Ja sådan ser jeg ud i disse dage...jeg er så følsom så det næsten gør ondt...ingenting skal der til, så tuder jeg...og jeg mener tuder, ikke græder...en tanke, et forkert ord, eller jeg læser noget der berører mig dybt, så løber tårerne som Niagara vandfaldet...jeg hikster, snøfter og kan næsten slet ikke stoppe igen... Og jeg skal slet ikke sige det, endsige forsøge at sige det til nogen som spørger til mig, ja så starter springfloden igen... :os
Jeg ved godt at det er sundt at græde...men også i disse mængder?...tror det ville være en god idé med et par omsorgsdage til mig...men hvor finder man lige én der gider drage omsorg for sådan et tudefjæs...jeg gider ihvertfald ikke mere idag... :o)
Måske skulle jeg bare lægge mig under dynen, med lukkede øjne..prøve at lukke alle tanker og lyde ude...men bare tanken om det lyder da deprimerende...så nej. Jeg vil prøve med et stykke godt knækkebrød med honning på...en spændende krimi i ord på nethinden...og så bare komme igennem disse helt igennem helt normale følsomme dage... -det bilder jeg mig ihvertfald ind at de er...og det hjælper faktisk lidt... ;o)
Ciao...for nu... :o)
5 kommentarer:
Tårerne må ud. Og så bliver der plads til lidt overskud, - det ønsker jeg for dig. Så længe du kan glæde over knækbrød med honning og en krimi, er der håb! Hyg dig.
Ja Pi, det er jo nok ikke lige sådan til at stoppe hvis det vil ud, hvis jeg var boede tæt på dig så skulle jeg nok drage omsorg for dig, men jeg er sikker på at du nok skal komme gennem de dage, det lyder allerede som om der er lidt lys forude
Knus og tanker
Åh, kæreste, du må ikke lukke det ned - det skal ud, hvor ondt det end gør, der er intet i vejen med dine følelser. Og du må være blid ved dig selv, stryg dig selv med hårene
Tanker
Rina
Åh ja, syntes jeg kan genkende det.
En kæmpe krammer på vej til dig. Mange tanker Maria
Åh, bette pjusk- jeg sender dig mange varme tanker og kærlig knus :-)
Send en kommentar