om en smuk ung kvindes liv, alene med en fantastisk datter og med alt hvad det indebærer af godt og skidt. 

Hun er optimist.

Hun er søgende.

Hun er nysgerrig.

Hun er klarsynet, når hun stoler på sin mavefornemmelse.

Hun tør at stå ved sine meningers mod.

Hun er kommende skolelærer.

-og ja så er hun min Ældstedatter... :o)

Velkommen i Blogland, skat... :o)

Polkadot Rullemarie... :o)

Ja således har jeg døbt denne "indkøbsvogn" som Ældstedatteren har været så sød at forære mig.

Hun har købt den i IKEA... :o)

Og jeg er glad, fordi så er jeg fri for at slæbe tunge ting når jeg er ude og handle... :o)

Tilbage... :o)

...dog i en lidt reduceret udgave... ikke bloggen, men mig... :o)

Ja jeg overlevede de 4 ugers aktivering, og de var i den grad noget af det mest positive jeg har oplevet i den verden af aktiveringer.

Jeg fik fast plads i receptionen, og skulle så være der mindst 2 timer  -dog helst 5 timer pr. dag.

Jeg klarede alt imellem 2 - 4 timer.

Jeg fik rigtigt arbejde mellem hænderne, som havde relevans for stedets funktion.

Og jeg fik ros for den smule jeg synes jeg kunne magte.

Til gengæld kunne jeg så bruge 6-8 timer med at genvinde et minimum af energi når jeg var hjemme igen.

Dvs. at sådan noget som mad, opvask, vasketøj, have o.lign. blev krafigt nedprioriteret.

Og jeg magtede det kun fordi at det var 4 uger som jeg kunne se en ende på, og ikke 3 mdr. som jeg ellers tidligere har været sendt ud i.

Jeg har heller overhovedet ikke haft overskud til at være social endnu.

Kun til mine døtre som jo ikke kræver den samme portion af angagement hele tiden, som jeg føler at jeg bør give vennerne når vi nu endelig kan ses.

Jeg var også så heldig at jeg fik lov til at indløse min fødselsdagsgave til en fuldstændig fantastisk Take-That koncert fredag d. 15.juli... :oD

-pyt med at jeg så lå brak lørdag og søndag... :o)

Det kreative har heller ikke fået den plads som jeg ved at den bør have for at glæde mig selv...

så der ligger lige et par hængepartier der og venter på at overskudet skal vende tilbage... :o)

Igår tog jeg med Yngstedatteren på en lille Strøgtur...og det var hygsomt...

det er faktisk ved at være et par måneder siden at jeg sidst havde været det... :o)

Og det blev alligevel en dag med lidt blandede følelser, fordi Øjestenen fik konstateret Borelia af første grad.

Ja hun har tilsyneladende haft en flåt siddende som har efterlads sit inficerede gebis inde i hendes arm...

men de tre læger som hun blev tilset af i løbet af eftermiddagen/aftenen, mener at den dobbeltdosis

penicillin som hun skal have nok skal få bugt med det.

-ellers så vil det vise sig som lammelser om en måneds tid :o(

-og man kan ikke se smitten i en blodprøve før 2 mdr efter "angrebet".

Så lige nu krydser jeg alt hvad der krydses kan og håber på at den penicillin nok skal få bugt med det krapyls baktusser.

Idag har jeg så fået taget hul på det bjerg af vasketøj som har forsamlet sig hos mig...

Håber på at vejret bliver stabilt nok resten af dagen til at kunne hænge bare noget af det udenfor til tørre.

Stabilt vejr er jo ikke lige hvad juli måned har været præget af...og slet ikke stabilt solskins- og varmt vejr.

Og så kan det godt være at man siger at det ikke er vejret den er gal med, det er påklædningen, men hvad giver man sit våde vasketøj på for at det kan tørre selv når det regner?... :oS

Ja ja, en overdækket terrasse kan gøre det, men når man nu ikke er begunstiget med en sådan!?!... :o)

Nå men, her var det første lille pip fra mig efter min pause herfra - og det bliver ikke det sidste ;o)

Ciao... :o)

Min uge i billeder... :)

Blop... :o)

...sagde det og så røg jeg op til overfladen igen... Første del af helbreds-undersøgelsen blev overstået...og løsning på min fødselsdag imorgen blev fundet... :o)

Først helbredet... Umiddelbart fejler jeg ikke noget fysisk ud over det som jeg allerede vidste... Jeg fik målt mit blodtryk ikke mindre end 3 gange (standard sagde sygeplejersken) og det var meget flot. :o)

Jeg fik tager et hjertekardiogram og det var super flot... :o)

Jeg fik taget blodprøver, det var hun god til, dem får jeg dog først svar på på torsdag, hvor jeg skal op og snakke med lægen. Ham fik jeg nemlig ikke andet end lige hilst på i torsdags. 

Jamen altså... Alt ser jo indtil videre fint ud... :o)

Med hensyn til min fødselsdag imorgen, så fik jeg jo gode forslag fra jer, mine læsere. Og picnik var en rigtig god idé. Indtil jeg fik set vejrudsigten nærmere efter... Den gjorde ikke lige projektet nemmere...

Nu er det blevet sådan at jeg er blevet inviteret hjem til Yngstedatteren og kæresten hendes imorgen...til forkælelse... Så kommer jeg lidt væk fra det der frustrere mig og skal ikke tænke på at skulle lave noget som helst...andet end det jeg har lyst til og at nyde det... :o)

Så kommer Ældstedatteren og Øjestenen muligvis også derhjem...ellers finder vi en anden dag at fejre min fødselsdag sammen...stille og roligt... :o)

Min mor er blevet gammel...og det er gået ud over bl.a. hendes hukommelse...hun havde helt glemt at det er min fødselsdag imorgen...og ville ikke være kommet alligevel når vi blev så mange (5 ud over hende), et andet tegn på hendes fremskredne alder... Så hende har jeg aftalt med at jeg besøger hende en dag i løbet af den kommende uge... :o)

Og min allergo'este ven forstod det jo også godt...så vi ses jo også bare en anden dag... :o)

Så jeg kan igen trække vejret frit og begynde at overskue tingene igen... :o)

Torsdag aften fik jeg lysten til at brodere igen, så hende den smukke her er jeg gået i krig med...Det er et gammelt mønster som jeg har købt på QXL, sammen med nogle andre med folkedragter fra andre lande :o)

Hun ender op med at blive en pude, når hun bliver færdig... :o)

Igår vågnede jeg med hovedpine og en underlig fornemmelse i kroppen...

og for pokker da... jeg måtte i den grad ofre til den store toiletgud... :o(

Jeg hader at kaste op... :o(

Idag har jeg det heldigvis meget bedre... :o)

Og har fået hængt køkkenreolen op... :o)

Nu er jeg så bare i tvivl om bordet skal stå sådan underneden?...

Eller sådan?... :o)

Du skal være meget velkommen til at komme med din mening... :o)

Ciao... :o)

Tom for ord...

...og det er ikke pga noget specielt...

Og det er bestemt heller ikke fordi at her ikke sker noget... :o)

Er f.eks. blevet færdig med alle blomsterne til Pernilles tæppe... :o)

Har fået hængt lysekronen op - men ikke fået den sat til endnu, fordi jeg kan ikke rigtigt beslutte mig for om den hænger for højt... :o)

Jeg har besøgt min mor i fredags... :o)

Passet Baby-hunden fra lørdag til søndag... :o)

Gjorde endnu et kup til mit køkken og hentede den hjem i søndags, med hjælp fra Ældstedatteren og Øjestenen + Øjestenens gamle klapvogn...ikke fordi reolen er tung, men mere uhandy at skulle have med i et par busser... :o)

Glæder mig til at få den hængt op...måske onsdag...fordi i disse dage er jeg mormor på fuld tid for Øjestenen, fordi Ældstedatteren lige har en eksamen der skal overståes... 

Og vi hygger, Øjestenen og mig... :o)

Idag med bl.a. smukke sommerfugle-perler... og gyngeture på legepladsen... Sandkassen har været lukket op... og af og til har jeg ladet div. tegnefilm aflaste mig lidt... :o)

Det er bare SÅ hyggeligt at få lov til at nyde hendes selskab over en længere periode...

og hun er nem nok...men jeg kan godt nok mærke at det er længe siden jeg har haft små børn på fuld tid... :o)

Lur mig om jeg ikke skal slappe af et par dage, når Øjestenen imorgen eftermiddag/aften vender snuden hjemad sammen med Ældstedatteren... ;o)

Så kom der alligevel lige lidt ord på...og til billederne... :o)

Indtil jeg igen får lidt flere ord at øse af... 

Ciao... :o)

Opsamling af dage... :o)

Som de dage dog bare render afsted... :o)

Her er hvad jeg fik købt i Tiger i fredags... :o)

Og denne kyllingeranke måtte med hjem fra Akimbo... :o)

Lørdag aften fik jeg lavet påskeæg på balloner... Og de lå så og tørrede til mandag morgen...

...hvor jeg fik pillet ballonerne ud (nogle med stort besvær...de sad utroligt godt fast i det tapetklister :oS)

...fik sat bånd i... og glemte at tage billeder af det færdige resultat...og forærede min mor de 6 af dem, men mere om det senere... :o)

Søndag formiddag gik med at tømme de famøse køkkenskabe der skulle rives ned...og Ældstedatteren og Øjestenen kom om eftermiddagen og så gik vi ellers igang med at rive ned...og hold da op det var sat godt fast... nogle af sømmene var ca 0,75 cm tykke og næsten 10 cm lange... men som det ses på billedet herover...ja så lykkedes det...her manglede kun de sidste lister at blive fjernet... :o)

Læg mærke til alle hullerne i væggen til venstre...flere af dem var inde bag listerne...hvorfor? er et rigtig godt spørgsmål som jeg altså ikke kan svare på...andre fremkom efterhånden som vi fik hevet sømmene og listerne af... Men alt det ordner maleren før han sætter filt op og maler hele køkkenet... Uhh hvor jeg glæder mig... :o)

 

Øjestenen spurgte om hun gerne måtte sove hos mig...og selvfølgelig måtte hun det... Men da jeg skulle i seng, ja så måtte jeg jo lige se hvor der kunne blive plads til mig... :o)

Efter lidt omrokkering fik jeg tilkæmpet mig magten over ca en trediedel af sengen... :o)

Mandag skulle jeg spise frokost hjemme hos min mor...og jeg ville tage Øjestenen med som en overraskelse til min mor... Hun havde nemlig ikke set Øjestenen siden hun var helt lille... Og Øjestenen er nu så bevidst at hun er begyndt at stille spørgsmål om min mor, hvem hun er osv. Så det var jo en oplagt chance for begge parter til at møde hinanden igen... :o)

Og det gik rigtig godt... Min mor var så optaget af Øjestenen at hun næsten ikke ænsede æggene som jeg havde taget med til hende...men pyt med det...bare det at de hyggede sig i hinandens selskab var en helt fantastisk oplevelse for mig... :oD

Idag har jeg flyttet lidt mere ud fra køkkenet og slappet af...for det var tiltrængt efter søndagens fysiske arbejde og mandagens sociale begivenhed... :o)

Ciao... :o)

Stilhed...bl.a. :o)

Der har været lidt stille på bloggen her de sidste par dage...det har ikke været med vilje, men energi nivauet har ligget meget lavt... Kun de allermest nødvendige ting er blevet overkommet... 

Bl.a. et møde med sagsbehandler på Jobcenteret i onsdags...jeg var anspændt og nervøs og havde derfor allieret mig med Ældstedatteren som var med som ekstra øre og moralsk opbakning.

"Min" sagsbehandler var fraværende, men istedet for at aflyse igen, havde hun sendt en kollega til at indhente min underskrift på en samtykkeerklæring...de havde nemlig besluttet at sende min sag til afklarings-teamet. De mente at jeg havde været igennem de ting som man kunne forvente af mig ifht. at få afklaret at min arbejdsmarkedstilknytning er truet... så nu venter jeg så på at blive indkaldt til et vejlednings-møde i afklarings-teamet. 

Torsdag til fredag havde jeg lovet at passe Øjestenen, fordi hendes børnehave havde lukkedag fredag. Og det var jo som altid super hyggeligt... :o)

Fredag vågnede hun tidligt og efter vi havde indtaget morgenmaden ytrede hun ønske om at male...

Og hvad mormor her har på "lager", er ikke småting... så en kasse, maling og pensler blev tryllet frem...og efterhånden som valget af farver blev tydelige, faldt en idé mig ind...hun skulle da lave et akvaium... :o)

Og Øjestenen var med på idéen... :o)

Hun har selv malet, og tegnet figurene, og klistret planterne fast... Klippearbejdet af de finulige planter i baggrunden og fiskene blev hurtigt for overvældende et job for små fingre, så her måtte jeg så lige træde til...og det er også mig der har hængt fiskene op... Men ellers så er projektet Øjestenens... Og fint synes jeg det blev... Nu har hun så et akvarium med fisk der hverken skal have mad eller rent vand... ;o)

/

Jeg er ved at være færdig med mit blomster-tæppe...men det kan godt være lidt stort at sidde og hygge med i sofaen, så jeg er så småt gået i gang med at klippe og sy blomster til det tæppe som jeg har lovet Pernille at ville sy til hende... Så hvis der er nogen derude der har lyst til at donere lidt stof til alle de fine blomster jeg skal lave, så vil det være meget velkomment (jeg mangler nemlig også til et par blomster til mit eget tæppe)... :o)

Måske kan den manglende energi også skyldes et forvarsel... Jeg er nemlig vågnet idag med ondt i alle dele af kroppen, især hovedet...og med en øm hals og feber... Øv... Havde ellers planlagt en tur omkring Forvandlingskuglen og Butik Chador fordi de ligger nærmest skråt overfor hinanden på Holmbladsgade på Amager og ikke mindst Panduro...ikke efter noget specielt nogen af stederne...bare på en inspirationstur... Øv... :o(

Så det bliver en dag i sofaen med stille sysler...måske en lille lur senere...for jeg VIL altså se landskampen i aften...hvor jeg håber at DK banker Norge... :o)

Heldigvis skinner solen udenfor...og det vil jeg nyde...trods alt... :o)

Håber at din lørdag er smertefri og lyst fyldt... :o)

Ciao... :o)

Udadvendt... :o)

Igår eftermiddags fik jeg endelig taget mig sammen til, at få boret de 8 huller i kommoden til de "nye" knopper.

Og jeg er ganske tilfreds... :o)

Igår aftes var jeg hjemme hos Ældstedatteren og Øjestenen og spise pandekager og se Disneysjov, X-faktor og Anders Lund Madsen... :o) Det var super hyggeligt...som altid... :o)

Idag byder eftermiddagen og aftenen på besøg hos min Allergo'este ven... Det er længe siden tiden har passet os begge, men nu skulle det så være... og det bliver såmænd også super hyggeligt, som det plejer at være... :o)

Ja jeg har været en rendemaske i denne uge... :o)

Og jeg kan jo også godt mærke det på, at energien til andet ligger på et meget lille sted...men det er det hele værd... :oD

Håber at din lørdag må stråle med energi på dig... :o)

Ciao...:o)

Søndag med skab... :o)

Jeg gik i fredags igang med at polstre den orange stol... Jeg har syet strimler af stout/ostelærred...det burde være lige så stærkt som det grove hørflet der sad på før... :o)

Igår var jeg hjemme hos Yngstedatteren og kæresten hendes, for at fejre hans fødselsdag... :o)

Det var super hyggeligt... Men en lang dag, så den stod på håndbold i tv og afslapning da jeg var hjemme igen... :o) 

Jeg er også gået igang med at hækle lidt igen... :o)

Stærkt inspireret af  af Mie's luftballoner :o)

Her i eftermiddag skal jeg med Yngstedatterens kæreste ud for at hente to skabe. Et stk. til deres køkken, og et stk. til mit køkken... :o) 

Glæder mig... :o)

Ciao... :o)

Tidsfordriv...dejligt tidsfordriv... :o)

Det her går noget af min tid med... 

...og det her... :o)

Og jeg nyder det... :o)

På mandag kommer der igen penge på kontoen...så skal jeg bl.a. i Tiger, og købe te... :o)

Igår aftes var Yngstedatteren og Baby-hunden her...vi hyggede med lakridspiber...farvede Yngstedatterens hår...og så X-faktor...og hvad der kom derefter... :o)

I aften kommer der jo Dansk Melodi Grand Prix, og måske kommer Ældstedatteren forbi, men hun har været i byen i nat, så hun skulle lige sove lidt mere, før hun kunne give mig endeligt svar...og det er helt ok... :o)

Jeg har det sidste lange stykke tid, sovet møg elendigt, og alt for lidt...men i nat har jeg sovet bare lidt bedre...så jeg håber at det er tegn på at det er ved at vende igen... :o)

Håber at du skaber dig en hygsom weekend... fortsat god lørdag... :o)

Ciao... :o)

Erkendelse...

Denne skønne maskinbroderede bambi modtog jeg med posten igår... :o)

Jeg bestilte den for et stykke tid siden hos Julie (http://muselberg.blogspot.com/)...

Og fordi det har taget lidt tid inden hun fik det sendt, pga. noget forsinkelse med indregistreringen af hendes nye bil, ja så havde hun lavet en lille pakke med lidt lækre hæklerier... :o)

Tak Julie, de er virkelig søde... :o)

Og så blev jeg inviteret en tur med i Ikea i aftes, sammen med Yngstdatteren, kæresten hendes, Ældstedatteren og Øjestenen...ja en hel lille familietur... :o)

Jeg lagde ud med at få snerten af et angstanfald, fordi jeg syntes at der var mange mennesker lige da vi kom ind...men med en hurtig fokusering på Øjestenen og hyggesnak med hende, ja så faldt angstens grimme ansigt hurtigt til jorden, og jeg kunne slappe af og nyde resten af turen... :o)

Jeg skulle ikke købe noget, men det blev alligevel til en tiltrængt ny hovedpude, de to smukke urtepotteskjulere og de 4 små melaminskåle...sådan kan det gå... :o)

Besøget i det svenske varehus blev afsluttet i den lille bistro, hvor et par franske hotdogs og en softice blev fortæret i det hyggelige selskab... :o)

Jeg har valgt at lade understellet på sofabordet stå sådan...lidt rustikt og med den røde bejse som blomsterne er bejset med trædende igennem med lidt lyserød-agtigt skær... Og pladen er så blevet malet helt dækkende hvid... Og jeg synes selv at resultatet er blevet fint... :o)

Det er så her at erkendelsen kommer ind i billedet... fordi allerhelst ville jeg jo gerne have kunne vise jer det hele, stole inkl., fixt und fertigt... men jeg må erkende, mest overfor mig selv, at ting tager tid...og mit halvgamle skrog, der til tider føles helgammelt, ikke altid samarbejder med mit hovede...

Gigt i fingre, hænder, arme, skuldre osv. sætter en naturlig stopper for udfoldelserne...

Så jeg må tage det lidt af gangen...alt for lidt af gangen når det står til mig...men jeg må erkende at det er sådan det er... :oS 

Og det er skisme ikke nemt når hovedet er fuld af idéer og projekter... :o)

Idag skulle jeg have haft en veninde på besøg til frokost, men igår aftes tikkede en sms ind med en aflysning pga. problemer i familien...og det er selvfølgelig helt i orden...vi finder jo bare en anden dag når det hele er faldet til ro igen... :o)

Nu vil jeg pakke mig godt ind, det er koldt udenfor og vi har fået et lille nænsomt drys sne, og gå over og handle en smule ind til weekenden... :o)

Fortsat god fredag til dig og dine... :o)

Ciao... :o)

Blandet landhandel... :o)

Igår fik jeg slebet den sidste stol og sofabordet... :o)

Og så fik jeg besøg af Yngstedatteren og hendes lillebror på 15 år på fædrene side...han er på vinterferie her i København hos søster... :o)

Og når jeg ser hende i den rolle, ja så bliver jeg sku' stolt, fordi som lillesøster til Ældstedatteren så kunne/kan hun godt være en strid banan... :o)

Men sådan som hun er omsorgsfuld og storesøster-agtig sammen med lillebror, 

ja så har hun da taget den del med sig også... :o)

Ikke at jeg ikke godt ved at hun er omsorgsfuld, men at se det overfor en for mig forholdsvis fremmed

ja det varmer mit moderhjerte... :o)

Nå men det resulterede i at jeg slet ikke fik gang i malerpenslerne igår... :o)

Men det fik jeg så idag... :o)

Jeg sover ikke særlig meget i øjeblikket, og når jeg sover, så sover jeg møg dårligt...uroligt, overfladisk og med mærkelige livagtige drømme... Og jeg ved ikke hvorfor...for jeg har ikke noget pres eller spekulationer lige pt. ... 

Jeg skulle så oveni det tidligt op i morges, fordi varmeaflæsningsmanden skulle komme... 

Imens jeg sad og kom til mig selv syede jeg lidt på mit tæppe... Heldigvis kom han hverken meget tidligt eller meget sent... og da han var smuttet igen, så gikjeg igang med grunderen... 

Jeg har dog kun nået at grunde bordet for det tog lidt længere tid end jeg havde troet...

Derefter brugte jeg et par timer på at forkæle mig selv med bl.a.manicure og pedicure... :o)

Og så var dagen jo nærmest væk...

svingede lige støvsugeren...og så sad jeg igen med tæppet i mine hænder... :o)

Alt i alt en ok dag...ingen sne her i Valby...fik lidt fra hånden ... og imorgen er der atter en dag... :o)

Ciao... :o)

Dejlig aften...flad dag... :o)

I aftes var jeg inviteret hjem til Ældstedatteren og Øjestenen og spise...det samme var Yngstedatteren og Kæresten hendes...og Baby-hunden, selvfølgelig... :o)

Og heldigvis, fordi så de kunne jo komme forbi og tage mig med i bilen (som de låner af Kærestens far)... Jeg er nemlig stadigvæk ikke super mobil, selv om det går meget bedre med anklen...(på mandag skulle jeg gerne komme af med skinnen) :o)

Og det var en super hyggelig aften...Ældstedatteren lavede bagte kartofler, med alskens fyld til at spise på/ved siden af...alt efter ønske... :o)

Idag er jeg mega flad...havde ellers planer om at skulle igang med at lave stole...men istedet bliver det i sofahjørnet med det nye Boligmagasinet...og senere en god bog.... Bare fordi jeg kan...og ikke behøver andet... :o)

Ciao... :o)