torsdag den 22. april 2010

Godt for hjerte og sjæl...og hjemmet ;o)

Lige i disse dage læser jeg i denne bog på min vej frem og tilbage, i de 45 min hver vej, med de offentlige transportmidler... :o) Ikke at den egentlig fortæller mig så meget nyt, men det er altid rart at genopfriske hjernen, hvad der gør godt i sindet... :o)

I mandags var jeg jo ude og shoppe dele af min fødselsdagsgave fra Yngstedatteren og kæresten hendes... Bl.a. fik jeg disse tre potter med alt hvad der høre sig til at så krydderurter... Skønt... :o)

Og en klematis, som skal pryde op af husmuren med sine lyserøde blomster... en pind som med tiden gerne skulle udvikle sig til en smuk magnolia busk... og et fint lille pistacie træ... Der udover fik jeg en bakke med 10 tagetes'er, en bakke med 10 lobelia'er og en bakke med 10 petunia'er...og så er jeg vist også dækket meget godt ind i haven... :o)

Idag valgte jeg så også at gøre noget godt for mig selv. Jeg mødtes med Ældstedatteren og Øjestenen og vi tilbragte lidt kvalitets tid sammen...der findes ikke noget bedre end af blive løbet i møde og mærke de små arme kramme sig ind til mig imens munden siger: Mormoorr...mormoor...og er ved at løbe over af smil og strålende øjne.... :o)

Og bagefter gik jeg lige et smut ind forbi Tiger og på billedet ovenover kan du se "høsten"... Tre skønne kort, til nogle af de rammer jeg har hængende, men som mangler indhold...det fineste sy-sæt i metalboks, som helt sikkert skal bruges når Øjestenen begynder gerne at ville sy når hun er her hos mormor...en fin kineserpige sparebøsse, som skal stå på en lille hylde som jeg gerne vil have op ude i entréen...og en pose italienske mandelkager, mums...som skal nydes sammen med aften theen... :o)

Jeg kunne desværre ikke få fat i min sagsbehandler idag...men imorgen tidligt skulle det gerne kunne lykkes. Så der får hun lige et kald... :o)

God aften til dig... :o)
Ciao

Ingen kommentarer: