Skår i glæden...

Jeg havde en helt fantastisk hyggelig eftermiddag og aften igår sammen med Øjestenen, Ældstedatteren og kæresten hendes... :o)

Idag har jeg som altid fri fra aktiveringen... Skønt... for nu kommer jeg ikke i praktik...for de kan ikke finde et sted hvor en som mig, der ikke har nogen kontor-erfaring, kan komme i praktik... Hmm... og jeg som troede at praktik netop var for evt. at komme ud og snuse til et nyt område...

Så nu skal jeg have nyt skema... Mere fysisk træning...og så skal jeg tilbringe resten af tiden på it-værkstedet, hvor jeg skal stilles forskellige opgaver af adm. karakter for at jeg kan få et indblik i hvilke typer opgaver jeg kan blive stillet på et kontor... men de er jo opfundet til lejligheden...og det vil jo på ingen måde være afvekslende som et ude i det rigtige erhvervsliv...og hvad med kollegaer... Endnu en gang må jeg erkende at jeg er anbragt... og nu skal tiden bare gå...for mig... Jeg føler mig ikke den mindste smule motiveret... for hvad er guleroden?... Ja måske vil kommunen kigge på progressions-rapporten, og så kan det jo være at jeg kan få den reva til Sundheds-sekretær, som jeg nu er nået frem til jeg gerne vil... men kun måske...for jeg har jo ikke tabt mig...de vil jo have tal på bundlinjen hos kommunen...og så har jeg jo også haft meget fravær... ja men jeg har fan'me heller ikke selv valgt at skulle motionere, tabe mig og alt det andet jeg er blevet præsenteret for de sidste 2 måneder...

Nu har jeg undersøgt nærmere omstændigheder omkring Sundhedssekretær-uddannelsen... Har idag snakket med en studievejleder. Og jeg kan tage denne uddannelse på 13 mdr, hvis jeg kommer ind, de optager nemlig kun 17-20 stk på udd. 2 gange om året.

Men det er på SU. Og den er altså lavere end Kontanthjælpen... Og nu synes jeg det er svært at få til at løbe rundt... Men gud hvor har jeg lyst til at komme igang... og de starte igen med nyt hold til januar...med sidste ansøgningsfrist 5. nov. ... :o)

Jeg er åben for kreative ideer, hvis nogen skulle ligge inde med nogen... :o)

Nyd dagen... :o)

Ciao... :o)

Tirsdags tanker...

Ingen billeder idag...men til gengæld en masse ord som klemmer sig på... :o)

Jeg har læst lidt igennem de sidste indlæg jeg har skrevet, og er nået frem til at jeg nærmest kun er positiv...men jeg kan godt selv læse mellem linjerne at noget af positivismen en påtaget...eller nærmere anstrengt.

Jeg står igen i mit liv og skal træffe nogle valg, som i den grad har vidtrækkende følger... eller det vil sige at jeg er tvunget til at tænke i de baner...fordi vi jo i den grad bliver pålagt at have både plan B, C, D og E klar, hvis nu plan A ikke skulle kunne lade sig gøre. Og når jeg skriver vi, så er det fordi at jeg ikke er alene i denne suppedas. Alle som bliver skubbet, presset, gelejdet ud i aktivering er i eller kommer i denne situation.

Det første som jeg personligt kæmper imod er troen på mig selv... Kan jeg i det hele taget klare at komme ud i job?... Jeg har det godt i de perioder hvor jeg får fred og kan gå derhjemme og selv betemme farten...men jeg vil jo også gerne ud og have kollegaer...og det som jeg så mærker når jeg er ude i aktivering, er at jeg får lettere stress (lidt underligt, men det viser sig mest i frokostpausen, hvor jeg føler det som et pres at jeg skal nå at stå i kø efter maden, at spise og drikke, og samtidig nå at være social på 30 min.). derudover er det svært at vide hvor meget man bliver iagttaget og vurderet af de mange mennesker som jeg indtil nu (jeg er igang med min 5. uge) har været i berøring med.

Jeg har i løbet af perioden haft 3-4 mindre angst anfald, som er kommet om morgenen inden jeg skulle afsted. og når jeg spørger mig selv hvorfor, så når jeg frem til at det både er mine forventninger til mig selv, og de andres (staten, kommunen, sagsbehandleren, anden aktør, venner, familie osv.) forventninger til mig... Og på nogle punkter er det faktisk mere stressende end at have et fast job, før jeg blev syg...

"Undeviserne" er smadder søde, de gør et godt stykke arbejde, ud fra de rammer de får udstukket af sagsbehandlerne.

Det kan derimod virke som om at sagsbehandlerne ikke rigtigt ved hvad det er for en aktivering de sender den enkelte borger ud i.

De andre "kurister", som vi kaldes her på stedet, er også søde. Meget forskellige, som mennesker samlet i en tilfældig gruppe nu engang må være... :o) Men al den snak om at netværke, er en svær kunst. Nogle skal være på stedet 25 timer om ugen, og det er jo så 5 timer pr. dag som er max. Selv skal jeg være der 20 timer (jeg har fri om torsdagen), i starten. Derefter er det meningen at jeg skal have personlige samtaler med en diætist (som jeg ikke har mødt endnu), og samtaler med min kontaktperson, som er uddannet coach. Hende skal jeg til første samtale med imorgen. På min egen opfordring, fordi jeg bliver tosset hvis jeg skal være der og gå igennem det samme forløb som er på ca. 4 uger (efter undervisernes udsagn) gange 3. Jeg skal nemlig være tilknyttet stedet i 13 uger. Og det viser også forskelligheden i henvisningerne. Der er nogle som skal være der 4 uger, andre 6 uger, men jeg har endnu ikke mødt nogen som skal være der i 13 uger som mig. Hmm... Jeg føler mig lidt syltet. Som om at sagsbehandleren ikke rigtig ved hvad de skal stille op med mig. Derfor har jeg foreslået min kontaktperson om jeg ikke godt kunne bruge nogle af de 13 uger på at blive arbejdsprøvet ude i en virksomhed. Så kan jeg da blive lidt mere afklaret ifht evner og kunnen. Så det er målet med samtalen imorgen, at finde et sted som jeg kan komme i praktik i nogle uger... :o)

Tror det blev lidt rodet...men det er mine tanker lige pt. :o)

Ciao... :o)

Jeg er blevet udfordret...

Og selvfølgelig tager jeg udfordringen op... :o) ... af hende her... :o) http://rosasroulade.blogspot.com/ ... som betemt er et besøg værd...hvis du ikke allerede læser med der... :o)

Udfordringen lød på at jeg skal finde turkise ting i mit hjem... Og jeg gik straks igang... :o)

Den første ting er en af mine Pez'er, ja det kalder jeg dem, og hvad skulle de eller hedde... Jeg samler på disse, og denne med turkis holder er jo Obelix, fra Astarix-tegneserien... :o)

Det næste billede er af min skønne Mummi-trold, som en tidligere kollega har lavet til mig. Synes den turkise ramme passer godt til de andre smukke farver... :o)

Det tredie billede er af en lille turkis vase, som står i min vindueskarm i stuen... :o)

Fjerde billede er af et af de mange bloklys, som jeg har fremme lige pt.

Oppe på en af mine hylder ude i køkkenet står mit Spaghetti-hus... :o)

Også i køkkenet står denne lille turkise skål... :o)

Også oppe på hylden i mit køkken står disse turkise hurricanes... :o)

I gangen står mine højt elskede gummistøvler... :o)

Tilbage i stuen står dette turkise hyacint-glas oppe på mit lille "medicinskab", som indeholder duft-tærter og røgelse... :o)

Og sidst, men ikke mindst, en pude og et vattæppe fra House Doctor som ligger i mit hyggehjørne... :o)

En sjov udfordring, som ikke var svær at finde ting til... :o)

Jeg lader udfordringen ligge her, til dem som måtte have lyst til at lege med... :o)

Jeg når desværre ikke så meget rundt og kommentere hos andre bloggere i øjeblikket... Jeg mangler energi til så meget jeg gerne ville lave... Men lidt bliver det da til... Af krea-ting... Og mere om det i et senere indlæg... :o)

Håber at du griber dagen og gør den lys og lækker for dig selv... :o9

Ciao