Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag

tirsdag den 22. marts 2011

Mums...og så feder de slet ikke... :o)

Disse fantastiske kage-lysestager kan du finde her ...  :o)


Og disse er de nye fra Aspegren.
Dem har jeg fundet her

Tror da lige at jeg skal have sparet sammen til disse... :o)

fredag den 28. januar 2011

Jeg ønsker mig... :o9

...dette fuglebad... Det er fra Rice...og ville pynte så fint ude i min lille have... ... :o)

fredag den 8. oktober 2010

Det ønsker jeg mig... :o)

Jeg synes det er så skønt, dette lille bord designet af Mia Hamborg... Og det står på min ønskeseddel... :o)

-og jeg slapper af idag...Skønt... :o)
Og i aften skal jeg se Vild med dans---og fodboldlandskamp... Uhh jeg glæder mig... :o)

Ciao... :o)


lørdag den 25. september 2010

Regner det?..eller...

(Jeg ønsker mig disse super søde stager fra Medusa.)

...ja det gør det... Hmm... Nå men det er da også bare helt lige meget... skal en tur hjem til Ældstedatteren og hendes kæreste og se deres færdigrenoverede køkken...og jeg glæder mig... :o)

Håber at du må slappe godt og grundigt af ind imellem det du temmelig sikkert også skal nå ;o)
Ciao ... :o)


lørdag den 7. august 2010

Ønskesedlen... :o)

Ham her ønsker jeg mig... :o)


torsdag den 13. maj 2010

Drømme-ønsker-realiteter... :o)

Når jeg sidder her i min sofa, ja så får drømmene lov til at flyde frit... Det er alt mellem drømmen om at gøre en jordomrejse...åbne min egen butik...lave et nyt køkken osv.... :o)
Nogle drømme er til at realisere umiddelbart...så som at prøve at ændre ens selvbillede...og dermed bliver drømme konverteret til ønsker, som kan realiseres... :o)

Jeg har hele mit liv drømt om at have hund...det er stadigvæk et hedt ønske...og det har i perioder været realiseret... :o). Jeg adopterede som 20-årig et ældre vennepars sorte mini-puddel, Line, som de var nødt til at komme af med pga. ændret boligsituation... Mere stille og rolig hund skal man lede længe efter... Hun var bare skøn... :o) Desværre fik jeg kun et lille år sammen med hende...Hun fik kræft i maven og jeg valgte at få hende aflivet før hun havde lidt alt for meget... :o(
Som 27-årig flyttede jeg i hus med min daværende mand. Vi købte, efter et indbrud om natten imens vi lå og sov, en Sankt Bernhards hund. Houtchie kom hun til at hedde...hun var fantastisk dejlig...Yngstedatteren var lige blevet et år, og de to elskede hinanden... :o). Desværre udviklede Yngstedatteren allergi overfor hunde, så Houtchie måtte vi bortadoptere. Hun kom til at bo hos en slagtermester, hvilket jo ikke er så tosset når man er en hund efter kød...;o). Vi besøgte hende senere hen, og hun havde det strålende... :o)
Imens jeg gik syg, for snart 4½ år siden, fik Yngstedatteren mulighed for at adoptere Baby-hunden, 1 år gammel, pga en familie ikke magtede opgaven med to hunde...hun var i mellemtiden vokset fra hunde-allergien...så vi tog en hurtig beslutning, med håndkantslag om at det var hendes hund og dermed hende arbejde at gå med hunden og sørge for mad og pleje...og det har hun stort set levet op til... :o). Baby-hunden lever i bedste velgående og er ved at blive en ældre dame på 5 år...lidt grå i skæget...men ellers skøn for os som hun kender og holder af...Hun er derimod en hidsigprop overfor visse andre hunde, Især store hvide hunde... :o). Og mennesker skal ofte også have et fur med på vejen...men intet aggressivt... :o)
Et års tid efter at vi havde fået Baby-hunden hjem, købte den unge herre som ses på billedet ovenover. Han blev døbt Dante, fordi jeg på daværende tidspunkt læste Litteraturvidenskab på SDU i Odense, og var igang med at læse og analysere Dantes guddommelige komedie... men men men...jeg havde ikke set det komme, at datteren i samme moment blev syg, og dermed ikke rigtigt selv magtede at passe Baby-hunden...dermed hang ansvaret for to hunde pludseligt på mig...samtidig med at jeg havde rodet mig ud i et forhold til en hash-afhængig mand, hvilket skabte en del problemer for mig... Så enden på en lang historie blev at jeg valgte at bortadoptere Dante-hunden, for det første for at minimere skaden for ham, for jeg kunne jo godt mærke at jeg ikke var der på den rigtige måde for en lille hundehvalp...og han var den skønneste lille "dreng" man kan tænke sig...faktisk lige modsat "storesøsteren" Baby...rolig og glad for andre mennesker og hunde... :o). Han kom hjem og bo hos en nøje udvalgt familie, hvor han bliver betragtet og behandlet som den guldklump, som jeg selv gjorde... :o). Og vi har stadigvæk kontakt med denne familie og Dante, og de trives i den grad... Det har ovenikøbet været på tale at Dante og Baby skulle have hvalpe sammen... :o). Men det bliver nok ved snakken, da Baby er ved at være for gammel til at være førstegangs mor... :o)
Men det har kostet mange tåre at erkende det nederlag, som jeg følte at det var, at skulle kaste håndklædet i ringen...og selv nu, når jeg sidder og skriver dette her, sniger der sig tårer frem i øjnene på mig, tudeprinsessen... :o)
Men jeg drømmer stadigvæk...mit liv er faldet til ro...det er stadigvæk et stort ønske...og mon ikke det nok skal lade sig gøre at realisere det igen en dag... Billedet hænger ihvertfald på min ønske tavle... :o)

Dette ønske er derimod blevet realiseret... Sådan en "fætter" er flyttet ind hos mig...Nu skal den males lyserød og skal flytte ind i min Pippi entré...men det kommer altså til at vente til efter lørdag... :o)

Håber at du nyder denne Kristi Luftfarts dag sammen med mennesker du holder af... :o)
Ciao

torsdag den 18. februar 2010

Rutchetur...

I går var dagen med de helt store følelsers rutchetur... Jeg skulle jo som omtalt en tur omkring Jobcenteret til den obligatoriske 3 mdrs. samtale... Og det var noget af en overraskelse der lå der og ventede på mig... Normalt har jeg oplevet at når jeg har haft ansøgt kommunen om dit eller dat, ja så kunne jeg forvente et skriftligt svar...men det er åbenbart også blevet sparetider der... Jeg skulle nemlig opleve at få mundtligt svar på min ansøgning om revalidering... Og svaret var nej... ... Nej til reva til sexolog og parterapeut (hvilket ikke kom bag på mig), men også nej til mit ønske om reva til talepædagog... Det kom derimod bag på mig, især da jeg hørte begrundelsen. At man mente at man måtte kunne finde noget relevant i min nuværende uddannelse... Øhh jeg har en gang for 4 år siden fået de sociale myndigheders ord for at jeg var revaliderings berettiget fordi jeg ikke kunne vende tilbage til mit gamle erhverv som pædagog...og jeg har nu været igennem 3 af kommunens samarbejdspartnere, hvor konklusionen hver gang har været at det ville være det eneste rigtige for mig at få en eller anden form for opgradering. Evt. i form af tillægsuddannelse til min oprindelige uddannelse (f.eks som talepædagog) eller indenfor et helt andet fag...
Jeg forstår så udemærket at de ikke kan imødekomme mit ønske om en terapeut uddannles, da der ikke kan fremlægges dokumentation for at jeg vil kunne forsørge mig selv efter endt uddannelse...
Men jeg er tidligere i forløbet blevet spurgt om jeg ikke ville have en overbygning til min pædagoguddannelse...evt. en lederuddannelse... Men nej tak...jeg gik i sin tid ned med stress, så jeg har den indsigt i leder-jobbet, at jeg ikke mener at kunne håndtere det at skulle sidde med budgetter og som personaleansvarlig...og dertil også skulle have tid sammen med børnene...
I der har læst med ved også at jeg gik på kompromis og forsøgte at være i praktik som skolelærer i august md. og det understregede blot at jeg ikke skal ud i grupper med mange børn og mange voksne at forholde mig til...
Jeg går så på kompromis igen og ønsker reva til talepædagog, som er en overbygning på min nuværende uddannelse, ikke er i kontakt med store grupper børn og voksne i det daglige arbejde...det tager 1 års efteruddannelse... Men nej...

Nå så sidder jeg der på jobcenteret, med følelsen af at være blevet slået tilbage til start...
Så bliver jeg først spurgt om jeg kunne tænke mig at blive dagplejemor... øhh på mine 53 kvm...næppe en særlig god idé... nærmest også lidt komisk forslag...synes jeg...
Jamen så har de nogle rigtig gode muligheder indefor kontorområdet...om det var noget jeg kunne overveje?... Jah, jo det ville da måske være en mulighed... Jeg foreslår så selv evt. at komme i praktik på et bibliotek...og sagsbehandleren ser glad ud, for det mener hun at de måske godt kan imødekomme...

Efter at have siddet lidt, lufter jeg så min undren over det grundlag afslagene er blevet givet på...og det giver min sagsbehandler (som jeg iøvrigt er ret glad for at have fået...og har fået lov til at beholde igennem de sidste to år!...de skiftes ellers ud med meget kort interval) mig lidt ret i , at det virker underligt når man også tager det tidligere forløb i betragtning... Nå men hun vil godt give det en tur mere i vridemaskinen, for der er startet en ny mand på reva-området, og det kunne jo være at han ville anskue det på en anden måde... Så jeg blev sendt hjem med lovning på at hun ville snakke med ham, og så ville hun ringe til mig og fortælle udfaldet af den samtale... Hvis det igen blev nej, så ville hun sætte ønske 2. og kontor-praktikken i gang...
Jeg gav grønt lys, for der skal til at ske noget meget snart... min økonomi (kontanthjælp) hænger i laser...og jeg har svært ved at holde gejsten oppe, overbevise mig selv om at jeg selvfølgelig stadigvæk har noget at tilbyde samfundet, for det er trods alt 5 år siden jeg sidst var ude på arbejdsmarkedet...og at jeg igen skal være A-borger istedet for B-borger, som jeg føler at jeg er nu...

Jeg var overrasket, ked af det, skuffet...det blev overtaget af vrede, irritation over at noget så simpelt, skal gøres så kompliceret... Og tiden den går... hvis jeg skal gøre mig håb om at komme igang med en uddannelse her til sommer, så skal jeg jo have ansøgt senest 15. marts...
-og jeg bliver jo altså ikke yngre, som tiden går... ;o)

Heldigvis havde jeg en aftale med min Allergo'este ven kl 16.30... og som I kan se øverst oppe på billedet, så kom bog-hylderne op og hænge... :oD
Jubii...jeg er glad...og går idag rundt og sortere min bøger... ikke i farver, som ellers ser ganske smukt ud...men jeg er mere den systematiske bibliofile der gerne vil have mine bøger i alfabetisk orden... Det tager tid, da de jo dels har ligget inde i et skab og dels spredt ud i store bunker på mit gulv i stuen... Men jeg nyder det... :o)

Senere i eftermiddag har jeg lovet at hente Øjestenen i børnehaven... Hun skal overnatte her hos mig i nat... Ældstedatteren og kæresten vil gerne en tur i biffen...og jeg vil gerne hygge helt alene med Øjestenen... så det går op i en højere enhed det hele... Og jeg ser frem til det... :o)

Nu til bøgerne... :o)

Ciao

tirsdag den 26. januar 2010

Kold, koldere, koldest...



Januar er mørk og lang... Og den har i år også været kold... Jeg fryser lidt i aften, selvom jeg ser håndbold-herrerne på tv... Nu kunne jeg så ikke tåle at se mere, det er lidt for spændende... :o)

Så var det lige at jeg fik lyst til at lurer lidt ind på en hjemmeside som jeg elsker at blive fristet på... :o) Nemlig her : http://shop.gronlykke.com/default.asp ... :o)

Og så vil jeg bare lige nævne at jeg ønsker mig disse kopper...én af hver af de 6 farver...de er bare så lækre... :o)

Nå men nu lyder det som om jeg mangles foran tv'et igen...så de danske drenge kan få lidt mere optur... ;o)

God aften... :o)
Ciao








mandag den 4. januar 2010

Jeg er her stadigvæk... :o)

Jeps, jeg kom godt ind i det nye år... i løftet og overrislet stemning... Ja, mig som ikke har drukket mere end et enkelt glas vin til maden, måske to-tre gange om året de sidste 5 år...jeg gav slip på kontrollen og drak vin+nogle drinks og champagne... Og straffen udeblev da heller ikke... ;o)
Øj hvor var jeg dårlig dagen derpå, men jeg blev puslet om med kold cola og en lun dyne...og da jeg ved halv seks tiden om aftenen d. 1.jan. dukkede op til overfladen igen, blev jeg trakteret med resterne af den lækre mad fra aftenen før... Tak for at have en så god ven som bare syntes at det var helt ok at han selv havde måtte klare opvasken og oprydningen...som han konstaterede så havde jeg jo tilsyneladende mere brug for at sove... :o)

Og der gik da også endnu en dags tid før jeg var helt mig selv igen...og så inviterede Yngstedatteren sig selv hjem til mig...altså først skulle vi lige ud og handle ind... Og så stod hun og jeg i køkkenet et par timer og lavede lækker lasagne, thaimad og sammenkogt ret med mange grønsager, lige til at putte i min fryser... SKØNT!... :o)
Til dette bør knyttes den krølle at jeg ikke er særlig vild med at lave mad...især ikke efter at jeg er blevet helt alene på skansen...så bliver det tit den nemme løsning...ikke at det altid er skidt...men den blev valgt alt for ofte... Og det syntes min Yngste så altså skulle være slut... Hun nyder meget at lave mad, og er hammer god til det (evner som ikke falder langt fra hendes stamtræ. da både hendes far og jeg er habile fritids-kokke)... :o)
Taknemmelig er jeg for de fleste af dagene nu at kunne tage en lækker ret ud af fryseren, hvortil der bare skal koges ris eller ovnbages lidt rødder, som også blev gjort klare og lagt i poser i fryseren... :o)

Igår gik Yngstedatteren og jeg så et smut på udsalg...Føtex lokkede med tøj til lave priser, hvoraf det meste var revet væk da vi dukkede op, et par lilla leggings blev det dog til til mor her... :o)
Bagefter skulle Kvickly gøres usikker...de havde jo bebudet Jo Nesbø paperbacks til 20,- stk!...og naiv som jeg er, så tænkte jeg : "Jamen når de laver sådan et godt tilbud, så må det være fordi at de har pallevis af de dersens bøger..." ...snydt igen...en lille hylde hvor der måske har kunne stå 10 eksemplarer af hver bog (5 titler) var hvad de havde haft!...så den hylde var altså også tom...og jeg følte mig temmelig snydt... :o(
Nå men mæt af indtryk og det gode selskab med min Yngstedatter, tog jeg hjem i varmen igen...og fik en lille sludder med Ældstedatteren som tilsyneladende har mødt den store kærlighed... Hun er ihvertfald forelsket til op over begge øre...og hvor er det dejligt at få lov til at nyde sammen med hende... :o)
Så kastede jeg mig over allerede indkøbt litteratur i aftes...en krimi blev færdiglæst...og en ny roman blev påbegyndt...og jeg må sige at jeg er overvældet af den sidst nævnte... Men mere om de to, når jeg er færdig med den...og lur mig om det ikke bliver til imorgen ;o)

Og billedet øverst må da også lige have en kommentar med... :o) Den står på min huskeseddel for det kommende års højeste ønsker... :o)
Den vil klæde mit lille køkken, og jeg ville nyde at kunne beskue mit meget forskellig-artede køkkengrej, som naturligvis skal stå fremme i på den... :o)

Nå men det var alt for nu... :o)
Ciao