torsdag den 12. april 2012

Efterveer...

Yngstedatteren og jeg var indkaldt til møde med en jurist i Københavns Kommunes socialforvaltning igår
...trætheden der ligger i mig idag er resultatet af det mødet... :oS
Det var ikke et godt møde...ikke bare fordi vi ikke gik derfra med et godt resultat...
men også fordi det var spil for galleriet...uden mål...og vi blev behandlet rigtig grimt.

Vi mødte op til den aftalte tid med navnet på den person som havde underskrevet brevet.
Nede i stuen blev vi mødt med undren...ingen ved det navn arbejdede der, såvidt hende vi kontaktede vidste.
Om vi ikke havde fået besked i brevet som vi havde modtaget hvor mødet skulle holdes?... Nej så havde vi jo vidst hvor vi skulle henvende os.
De bad om personnummer.
Kunne ikke se noget om mødet inde på Yngstedatterens sag.
Alt dette stemte meget overens med den behandling vi tidligere havde fået på det pågældende sted.
Til sidst spurgte hun sig dog for og fandt ud af at den person som vi skulle snakke med befandt sig på 1.sal.

Vi begav os derop med elevatoren og blev mødt af en und smilende kvinde som bad os vente et lille øjeblik, da vi skulle vente på at Chefjuristen skulle møde op.
Hold da op sagde Yngstedatteren og jeg nærmest i munden på hinanden...og vores håb steg nok en smule mere...vi følte os ihvertfald taget alvorligt... Men vi skulle blive klogere... 

Ham chefjuristen dukkede op og vi blev kaldt ind.
Til stede var den unge smilende kvinde, som også var jurist og ham chefjuristen...og på den anden side af bordet (kan man skrive det når det var et rundt bord?) sad Yngstedatteren og jeg...
Vi blev spurgt hvad det nærmere drejede sig om... ... ...
Vi blev begge meget stille...og jeg spurgte både lidt på vagt, men også lige så stille om de ikke havde læst brevet?
Jo det havde de (hvilket jeg senere i samtalen blev meget i tvivl om HAN havde gjort)...men de ville da gerne lige høre lidt nærmere...
Jeg opridsede kort hvad det handlede om...
Så begyndte han meget vævende at snakke om hvilke muligheder der var...
1. Anke det afslag som hun havde fået... (hvilket jeg forklarede ham at vi også gerne ville have gjort hvis det ikke havde været sådan at vi først fik brevet (efter Yngstedatterens telefoniske henvendelse ) da ankefristen var udløbet... 
Jamen vi kunne jo prøve at anke alligevel...med en beskrivelse af hvorfor vi ankede for sent...ikke at vi nok ville få noget som helst ud af det... (Min tanke: altså tidsspilde?)

2. Søge igen om § 25, stk. 2 ...og ved atter et afslag...anke det... 

(Øhmm... jo jo men alt dette vidste vi jo godt i forvejen...det står jo i alle de breve som man får fra kommunen...)
Men det hjælper jo ikke Yngstedatteren her og nu...

Nej men så kunne de måske være behjælpelige med at finde en anden billigere bolig...hvilken jo nok ville være noget nær umuligt...sagde han så... 
Desuden så kom hun nok slet heller ikke ind under den kategori som de ville/skulle hjælpe...

Men hun kunne jo søge om økonomisk støtte til huslejerestance!... men den ville hun jo nok heller ikke få, da man ville vurdere at hun jo alligevel ikke havde råd til at blive boende i lejligheden...

(Hallo ooo ... hvad skulle vi have alle de "gode" råd om hvad hun kunne gøre...når hun nu alligevel ikke kunne komme i betragtning til dem?)

Jeg var nu lettere rystet i min grundvold...håbede dog stadigvæk på at han havde gemt noget som han til sidst ville ryste ud af ærmet... Det som kunne hjælpe Yngstedatteren lige nu og her i den situation som hun sidder i... For det var vel derfor vi var blevet indkaldt til møde?...

Han vævede atter et par gange rundt om det samme... hvilket endte ud i at jeg opsummerede at det eneste som vi kunne gøre var at gøre 1 og 2...?!?...

Ja sagde han og smilede over hele hovedet som om jeg var den lidt dumme elev der trods alle odds havde forstået pointen...

Jeg kogte og rasede på nuværende tid indvendigt... Jeg har været på kursus i den gode samtale engang i tidernes morgen, og har der lært at det ikke føjer noget godt til samtalen hvis man råber sin mening ud... Så jeg tog en dyb indånding og så hm direkte i øjnene og spurgte lige så stille og roligt om jeg måtte have lov til at sige min ærlige mening?...
Ja ja da, smilede han igen over hele hovedet, som om han klart forventede at jeg skulle rose ham/dem til skyerne.
Men jeg sagde blot lige så stille : Min ærlige mening om det her møde er at det er en fis i en hornlygte...at de ting som vi havde fået at vide kunne de lige så godt have skrevet til os i et brev...

Så blev han meget stram i betrækket og svarede meget vredt at det var han da ked af at jeg følte det sådan...

Ja sagde jeg...vi har ikke lært noget nyt...vi er ikke blevet klogere...jeg havde i det mindste forventet at de mennesker der til dagligt sad og arbejdede med loven, måske kendte veje i den som vi andre dødelige ikke gjorde...og at de ville vise dem til mennesker i nød...
Jamen han var da ked af at jeg følte at det var spild af tid, men de havde jo indkaldt til det møde for at vise menneskelighed... (hvilket referede til at jeg tidligere havde proklameret at man jo ikke blev behandlet som et helt menneske i dette system- hvortil han havde svaret at han nok mente at man derinde blev behandlet som mennesker) . 
Nu blev jeg ekstra på dupperne...tog igen en dyb indånding og sagde: Jeg undre mig over den tone du nu taler til mig i...det synes jeg ikke er berettiget...jeg var ikke personlig...det var mødet her jeg taler om...
Så sprutede han : Nå så det kan du ikke forstå...når du synes at det er spild af tid... 
-og så svarede han mig ikke mere, men sad nærmest og rullede øjne af mig og det som jeg forklarede ham vi havde en forventning om..ikke kun på Yngstedatterens vegne...men på alle Psykisk sårbare/syge unges vegne...
Da jeg havde sagt det som jeg mente havde relevans kiggede jeg på Yngstedatteren og spurgte hende om vi ikke skulle liste af nu...hun nærmest sprang op af stolen...og fortalte mig bagefter at hun slet ikke kunne forstå at jeg havde kunne tale så pænt og stille og roligt til ham, fordi han havde da været rigtig grov overfor mig, og hun havde haft svært ved ikke at rejse sig og stikke ham en lige højre... Jeg forstår hende godt... Men tak kursus... :o)
(jeg har ikke indkludret at både Yngstedatteren og jeg på skift og af og til samtidig græd i afmagt..desperation...og at jeg prøvede at angle til menneskene bag alle disse juridiske floskler...bare for at få en smule forståelse for situationen... Jeg skylder også at fortælle at den ellers smilende unge dame blev mere og mere underlig i ansigtet som mødet det skred frem).

Med en følelse af at være til grin... var det skjult kamera?... at have spildt tiden de sidste 14 dage med at se frem til dette møde...at ærgre mig over at jeg ikke havde optaget mødet på min telefon...gik vi derfra...endnu mere rystede end da vi kom...men et eller andet sted også endnu mere kampklar, for mit vedkommende... Nu skal jeg bare lige finde ud af hvad der er mit næste træk... 


Nogle gode forslag?... :o)


9 kommentarer:

Helle sagde ...

jeg sidder sgu helt og bliver harm og gal på jeres vejene jeg hader den slags mennesker der tror de bare er så gode og som bare opføre sig grimt over for andre føj ... håber I finder en anden vej frem for der må da findes en løsning jeg tror I bliver nødt til at få nogle flere møder i stand bare med nogle andre ... giv ikke op og flot at du kunne tale pænt og ikke gå ned på hans barnlig plan ...

xxx finger på jeres vejne :)

Eva sagde ...

Jeg håber; I finder en vej. Desværre har jeg ikke lige nogen esser, som jeg kan trække, men du kæmper vel nok bravt.

Losarinas mor sagde ...

Det gør mig virkelig ondt for jer. Hvis bare jeg kunne hjælpe.

Dorthe Thorup sagde ...

Puh ha - Sikke en omgang. Jeg har aldrig været "oppe mod systemet" så jeg har desværre heller ingen gode råd at give jer. Men jeg håber ved gud at i finder en holdbar løsning! God vind herfra:-)

Karen sagde ...

Puh ha, hvor ubehageligt - kan ikke umiddelbart give gode råd, men jeg har en god veninde, der er socialrådgiver - så hvis du evt mailer lidt mere detaljeret gennemgang af de problemstillinger, der er vedr. din datter, så skal jeg med glæde vende sagen med min veninde og høre, hvad hun ville foreslå
Kh Karen

Anonym sagde ...

hej

Pi Andrea sagde ...

Tak allesammen for jeres fantastisk dejlige og varme kommentarer... :o)

Og Karen... jeg har lige et par andre ting som jeg skal nå her i weekenden...men derefter så vil jeg helt klart sende dig en mail... Tak... :o)

Anonym sagde ...

Det lyder som du kunne bruge en privatpraktiserende socialrådgiver...
Det er en socialrådgiver som du hyrer og som er på din side overfor kommunen.
Se eksempelvis www.socialjungle.dk

Kaffe & T sagde ...

Åh for pokker, hvor har jeg lyst til at uddele den der lige højre, din datter talte om....

Det er så urimeligt at man skal være den store og forstående og rolige, mens man bliver behandlet som ukrudt.

Føj, hvor må han skamme sig.

Jeg kender ikke en skid til systemet. Men hvis der skal demonstreres eller på andre måder markeres noget, så regn med mig :-)

Hvad med læserbreve og den slags? Få det spredt, hvordan man bliver modtaget i den gældende kommune....

De bedste tanker