Jeg ved godt at jeg ikke har været særlig stabil den sidse månedes tid med indlæg her på bloggen...
Og jeg har jo skrevet lidt om hvorfor ...
Dårlig oplevelse på jobcenteret...
langsom ned smeltning på vej mod endnu en opslidende aktivering...
Mandag var så første rigtige dag i aktivering
og det blev en delvis positiv oplevelse.
De havde fundet en plads til mig i receptionen,
hvor jeg kunne/skulle gå til hånde med småopgaver.
Og det gik jeg jo på med krum hals...
og endte op med at gå derfra efter 4 timer med fornemmelsen af at have en bi-sværm sluppet løs inde i hovedet.
Men alt i alt en positiv oplevelse af både at være blevet hørt og set. :o)
At jeg så havde svært ved at sige fra og nåede at få alt for mange nye info og opgaver på en dag
er jo min egen skyld, og bestemt ikke stedets skyld.
Igår var jeg jo så til den Psykiatriske vurderings samtale.
Den samtale som jeg havde set frem til, for han måtte da se og forstå hvo dårligt jeg i grunden går rundt og har det, især i pressede situationer... Og det kunne han også, men med den konklusion at jeg da bare skulle til en psykiater og have mere eller andet medicin.
Jeg fungerede også for godt herhjemme i rolige perioder, fordi jeg kunne lave håndarbejde, læse en bog eller male en stol!?!
Jeg som har gået og troet at det var vigtigt at kunne finde ro og trøst i ting som interesserer mig...
...men så har jeg det åbenbart for godt til ikke også kunne bestride et job...!?!
Jeg følte mig i den grad slået tilbage til start efter den samtale igår...
Idag syge-meldte jeg mig fra aktivering...det kunne jeg slet ikke idag...
fik også ringet til Jobcenterets callcenter, hvor der straks blev sagt at jeg ikke kunne bruge min psyke som syge-meldings grundlag?!? -og hvis jeg ikke passede den aktivering jeg var ude i nu, så ville de tage min kontanthjælp fra mig... rasle-rasle med sværdet...
Jeg fik så ringet og snakket med min egen læge.
Og så ringede jeg og snakkede med/tudede/råbte af sagsbehandleren
med det resultat at tiden i aktivering pr dag blev sat ned fra 5 timer til 2 timer...
og kan jeg stadigvæk ikke klare det, så skal min læge på banen med en velbegrundet sygemelding.
Jeg var efterfølgende meget træt...men måtte alligevel tage en ½ sovepille for at kunne finde ro til at tage en lur i eftermiddags (havde nemlig ikke fået sovet mere end små tre timer sammenlagt i nat :S)
Nu kommer vi så til overskriften på dette indlæg...
Jeg ser mig nødsaget til at holde en pause for bloggeriet,
fordi at jeg må holde fokus på det herhjemme og hvad der ellers skal ske rundt om mig
og fordi jeg kan mærke at jeg får svære og svære ved at få orden frem her.
Så foreløbigt ønsker jeg mine læsere en rigtig god sommer... :o)
Vi ses... Ciao... :o)
9 kommentarer:
God pause. Det er da til at forstå, at du har brug for at bruge kræfterne andre steder. Prøv at holde fast i det gode, - at du fik jobbet i receptionen, - at du har fået sat timetallet ned, - at de er venlige.
Og så venter vi bare på at høre et lille pip fra dig, når du er klar:)
Kære du !
Jeg græmmes over hvad "systemet" byder dig.
Hold pause og find dit fokus.
Knus
God sommerpause til dig. Håber systemet anerkender dine problemer og i pausen vil jeg glæde mig til at du vender tilbage til os
Sommer-knus fra Karen
Held og lykke med det hele og god sommer i lige måde :)
Selvfølgelig kan du sygemelde dig med præcis den årsag, der nu måtte være. Det tilkommer ikke noget jobcenter at blande sig i, om der er tale om diarré eller depression - for Fanden da!!! Godt, du har din praktiserende læge på sidelinjen. For psykofarmaka i stride strømme er ikke nødvendigvis nogen god løsning - der er alt, alt for mange bivirkninger.
Held og lykke med at få styr på tingene igen :-). Send en hilsen, hvis jeg kan hjælpe med noget som helst i forhold til "systemet" - har jo selv været samme tur igennem...
Respekt for din beslutning om, at bloggen må stå stand by, indtil du igen er klar med mere overskud!
Det er en ordentlig elefant du er igang med at æde, en masse at kæmpe med, men tager du den i små bitte mundfulde, skal det nok gå altsammen. Lyder som om du har en læge der forstår dig, og som gerne vil hjælpe dig.
Knus og varme tanker!! Vi er her når du er klar til at komme tilbage!!
Åhh Altså.. Jeg ved jo hvordan du har det og kan blive så TOSSET over systemet og dens udøvere.
Jeg sender knus og masser af tanker og håber at du ikke lader dig helt slå ud. Syntes godt nok at det er hårde odds du kæmper imod.
Mange knus
Henriette
Tanker og cyber knus fra mig.....kan godt forstå, at du må sende bloggen lidt på ferie......Jeg blir´hos dig!
De bedste ønsker for dig!
Hvor er det synd for dig.
Ja! vores system er råddent, hvis jeg skal sige det lige ud.
Hvis man er syg, skal man helst sætte sig i et hjørne og vente på at komme herfra.
Man må ikke bruge sine gode timer på noget der holder humøret og psyken oppe.
Det mærker jeg hver dag.
Ikke kun systemet ser ned på en, det gør raske mennesker også, de kan slet ikke forstå, at man kan eksistere og gøre noget i hjemmet hvis man er på pension.
Men jeg er nået dertil, at de kan rende mig med deres meninger, det er ikke dem der slås med sygdommen hver dag og prøver at få en almindelig hverdag til at fungere pga. ens mand og børn og sidst men ikke mindst ens eget selvværd.
Håber du kommer nogenlunde igennem denne svære tid, har selv været der og ved det er opslidende.
Mange Knus Fra Mig til Dig...
Send en kommentar