Rutchetur...

I går var dagen med de helt store følelsers rutchetur... Jeg skulle jo som omtalt en tur omkring Jobcenteret til den obligatoriske 3 mdrs. samtale... Og det var noget af en overraskelse der lå der og ventede på mig... Normalt har jeg oplevet at når jeg har haft ansøgt kommunen om dit eller dat, ja så kunne jeg forvente et skriftligt svar...men det er åbenbart også blevet sparetider der... Jeg skulle nemlig opleve at få mundtligt svar på min ansøgning om revalidering... Og svaret var nej... ... Nej til reva til sexolog og parterapeut (hvilket ikke kom bag på mig), men også nej til mit ønske om reva til talepædagog... Det kom derimod bag på mig, især da jeg hørte begrundelsen. At man mente at man måtte kunne finde noget relevant i min nuværende uddannelse... Øhh jeg har en gang for 4 år siden fået de sociale myndigheders ord for at jeg var revaliderings berettiget fordi jeg ikke kunne vende tilbage til mit gamle erhverv som pædagog...og jeg har nu været igennem 3 af kommunens samarbejdspartnere, hvor konklusionen hver gang har været at det ville være det eneste rigtige for mig at få en eller anden form for opgradering. Evt. i form af tillægsuddannelse til min oprindelige uddannelse (f.eks som talepædagog) eller indenfor et helt andet fag...

Jeg forstår så udemærket at de ikke kan imødekomme mit ønske om en terapeut uddannles, da der ikke kan fremlægges dokumentation for at jeg vil kunne forsørge mig selv efter endt uddannelse...

Men jeg er tidligere i forløbet blevet spurgt om jeg ikke ville have en overbygning til min pædagoguddannelse...evt. en lederuddannelse... Men nej tak...jeg gik i sin tid ned med stress, så jeg har den indsigt i leder-jobbet, at jeg ikke mener at kunne håndtere det at skulle sidde med budgetter og som personaleansvarlig...og dertil også skulle have tid sammen med børnene...

I der har læst med ved også at jeg gik på kompromis og forsøgte at være i praktik som skolelærer i august md. og det understregede blot at jeg ikke skal ud i grupper med mange børn og mange voksne at forholde mig til...

Jeg går så på kompromis igen og ønsker reva til talepædagog, som er en overbygning på min nuværende uddannelse, ikke er i kontakt med store grupper børn og voksne i det daglige arbejde...det tager 1 års efteruddannelse... Men nej...

Nå så sidder jeg der på jobcenteret, med følelsen af at være blevet slået tilbage til start...

Så bliver jeg først spurgt om jeg kunne tænke mig at blive dagplejemor... øhh på mine 53 kvm...næppe en særlig god idé... nærmest også lidt komisk forslag...synes jeg...

Jamen så har de nogle rigtig gode muligheder indefor kontorområdet...om det var noget jeg kunne overveje?... Jah, jo det ville da måske være en mulighed... Jeg foreslår så selv evt. at komme i praktik på et bibliotek...og sagsbehandleren ser glad ud, for det mener hun at de måske godt kan imødekomme...

Efter at have siddet lidt, lufter jeg så min undren over det grundlag afslagene er blevet givet på...og det giver min sagsbehandler (som jeg iøvrigt er ret glad for at have fået...og har fået lov til at beholde igennem de sidste to år!...de skiftes ellers ud med meget kort interval) mig lidt ret i , at det virker underligt når man også tager det tidligere forløb i betragtning... Nå men hun vil godt give det en tur mere i vridemaskinen, for der er startet en ny mand på reva-området, og det kunne jo være at han ville anskue det på en anden måde... Så jeg blev sendt hjem med lovning på at hun ville snakke med ham, og så ville hun ringe til mig og fortælle udfaldet af den samtale... Hvis det igen blev nej, så ville hun sætte ønske 2. og kontor-praktikken i gang...

Jeg gav grønt lys, for der skal til at ske noget meget snart... min økonomi (kontanthjælp) hænger i laser...og jeg har svært ved at holde gejsten oppe, overbevise mig selv om at jeg selvfølgelig stadigvæk har noget at tilbyde samfundet, for det er trods alt 5 år siden jeg sidst var ude på arbejdsmarkedet...og at jeg igen skal være A-borger istedet for B-borger, som jeg føler at jeg er nu...

Jeg var overrasket, ked af det, skuffet...det blev overtaget af vrede, irritation over at noget så simpelt, skal gøres så kompliceret... Og tiden den går... hvis jeg skal gøre mig håb om at komme igang med en uddannelse her til sommer, så skal jeg jo have ansøgt senest 15. marts...

-og jeg bliver jo altså ikke yngre, som tiden går... ;o)

Heldigvis havde jeg en aftale med min Allergo'este ven kl 16.30... og som I kan se øverst oppe på billedet, så kom bog-hylderne op og hænge... :oD

Jubii...jeg er glad...og går idag rundt og sortere min bøger... ikke i farver, som ellers ser ganske smukt ud...men jeg er mere den systematiske bibliofile der gerne vil have mine bøger i alfabetisk orden... Det tager tid, da de jo dels har ligget inde i et skab og dels spredt ud i store bunker på mit gulv i stuen... Men jeg nyder det... :o)

Senere i eftermiddag har jeg lovet at hente Øjestenen i børnehaven... Hun skal overnatte her hos mig i nat... Ældstedatteren og kæresten vil gerne en tur i biffen...og jeg vil gerne hygge helt alene med Øjestenen... så det går op i en højere enhed det hele... Og jeg ser frem til det... :o)

Nu til bøgerne... :o)

Ciao