Hvorfor er det ikke æbler, agurker, gulerødder eller broccoli kroppen og sindet kræver i rå mængder?... Jeg ved det godt... Sindet forbinder det at blive trøstet og føle sig tryg med den allertidligste oplevelse af sådan, nemlig den fede, søde modermælk... At ligge i den trygge favn og sutte det lige ned i skrutten...
Jeg fik bryst, kaldet vi-tår, til jeg var 4 år gammel!... I mange år var jeg flov over at snakke om det..for jeg forstod jo ikke hvorfor jeg så længe havde været på... Men da jeg, for snart 6 år siden, første gang gik ned med flaget, var jeg hos en krisepsykolog, hvor snakken ret hurtigt kom til at dreje sig om mit forhold til min mor, eller skal vi sige mit noget komplicerede forhold til min mor. Og pludselig gik der en prås op for mig...jamen jeg havde jo søgt brystet fordi det var den nemmeste og mest sikre måde at få kontakt med min mor på...fysisk kontakt...nærhed... No wonder at mad har været en kilde til trøst og tryghed for mig i alle derpå følgende år... :oS
Og det er sku svært at ændre en, igennem 42 år, tillært vane ...også selvom jeg ved hvorfor... Men jeg øver mig fortsat hver dag...at fortælle min hjerne og krop at den skal vælge de førnævnte grøntsager frem for søde, bløde, cremede, lækre kager og is... For det smager jo vidunderfuldt... det gør det røde og det gule og det grønne også... men det er ligesom ikke helt det samme... :o)
Hvad synes du?...ærligt!... :o)
Ciao... :o)
