tirsdag den 7. september 2010

Hvorfor?!?

Hvorfor er det lige at når jeg har det den mindste smule skidt psykisk, ja så får jeg lyst til is og kager...kager der er ved at løbe over af creme og flødeskum...eller måske mumsede romkugler fra SuperBest's bager?...og ikke bare en enkelt af slagsen?...
Hvorfor er det ikke æbler, agurker, gulerødder eller broccoli kroppen og sindet kræver i rå mængder?...

Jeg ved det godt... Sindet forbinder det at blive trøstet og føle sig tryg med den allertidligste oplevelse af sådan, nemlig den fede, søde modermælk... At ligge i den trygge favn og sutte det lige ned i skrutten...

Jeg fik bryst, kaldet vi-tår, til jeg var 4 år gammel!... I mange år var jeg flov over at snakke om det..for jeg forstod jo ikke hvorfor jeg så længe havde været på... Men da jeg, for snart 6 år siden, første gang gik ned med flaget, var jeg hos en krisepsykolog, hvor snakken ret hurtigt kom til at dreje sig om mit forhold til min mor, eller skal vi sige mit noget komplicerede forhold til min mor. Og pludselig gik der en prås op for mig...jamen jeg havde jo søgt brystet fordi det var den nemmeste og mest sikre måde at få kontakt med min mor på...fysisk kontakt...nærhed... No wonder at mad har været en kilde til trøst og tryghed for mig i alle derpå følgende år... :oS

Og det er sku svært at ændre en, igennem 42 år, tillært vane ...også selvom jeg ved hvorfor... Men jeg øver mig fortsat hver dag...at fortælle min hjerne og krop at den skal vælge de førnævnte grøntsager frem for søde, bløde, cremede, lækre kager og is... For det smager jo vidunderfuldt... det gør det røde og det gule og det grønne også... men det er ligesom ikke helt det samme... :o)

Hvad synes du?...ærligt!... :o)

Ciao... :o)

2 kommentarer:

Pernille på 1. sagde ...

Jeg synes du har helt ret i det du skriver. Sindet bliver altså ikke trøstet lige så godt af en grøn ting som af det søde. Jeg har det sådan at vist jeg er trist så kan jeg slet ikke spise,nu ved jeg faktisk slet ikke hvor længe jeg har fået bryst. Men du kan tro at jeg nogle gange må fortælle min krop at den ikke har brug for mad.
Kan du have det godt min søde PI

Eva sagde ...

Mit hoved siger lækre smoothies, avocado-snask, lækker gulerodssuppe, en gåtur og lidt mørk chokolade til den røde the.
Min krop siger kage, slik, flæskesteg med brun sovs og sofahjørnet til kaffen.

Kroppen er tit stærkest. Jeg forstår ikke mig selv, men sådan er det. Og ind imellem så vinder hovedet, og jeg kan næsten flyve af glæde.

Tag en smoothie.