Viser opslag med etiketten mit hjem. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mit hjem. Vis alle opslag

mandag den 22. oktober 2012

Tour min stue :)

Sådan som den ser ud nu :).

Mit helbred svinger lidt i disse dage. Igår lå jeg underdrejet med en voldsom hovedpine. Den har så også ligget som en dyne idag og dermed også lidt utilpashed. Øv. Men derfor skal I da ikke snydes for et indlæg :).

Jeg blev færdig med at male de tre små borde før efterårsferien. Og Som lovet får I dem at se - og da jeg også ved at det kan være svært at følge med i hvordan jeg får plads til de nye ting så får I da lige en lille billede Tour min stue :).

fredag den 5. oktober 2012

Meget få ting...

...er statiske i mit hjem :).
Siden jeg rykkede rundt sidst med salg af det store spisebord og sofaen, og indkøb af slagbænk og lænestole, ja så har det været min mening at mit tv skulle op og hænge...men men men det skulle da bære være lyv :).
Jeg tænkte andre tanker, mit mål er at få alt det op og i brug fra kælderen som det er muligt. Resten skal sælges eller gives væk, eller næsten resten, fordi jeg skal ned på at der kun må stå 5 flyttekasser med nostalgiske ting og arvestykker i tilbage + mit julepynt. Og det er dælen dulme svært når man er samler som jeg er :).
Og dette resulterede i at jeg kom til at tænke på de lyserøde kasse reol moduler som jeg havde stående ned i kælderen. Og op blev de hentet og arrangeret. Og hvis jeg skal sige det selv er det blevet drøn godt - se selv billederne :).

Ciao :)

mandag den 20. august 2012

Lidt, men godt :)

Selv om der ikke har været meget liv her på bloggen igennem sommeren, så er der da stadigvæk sket lidt herhjemme. :)
Både godt og skidt.

Som det kan ses på billederne er der tilkommet lidt nyt i hjemmet. Jeg købte mig en længe ønsket slagbænk, på tilbud hos Coop. Den blev ny fordi det ikke var til at finde en gammel i ordentlig stand og til en ordentlig pris.
Der gik dog et pænt stykke tid før den blev samlet og kom på plads, fordi jeg havde besluttet mig for at skulle af med det store spisebord inden jeg ville samle den. Det tog lige lidt tid at få solgt, men det lykkedes og jeg fik den samlet og det spisebord som jeg havde før det store kom til, kom retur til adressen da Yngstedatteren, tvunget af omstændighederne, var nødt til at flytte fra sin lejlighed.

Vi har stadigvæk ikke hørt fra hverken Socialministeren eller Beskæftigelsesministeren endnu. Det var noget rod med den økonomi som Yngstedatteren ikke kunne få hjælp til. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, fordi hendes ting skulle jo opbevares hos hendes ex-kæreste og det blev så også der hun tilbragte tiden mest og de er efterfølgende blevet kærester igen. De fandt ud af at de ikke kunne undvære hinanden. :)

Og et nyt gammelt spisebord blev købt til deres nu fælles hjem. Det sted hvor de købte bordet havde manden også 3 gamle vinballonner i kurve til salg og mor her slog til. :)
Den ene kurv var malet rød og med det slidte look passede den hjem til mig. Det er den på det andet billede. :).
De andre to har også fundet et hjem. En hos Yngstedatteren og en skal til Fyn og bo ved lejlighed. :)
Jeg står så nu med 3 store glasvinballonner som jeg ikke skal bruge til noget, så hvis du er interesseret eller kender nogen der er, kan de købes af mig for 100,- stk. :)

Det var alt det gode nye. Det dårlige nye er at jeg for en uge siden fik brev fra Jobcenteret at de ikke anbefaler at Socialforvaltningen starter en Førtidspensionssag på mig. Begrundelsen lyder at de skønner at ikke alle behandlingsmuligheder er udtømte da jeg ikke har været ved speciallæge (psykiater) siden 2008 og at de ikke kan bedømme min arbejdsevne uden en længerevarende arbejdsprøvning. Desuden anbefaler de at jeg via min læge bliver henvist til en diætist og påbegynder motion med henblik på at nedsætte min overvægt og fordi at motion også siges at have en gunstig effekt på sindet.
Så jeg føler nu at jeg skal starte forfra på hele møllen igen. Det har de været 2 1/2 måned om at finde ud af?!?
Det brev har selvfølgelig slået mig ud af kurs. Man skal fanme være psykisk stærk for at være psykisk syg i dagens Danmark. Jeg har dog formået at handle på det første. Jeg har fået en tid hos en psykiater i slut september og det ser jeg frem til. :)
Mht resten af deres anke imod mig, tja en diætist via lægen koster penge og motion koster penge, jeg kan nemlig ikke løbe. Og penge til det har jeg ikke på min kontanthjælp. Og arbejdsprøvning, det tør jeg slet ikke at tænke på når jeg ser tilbage på de aktiveringer jeg har været placeret i de sidste par år :S.

Jeg er steget i dosis i antidepressive piller og den ene af dem, som er en ny slags, skal jeg tage en time før jeg skal sove som en form for afslapningens/sovepille, fordi jeg jo i flere år ikke har sovet ordentligt i længere perioder af gangen. Det skal jeg love for at jeg gør nu. Jeg er tilgengæld også lidt sløv op af den næste dag, men det håber jeg aftager med tiden. :)

Det var lidt nyt her fra mit liv, som jeg af og til ønsker ikke var mit.

Ciao :)

lørdag den 10. marts 2012

Lidt "før", mere "efter"... :o)

Det går langsomt, men lidt fremad... :o)

Læsere der har fulgt med her indenfor det sidste halve års tid, ved at jeg har sat mange skibe i vandet...nu er nogle af dem også begyndt at sejle... :o)
Bl.a. projekt standerlampe... :o)



Så blev den endelig færdig... :o)

For et stykke tid siden kom jeg forbi en genbrugsbutik. Der stod der to billige messinglamper - jeg så straks mulighederne for anvendelse... :o)


Nu er den ene blevet malet turkis og klær REL lampeskærmen rigtig godt - synes jeg... :o)



De to lamper danner nu ramme om hyggen i sofaen... :o)


Jeg viste for ikke så længe siden billedet ovenover... Siden er jalousi-skabet blevet solgt... 


...og så kom der til at se sådan ud...


Og nu ser der sådan ud...kassen som jeg har stillet hjertekopperne ind i, havde jeg stående ude i haven...nu har den fået plads indendøre... :o)

Før så der sådan ud... Sengen/sofaen er nu sat til salg ... 


Så så der sådan ud... :o)


Nu ser der sådan her ud... :o)


Under bunken af puder -i baggrunden- gemmer sig en puf... :o)
Gyngestolen, som jeg arvede efter min mormor da jeg var 13 år gammel, havde jeg stående i kælderen.
Har længe gerne ville have den frem igen... Det er den så kommet nu... :o)


Sofabordet var Yngstedatteren og jeg ude og hente igår aftes...endnu et kup...og super lækkert... :o)
-det er mega tungt...og vi bar det -via S-toget- hjem fra Østerbro/Nordhavn...og det blev mærkeligt nok tungere og tungere jo tættere vi kom mit lille hjem i Valby... ;o)


Jeg er glad...ja nærmest lykkelig... :o)
Det har været tiltrængt med noget aktivitet og færdiggørelse af små projekter, som jo er med til at danne helheden...ovenpå en uge der jo har budt på Mødet på Jobcenteret i mandags, efterfulgt af en tirsdag hvor jeg lå underdrejet med spændingshovedpine, en onsdag hvor det galt om at komme ovenpå igen, en torsdag hvor trætheden kom skyllende ind over mig som en flodbølge...og fredagen hvor jeg endelig havde energi igen til at være både social og lidt aktiv... :o)

Idag er vejret gråt og vådt udenfor...
men her indenfor skal der hygges med en god bog...
en kop te med et tæppe over benene... :o)

Håber at den lørdag må blive lige så hygsom, som jeg har planlagt min til at blive... :o)
Ciao... :o)

onsdag den 29. februar 2012

Til når Øjestenen kommer på visit... :o)


En juniorstol er flyttet ind... En ældre model af Ikea design... Skal nok males lilla...eller turkis...eller måske begge dele, fordi begge farver er Øjestenens yndlings farver... :o)

Håber at solen må skinne på din dag... :o)
Ciao... :o)

onsdag den 15. februar 2012

Sikken en dejlig dag... :o)


Det har jo været et fantastisk solskinsvejr idag.. :o)
Godt nok har jeg været træt og har sove lidt ekstra idag, men jeg nåede alligevel lige at tage et par billeder i min stue idag... :o)


Et rimeligt nyt hyggehjørne... :o)
Bestående af...


Denne gamle flugtstol som jeg købte for ca. tre mdr siden... 
Det er meningen at den med tiden skal males hvid og jeg skal sy en slags patchwork-betræk ... 
Altid rart med projekter til fremtiden... :o)
Lige nu må den "nøjes" med et vattæppe... :o)


...og denne gamle skammel, som jeg også købte for små tre mdr siden... 
Den skal bare stå som den står... :o)


Idag nåede jeg dog også lige en tur forbi Hvidovre for at købe denne fantastiske hjertestol... :o)
Det bød på et møde med endnu en rigtig sød og imødekommende blogger, Denise, der bestyrer blogge
Jeg har altid ønsket mig en sådan stol, fordi da jeg var barn da havde min bedste veninde og hendes storebror sådan en stol hver inde på deres værelse, og det synes jeg var så fint.
Så da jeg så den til salg hos Denise, ja, så slog jeg til... :o)
Den ender nok med at blive malet...jeg tænker en lys turkis... :o)


Nu er det jo mørkt og lidt køligt her indenfor, så jeg har "fyret op" med en klynge stearinlys, og sidder lige om straks i sofaen og syr på... ja det forbliver en hemmelighed indtil den er færdig... ;o)

Ciao... :o)

mandag den 19. december 2011

Nu hjælper det lidt på det... :o)


Idag har jeg fået hængt lidt flere billeder op på en halvtom væg... :o)


Og gjort juletræs kuglerne til Ældstedatterens juletræ færdige.


De er hæklet efter den opskrift på kugler i 3 str. der ligger inde på Søstrene grenes blog.


Og så er de blevet pyntet med træperler i snor efter alle kunstens regler... :o)

...og jeg begynder at kunne mærke julen nærmer sig... :o)

mandag den 12. december 2011

Julepynt







Lidt bliver her da pyntet op herhjemme... :o)
Den opmærksomme vil også bemærke at der er en del akrylpynt...
Jeg er helt exet med det i år... :o)

Noget er fra Rema1000, andet fra Femina og andet igen købt over nettet... :o)

Håber at du må få en ikke alt for forblæst dag idag... :o)
Ciao... :o)

fredag den 21. oktober 2011

Uhh hvor jeg bare fryser... :oS


Siden jeg tændte for varmen herhjemme i mandags har den været meget ustabil. 
Igår var varmemesteren så inde hos naboen og rode med bl.a varmen...og han for op og ned af trappen til kælderne også... Og jeg glædede mig så meget til at nu skulle det løbe fint... Men nej...så igen i aftes måtte eg sætte fuld blus på stearinlysene for bare at hygge og lune lidt... Og idag er varmen da bare helt væk... Så varmemesteren skal da lige forbi en tur her forbi på mandag. :o)



Men det er jo også hyggeligt nok at sidde under et vattæppe i sofaen og læse...jeg har nemlig genvundet noget af min koncentration til at kunne læse længere tid ad gangen igen... Dejligt... :o)
De sidste to bøger som jeg har kværnet er dem ovenfor... Og jeg må sige at han skriver godt og forstår virkelig at bygge et spændende plot op... :o)



Og så vil jeg lige vise en fin platte jeg kom til at købe sidst jeg var forbi en af yndlingsbutikkerne, Akimbo.
Overvejer nu om der skal hækles omkring den eller om den bare skal hænges op som den er... :o)
Papiret der ligger under er fra Tiger . 

Idag er min dag gået med at surfe rundt på internettet og blive fristet...men også mættet... :o)
Og så har jeg fået et par ideer fra det nye Boligliv og Boligplus til noget julepynt som jeg nok snart må gå igang med... :o)
Og så var dagen væk... Nu skal der lige handles lidt ind...og så skal jeg selvfølgelig se Vild med dans i aften... :o)

Håber at du må få en dejlig start på weekenden... :o)
Ciao... :o)

onsdag den 31. august 2011

Endelig... :o)


Ja endelig fik jeg lagt den sætterkasse, som jeg købte for et år siden, op på min kommode.
Til mine smykker...eller ihvertfald nogle af dem... :oS

Så håber jeg at jeg bedre kan overskue at få brugt flere forskellige af mine smykker... :o)

Ciao... :o)


torsdag den 19. maj 2011

Rent bord... ;o)


Så fik jeg sørme slebet spisebordet af. Og holde da op hvor er det blevet fint... :o)
Men hold da også op hvor det svinnede ... :o) 


Så igang gik mutter med kost og spand... :o)
Og fik lagt den nyindkøbte dug på bordet... (den mangler så lige små 20 cm i at dække helt...men visse vasse, det betyder ingenting i det store billede...)


Den skal beskytte den endnu ubehandlede overflade...og så ser den jo egentlig også fin ud... :o)

Idag har jeg så været til helbredsundersøgelse del 2...
Og alle prøverne så fine eller ok ud... Mit sukker lå lidt højt indenfor normalområdet, så min læge vil nu se mig til en sukker-belastning om nøjagtig en uge...bare for at være på den sikre side... Og det får han så lov til... :o)

Idag har jeg ingen faste planer, andet end at jeg skal have købt hveder inden aften...og mon ikke at jeg nok skal nå det... :o)

Håber at du nyder din dag og sætter pris på hverdagen også... :o)
Ciao... :o)

tirsdag den 17. maj 2011

Kup og lys over rødspætten... :o)


Jeg elsker at rode i de kasser eller vogne som Netto stiller op med deres nedsatte ting... :o)
Igår fandt jeg denne dug til 20,- ...Det er da et kup!... :o)



Idag fik jeg så lysekronen tilsluttet...Den skal blive hængende i denne højde... :o)


Imens jeg så sad og nød mit fuldendte arbejde, kom denne fugl til de fugle-mad-kugler som jeg har hængende på mit vindue... Det er en spætte...ja man fristes jo næsten til at kalde den en rødspætte på grund af den røde farve ... men en rødspætte er jo en fisk og det her er en fugl... Det er faktisk en flagspætte... Fascinerende... :o)



lørdag den 14. maj 2011

Blop... :o)


...sagde det og så røg jeg op til overfladen igen... Første del af helbreds-undersøgelsen blev overstået...og løsning på min fødselsdag imorgen blev fundet... :o)

Først helbredet... Umiddelbart fejler jeg ikke noget fysisk ud over det som jeg allerede vidste... Jeg fik målt mit blodtryk ikke mindre end 3 gange (standard sagde sygeplejersken) og det var meget flot. :o)
Jeg fik tager et hjertekardiogram og det var super flot... :o)
Jeg fik taget blodprøver, det var hun god til, dem får jeg dog først svar på på torsdag, hvor jeg skal op og snakke med lægen. Ham fik jeg nemlig ikke andet end lige hilst på i torsdags. 
Jamen altså... Alt ser jo indtil videre fint ud... :o)

Med hensyn til min fødselsdag imorgen, så fik jeg jo gode forslag fra jer, mine læsere. Og picnik var en rigtig god idé. Indtil jeg fik set vejrudsigten nærmere efter... Den gjorde ikke lige projektet nemmere...
Nu er det blevet sådan at jeg er blevet inviteret hjem til Yngstedatteren og kæresten hendes imorgen...til forkælelse... Så kommer jeg lidt væk fra det der frustrere mig og skal ikke tænke på at skulle lave noget som helst...andet end det jeg har lyst til og at nyde det... :o)
Så kommer Ældstedatteren og Øjestenen muligvis også derhjem...ellers finder vi en anden dag at fejre min fødselsdag sammen...stille og roligt... :o)
Min mor er blevet gammel...og det er gået ud over bl.a. hendes hukommelse...hun havde helt glemt at det er min fødselsdag imorgen...og ville ikke være kommet alligevel når vi blev så mange (5 ud over hende), et andet tegn på hendes fremskredne alder... Så hende har jeg aftalt med at jeg besøger hende en dag i løbet af den kommende uge... :o)
Og min allergo'este ven forstod det jo også godt...så vi ses jo også bare en anden dag... :o)
Så jeg kan igen trække vejret frit og begynde at overskue tingene igen... :o)



Torsdag aften fik jeg lysten til at brodere igen, så hende den smukke her er jeg gået i krig med...Det er et gammelt mønster som jeg har købt på QXL, sammen med nogle andre med folkedragter fra andre lande :o)
Hun ender op med at blive en pude, når hun bliver færdig... :o)

Igår vågnede jeg med hovedpine og en underlig fornemmelse i kroppen...
og for pokker da... jeg måtte i den grad ofre til den store toiletgud... :o(
Jeg hader at kaste op... :o(

Idag har jeg det heldigvis meget bedre... :o)



Og har fået hængt køkkenreolen op... :o)


Nu er jeg så bare i tvivl om bordet skal stå sådan underneden?...


Eller sådan?... :o)

Du skal være meget velkommen til at komme med din mening... :o)

Ciao... :o)