Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

onsdag den 28. december 2011

Min jul... :o)

Juletræet.

Jeg skulle fejre juleaften hjemme hos Ældstedatteren og Øjestenen i år...sammen med Yngstedatteren, Kæresten hendes, hans storebror og kæreste (ja du læste rigtigt. Det er Yngstedatterens kærestes storebror og hans kærste) og Yngstedatterens svigerforældre. En ret alternativ sammensætning sådan en juleaften. Men vi blev enige om at istedet for at sidde i to små enklaver, så kunne vi jo lige så godt slå os sammen...og det blev en super hyggelig juleaften  :o)

-Med pakkeleg. (Du ved den med at slå en sekser...)
-Lækker juleand med tilbehør.
-Sang. Der var ikke lige plads til dansen om træet.
-Julegaver - mere om dem senere.
-Ris a la mande - 
og ja den spiser vi altid først efter vi har pakket gaver op, så er der nemlig plads til mere ;o)
-Og masser af hygge, grin og snak... :o)
Det behøver absolut ikke at blive den sidste gang vi gør det ... :o)


Denne smukke tekande fik jeg af Julemanden a k a Yngstedatterens svigerforældre... :o)




Blledet, skålen og læbepomaderne fik jeg af Yngstedatteren og Kæresten hendes, sammen med en billet til den Titanic udstilling som de pt viser inde i H.C.Andersenslottet ved Tivoli.
Jeg var inde og se udstillingen igår sammen med Yngstedatteren og hendes lillebror på fædrene side, og den kan klart anbefales hvis man har interesse i den retning.
-men du skal skynde dig, for den sidste dag er d. 30. dec. 2011.


Af Ældstedatteren og Øjestenen fik jeg en Julekop og en lækker langærmet t-shirt.
-farverne kommer desværre ikke rigtigt til sin ret på billedet. Blusen er stribet i varm gul og meget mørk lilla.



Af min Allergo'este ven fik jeg et klistermærke til toiletbræt-låget med fisk på.
Og to jule-Pez figurer til min samling... :o)


Og så var der også lige en lille gave fra mig til mig... :o)

Alt i alt en rigtig dejlig aften :o)

lørdag den 24. december 2011

Billedet lånt her 

Ønsker alle mine læsere en rigtig god og glædelig jul.

Ciao... :o)

søndag den 19. december 2010

4.søndag i advent... :o)

Jeg må vente nogle timer endnu inden jeg kan tænde det 4. lys... Der er lige lidt flere kasser der skal pakkes ud... :o)

Håber at du må få en dejlig søndag... :o)

Ciao... :o)

lørdag den 11. december 2010

Julen har bragt... :o)

Tidligere idag da jeg var ovre og handle, fik jeg lov til at opleve årets Lucia-optog...og Julemanden som rosinen-i-pølseenden... :o) De sang dejlig højt og meget smukt... :o)

Kan du gætte hvad det er?... :o)

Ellers så er svaret lige her... Jeg synes at han er vældig nuttet...og simpel at lave... Jeg fandt opskriften lige her ... :o)

Om ca en halv times tid skal jeg sidde klistret til skærmen og følge de danske håndbolddamer... :o) Skal du?... :o)

Under alle omstændigheder ønskes du en hygsom lørdag aften... :o)

Ciao...

tirsdag den 30. november 2010

En stille og rolig, men udbytterig dag...

På flere måder... :o) Det er sådan at jeg "desværre" indenfor den sidste måneds tid er kommet til at lave skår i et par stykker af mine skåle...og det har jeg lært at man skal smide ud, fordi ellers kommer der skår i livet, og det kan vi altså ikke have... :o)
Derudover stod Yngstedatteren og manglede 3 suppeskåle og ville låne...jeg forærede hende dog de tre skåle med tanke på at så kunne jeg da købe mig nogle nye med tiden... :o)
Jeg har så igennem længere tid været vild med disse skåle fra House Doctor...og sørme om de så ikke var sat ned til ½ pris!...hos www.amazingliving.dk ... Posten kom med dem idag... De er nu vasket af og taget i brug... :o)

Lidt mere jule-gejl er kommet op og hænge... I love it!... :o)

Og ellers er dagen gået med at rydde op og ordne køkken...i stille og roligt tempo... :o)

Ciao... :o)

søndag den 28. november 2010

Hold da op!...

Det er helt ekstremt så meget sne vi har fået...hvis jeg ikke husker helt forkert, så tror jeg faktisk at vi har fået mere end sidst der var sne...og det siger ikke så lidt... :o)
Jeg har pyntet lidt på havedøren med stickers beregnet til det... :o)

Og kalenderlys-dekorationen er også godt på vej... :o)

Og lidt pynt i loftet er det også blevet til... :o)

Baby-hunden er faktisk ikke så vild med at gå tur i det her vejr...heller ikke selv om hun er iklædt en smart uldsweater... men om ikke så længe vil vi alligevel bevæge os ud på en længere tur...vi skal nemlig ud og kigge på en prøvelejlighed sammen med Ældstedatteren... :o) Så jeg må nok hellere lige tage en taske med som Babyhunden kan sidde og lune sig i når nødtørften er forrettet... ;o)

Håber at din 1. søndag i advent bliver hyggelig og lun... :o)
Ciao... :o)

torsdag den 24. december 2009

Rigtig glædelig jul...

Vil jeg gerne ønske alle som en der læser med her... :o)
Håber at I må få bare en brøk-del af jeres ønsker opfyldt, om de er materielle eller ej... :o)

Må julefreden hvile over det ganske land...ja indfinde sig i hele verdenen hvis det stod til mig... Jeg vil gøre mit... :o)

Knuss og juletanker... Smil, put gran i håret og glædelig jul!
Ciao

onsdag den 23. december 2009

Uha-da-da... ;o)

Helt tosset ser det ikke ud for alle os småforbrydere, når ikke engang ham Julemanden kan opføre sig helt ordentligt... Gad vide hvad han har på samvittigheden... ;o)

Og nu vender dét...de lyse timer vender langsomt tilbage i hobetal...et minut idag...mange timer frem til midt i juni...nærmere bestemt Sankt Hans... :o) ...og det er da skønt at tænke på... :o)

Selvom jeg også nyder de mørke stunder med mulighed for at tænde en masse stearinlys...hvor alt ændre udtryk...og nullermændene kan trives lidt længere tid i de mørke hjørner... :o)
Hver årstid har sin charme...og helt undvære dem vil jeg ikke...men jeg trives nu bedst i 25 graders varme...med solen højt på himlen...og ikke så meget tøj og fodtøj på...Mmm... :o) ... Der er noget at se frem til... :o)

Om ikke længe skal jeg ud af døren for at handle de sidste mad-ting ind til de næste 3 dage sammen med Ældstedatteren...gruer lidt for de jule-hamstrende-stressede danskere...men jeg vil prøve at stikke dem et smil og se om det ikke kan få deres skuldre til at falde ned på plads...bare for et øjeblik... :o)

Til alle jer derude...smil, put gran i håret og glædelig jul... :o)
Ciao

tirsdag den 22. december 2009

Julen har bragt...

Hovedpinen aftog først hen under aftenen igår... Jeg prøvede endda om det kunne hjælpe med en tur ud og gå en lille tur i den friske luft... men nej... Tålmodighed og ro fik den til at forsvinde... :o)

Sneen falder tæt udenfor mine vinduer...og det har den gjort siden jeg stod op i morges...måske har den slet ikke været stoppet siden igår aftes... Det er rigtig dejligt at sidde indefor i den lune stue, med stearinlys og en varm kop te og kigge ud på... :o)
Og så er det rigtig trist at dem der er kloge på vejret siger at det meste nok når at forsvinde herfra inden juleaften... :o(

Sidst på eftermiddagen idag kommer Yngstedatteren herhjem og vi skal bytte julegaver...hun skal nemlig holde jul sammen med kæresten og hans familie...vi har kun prøvet én gang før, i hendes 20-årige liv, at holde jul hver for sig...det var da hun var blevet stor nok til selv at vælge hvor hun ville holde jul, hos hendes far eller hos mig...og dét år blev den eneste gang hun valgte at holde jul hos far...tankevækkende...men på den anden side, så er vi jo alle traditions -bundne...og det er en stor ting at skulle holde jul sammen med andre, som har andre madvaner og traditioner... :o)

Jeg laver risengrød til os i aften...det plejer at være den 23.dec. vi samles om grøden...men jeg skal jo også vænne mig til andre måder at holde jul på...når nu den sidste unge er fløjet fra reden og Julen skal deles mellem 2 svigerfamilier... :o)

Ciao

fredag den 4. december 2009

Lidt julehyggeri...

...er det blevet til imens "svinet" langsomt forlod min krop...for at efterlade en enorm træthed...og en itzy-bitze smule af balance-virusen tilbage... :o)

En improviseret adventskrans, bestående af et sølvfad med 4 kogle-klemme-lysholdere...omkranset af bloklys i div. farver og det sorte kalenderlys som jeg "arvede" da Yngstedatteren fik et andet af hendes søde svigermor... :o)

En uro over spisebordet, bestående af metal engle, erhvervet i Netto flere år tilbage...og kæmpe store røde bjælder, købt i Søstrene Grenes... :o)

En uro over sofabordet, betående af hjemmelavet ikoner, som jeg lavede for snart 10 år siden og hvert år er fremme i en eller anden sammenhæng...

I år hænger de over lysene og bevæger sig så smukt når de er tændt... :o)

Og mine elskede Hellige 3 konger, som også har stået fremme hvert år siden jeg købte dem for 12 år siden i Søstrene Grenes... :o)

Julen er kommet bag på uglen, bogstaveligt talt... :o)

Og min Troldegren midt i stuens loft er blevet pyntet efter alle kunstens regler med julede og mindre julede ting...og jeg nyder at se på den atter i år... :o)

Gamle damestøvler og elefanter har hængt der hvert år i mange år...og prismer i alle mulige afskygninger...i år er tilføjet kager i glas, fra Søstrene Grenes... :o)

Og en kæmpe glasfugl i skønne farver, har erstattet de mange mindre glasfugle, som Yngstedatteren har lånt til hendes juledekoration... :o)

Jeg håber snart at kunne få lidt mere energi så jeg kan få blogget noget mere i den kommende tid...for jeg har så mange emner som presser på for at komme ud her... :o)

Et kæmpe herfra skal lyde
Jule-CIAO