torsdag den 23. juli 2009

Torsdag...Fredag...

...så er denne torsdag næsten blevet til fredag, men jeg fik lige lyst til at take alle der har opmuntret og ynket mig lidt de seneste dage...og det har jeg haft brug for.. :o)

Idag tegnede fra morgenstunden ikke for god...jeg var møgtræt og utilpas... men den skulle vise sig at klare op som tiden skred frem... :o)

Ved 1-tiden ringede ældstedatteren og lokkede med en tur i Fields...og jeg var da ikke sen til at sige ja okay...men kun hvis hun kunne love at vi ikke skulle nå det hele på den halve tid...og det skal jeg love for at hun holdt... Alt gik i sindigt tempo...med indpassede hvilestunder med hyggelig snak... :o)
Og selv turen i Bilka foregik stille og roligt...og der var faktisk heller ikke særlig mange mennesker... :o)
Jeg fik købt hyldeknægte som jeg skal bruge til at få sat nogle hylder op til bøger i stuen...og et nøgle grønt bomuldsgarn i en nuance som jeg ikke havde i forvejen...så den er der lige blevet hæklet et par blomster af her til aften, da jeg var kommet hjem igen... :o)

Og så tør jeg godt skrive nu, at yngstedatteren og hendes kæreste HAR fået lejlighed pr. 1.8. ...de var inde og underskrive kontrakten her til aften... :o)
Så i løbet af den næste måned får vi alle travlt... Det er nemlig en lejlighed der kommer til at kræve knofedt før den bliver helt god... Selv om boligselskabet høvler/lakere alle gulve...vasker alt træværk og alle vægge ned...så skal alt tapet dampes af...alt træværk skal slibes af... der skal tapetseres og males lofter, træværk og vægge... Og det er fordi det er nok 20 år siden der er blevet gjort noget ved lejligheden og det er en storryger der har boet der... Men heldigvis følger der en pæn slat penge med på vedligeholdelses-kontoen...men de rækker jo længst hvis de/vi selv gør arbejdet...og selvfølgelig vil jeg gerne give dem en hånd med på vejen...også med at flytte..selvom jeg ikke kan rende forfærdelig mange gange op og ned til 3. sal... Men så kan jeg da hjælpe med at pakke ud og stille ting på plads...så må de unge mennesker få deres motion på trapperne... Men det er da skønt for dem, endelig at få et sted for dem selv at bo sammen... :o)

Og jeg får derved også et soveværelse igen...og GUD vor jeg glæder mig til jeg også til at male og indrette MIT nye soveværelse... :o)

Fik jeg nævnt at de også er så heldige at der lige er blevet sat nyt køkken op i deres kommende lejlighed?...det kan jeg faktisk godt være lidt misundelig på... ;o)
Og så må de holde hund der...godt ...fordi de har jo den skønne lille dværggravhun(d)...som jeg skal sitte fra på lørdag til næste fredag...de skal nemlig ud og rejse uden Baby...og lade op til det går løs i deres lejlighed... :o)

Nu vil jeg smutte ned under dynen og sove min skønhedssøvn... ;o)
Ciao

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvor er dert dog dejligt for datteren og hendes kæreste :-)
Og dig :-)

Pernille på 1. sagde ...

Hvor lyder det dejligt Pi, at de har fået deres egen lejlighed det er så spændende for dem.
Sidste sommer fik cecilie jo en lejlighed her i ejendommen det har altid været en studenterhybel så der er ikke blevet gjort noget ved den.
Den er meget billig i husleje, det krævede dog også at vi arbejde i 2 måneder dernede. Det viste sig at der var gået hul på et vandrør, og alle gulvene blev skiftet ud. det gjorde ejendomsselskabet dog, der blev sat nye vægge og jeg ved ikke hvad op. dem sleb vi selv ,satte tapet op og malede. Men det blev så pænt så det var det hele værd.
Det bedste for mig var dog at jeg fik mit soveværelse. det havde jeg ikke haft i 2½ år. Jeg nyder det hver eneste dag, det giver mig en helt anden ro når jeg skal sove fordi det vender ud mod gården, modsat stuen hvor jeg sov.
Men det kan du jo se når du kommer :) jeg glæder mig rigtig meget til hvis det kan lade sig gøre.

Knus