tirsdag den 2. august 2011

Tilbage... :o)

...dog i en lidt reduceret udgave... ikke bloggen, men mig... :o)

Ja jeg overlevede de 4 ugers aktivering, og de var i den grad noget af det mest positive jeg har oplevet i den verden af aktiveringer.
Jeg fik fast plads i receptionen, og skulle så være der mindst 2 timer  -dog helst 5 timer pr. dag.
Jeg klarede alt imellem 2 - 4 timer.
Jeg fik rigtigt arbejde mellem hænderne, som havde relevans for stedets funktion.
Og jeg fik ros for den smule jeg synes jeg kunne magte.
Til gengæld kunne jeg så bruge 6-8 timer med at genvinde et minimum af energi når jeg var hjemme igen.
Dvs. at sådan noget som mad, opvask, vasketøj, have o.lign. blev krafigt nedprioriteret.
Og jeg magtede det kun fordi at det var 4 uger som jeg kunne se en ende på, og ikke 3 mdr. som jeg ellers tidligere har været sendt ud i.
Jeg har heller overhovedet ikke haft overskud til at være social endnu.
Kun til mine døtre som jo ikke kræver den samme portion af angagement hele tiden, som jeg føler at jeg bør give vennerne når vi nu endelig kan ses.

Jeg var også så heldig at jeg fik lov til at indløse min fødselsdagsgave til en fuldstændig fantastisk Take-That koncert fredag d. 15.juli... :oD
-pyt med at jeg så lå brak lørdag og søndag... :o)

Det kreative har heller ikke fået den plads som jeg ved at den bør have for at glæde mig selv...
så der ligger lige et par hængepartier der og venter på at overskudet skal vende tilbage... :o)

Igår tog jeg med Yngstedatteren på en lille Strøgtur...og det var hygsomt...
det er faktisk ved at være et par måneder siden at jeg sidst havde været det... :o)

Og det blev alligevel en dag med lidt blandede følelser, fordi Øjestenen fik konstateret Borelia af første grad.
Ja hun har tilsyneladende haft en flåt siddende som har efterlads sit inficerede gebis inde i hendes arm...
men de tre læger som hun blev tilset af i løbet af eftermiddagen/aftenen, mener at den dobbeltdosis
penicillin som hun skal have nok skal få bugt med det.
-ellers så vil det vise sig som lammelser om en måneds tid :o(
-og man kan ikke se smitten i en blodprøve før 2 mdr efter "angrebet".
Så lige nu krydser jeg alt hvad der krydses kan og håber på at den penicillin nok skal få bugt med det krapyls baktusser.

Idag har jeg så fået taget hul på det bjerg af vasketøj som har forsamlet sig hos mig...
Håber på at vejret bliver stabilt nok resten af dagen til at kunne hænge bare noget af det udenfor til tørre.
Stabilt vejr er jo ikke lige hvad juli måned har været præget af...og slet ikke stabilt solskins- og varmt vejr.
Og så kan det godt være at man siger at det ikke er vejret den er gal med, det er påklædningen, men hvad giver man sit våde vasketøj på for at det kan tørre selv når det regner?... :oS
Ja ja, en overdækket terrasse kan gøre det, men når man nu ikke er begunstiget med en sådan!?!... :o)

Nå men, her var det første lille pip fra mig efter min pause herfra - og det bliver ikke det sidste ;o)

Ciao... :o)





2 kommentarer:

Eva sagde ...

Velkommen tilbage igen.
Sikke noget med Borelia-infektionen, vi må krydse fingre for, at hun snart bliver helt rask.

Losarinas mor sagde ...

Velkommen tilbage !
Sikke noget møg ! Passede engang en lille pige, der kom sig helt efter en sådan heftig penicillinkur.