mandag den 19. oktober 2009

Rimelig underlig...

Det har bare været en rigtig forvirrende mærkelig weekend... Fredag husker jeg ikke så meget af lige nu... Men natten til lørdag var et helvede, rent ud sagt... En rutchetur i følelser... Det startede med at jeg ikke kunne falde i søvn...det gjorde jeg først omkring ved 5-tiden om morgenen...og de tanker og følelser jeg gik igennem fra jeg omkring midnat gik i seng, til jeg totalt udmattet faldt i søvn omkring ved 5-tiden, ønsker jeg ikke for nogen anden... Og det føltes som om det kom nærmest som et lyn fra en klar himmel... Men det ville være at lyve...ikke mindst overfor mig selv... For jeg ved godt at jeg har kørt mig selv lidt stramt i den sidste tid... Det irriterer nemlig mig selv, at jeg ikke kan alt det som jeg kunne før hen... Og så knokler jeg bare på... og forsøger at lukke af for de signaler jeg får undervejs...om at jeg skal sige nej...
Jeg har jo igennem et stykke tid haft svært ved at falde i søvn om aftenen...og det er første signal om at jeg skal passe på mig selv... SÅ LÆR DET DOG SNART, PI!-siger jeg nu til mig selv...igen igen...
Men jeg skulle jo op lørdag og til fødselsdag hos Ældstedatteren...og jeg kom op og jeg kom afsted...men godt på vej i bussen brød tårene atter igennem...og jeg tudede hele vejen fra bussen og hjem til Ældstedatteren, så stod jeg lige to min. udenfor døren og trak vejret dybt for at tage mig sammen...men hun kiggede bare på mig og spurgte hvad jeg dog var så ked af...så knækkede filmen igen... Heldigvis er der plads og hjerterum hos os alle til at være kede af det også, så jeg fik lige lov til at falde ned igen...og så gik resten af dagen faktisk ok... Og det var en super dejlig fødselsdag...med en masse skønne lækkerier, som Ældstedatteren havde lavet... :o)
Og Øjestenen havde det næsten lige som mig...så hun valgte ret hurtigt at sætte sig med sutten, som hun ellers er på afvænning med, op af mig i sofaen, og så tog hun sig en lur. :o)
Hen under aften smuttede jeg så hjem, i et meget bedre humør... Men vel hjemme vendte de tossede tanker tilbage...og jeg fik tudet lidt mere, imens jeg snakkede med min Allergo'este ven...
Og fik manet de skøre tanker lidt i jorden. Natten til søndag, sov jeg heldigvis som en sten...men drømte livligt-om at jeg var model på catwalken...i meget høje sko...men det gik ok...i kulisserne skete der så både et selvmord og et mord... Kunne da næsten skrive en bog over det plot... ;o)

Søndagen foregik i nattøj, i ro og stilhed... :o)
Og jeg fik lavet 6 fugle i filt, med perlefødder...billedet må vente på at det bliver dagslys igen... :o)
Og så så jeg jo Forbrydelsen...og noget andet bagefter (som jeg altså ikke kan huske lige nu hvad var)... Og natten til idag sov jeg rimelig godt, og med vilde drømme om en ex-kæreste...



Idag har jeg læst lidt...og blundet lidt...og læst lidt igen... :o)
Og her i eftermiddag har jeg været i biffen, sammen med Yngstedatteren, og se Disney-filmen OP... Jeg "tjente", for snart længe siden, to bio-billetter ved at deltage i en forbrugerundersøgelse... Og de har så ligget og ventet på det rette øjeblik (og film) til at blive brugt... Og det var så idag... Og filmen kan klart anbefales... Det er en rigtig god historie og en flot film... :o)
Billederne som pryder mit indlæg idag, er det syn som mødte os da vi kom ud fra biografen... Nemlig det kæmpe Pariserhjul, som står inde på Axeltorv, foran Palads Biograferne. Og smukt er det som det står der i mørket... Svært at fange på fotos, det smukke lys der pryder hjulet... :o)

Nu vil jeg kigge lidt tv, og måske lave lidt andre filt-fugle... :o)
God aften, ønskes alle der har læst dette indlæg om min rimelig underlige weekend... :o)
Ciao

5 kommentarer:

Anette sagde ...

Jeg er jo helt ny læser af din blog så jeg ved ikke så meget om dig... endnu :P Nogle gange er det vildt svært at sige fra selvom det egentlig ville være bedst for én. Jeg har et flexjob (har bl.a. leddegigt) så dén del af det kender jeg til at skulle acceptere.
Det lyder som en hård og rigtig træls nat du havde. Til gengæld lyder det også som en skøn dag hos din datter :) det er superflot det store pariserhjul :)

Mette Lykke sagde ...

Måske det er mørket indtog som påvirker et skrøbeligt sind..
Jeg har ikke megen enerig fortiden og problemer med at sove, jeg kan sagtens falde i søvn,men sover meget urolig, med mange drømme som bliver siddende i kroppen langt op af dagen..vågner om morgen kogende og krøllet..Jeg han ikke overskue ret meget, og får panik anfald næsten dagligt.
Jeg kan forstå at du bliver ked af det og græder.. Og det må være udmattende. Men.. men dagen har sine gyldne stunder som du beskriver og det er det vigtigste..
Pas godt på dig selv.
Knus fra Ærø.

Unknown sagde ...

Vi har generelt som kvinder svært ved at sige fra. Din krop er så fantastisk at fortælle dig, når du skal - så nu må du altså lytte !
Tror det er godt at græde.
Men lyt nu, du kære Pi- :-)

FruE sagde ...

Jeg har heller ikke været her så længe, at jeg ved hvad du tumler med (måske står det her slet ikke), men det er heller ikke essensen i det.

Søvnløse nætter og gråd er ikke godt. Jeg havde 1½ år som gik med den beskræftigelse og hvis man ikke er udkørt, så bliver man det.

Man kan vende det om. I stedet for at sige fra/nej, så sig JA. Sig JA til dig selv og dine behov. Et nej vendt til et JA virker positivt og når man siger JA til sig selv, så har det samme gode virkning.

De bedste tanker

Nina sagde ...

Det var dejligt at læse, at du trods alt havde en dejlig dag i godt selskab.

Positive tanker kan man komme langt med, nogen gange skal man bare først ned og vende, for at finder dem frem igen..

Sikke nogle fine, dragende, billeder du har fået taget. Det sidste er sådan lidt uendelighed blandet med industrialisme. Fedt!