lørdag den 4. maj 2013

Noget om venskaber...



Nogle har mange venner. Andre få venner, men mange bekendte.
Jeg har tidligere i mit liv haft få nære venner af gangen, men mange bekendte.
Efterhånden så falder de bekendte fra, efterhånden som man skifter job eller flytter, og nye kommer til.
Ligeså med venner.
Nogle sortere man selv fra, hvis man f.eks. finder ud af at de snyder eller udnytter en, eller på anden måde er dårlige for en.
Da jeg blev syg for ca. 8 år siden oplevede jeg så for alvor at blive sorteret fra.
Fordi jeg ikke længere magtede alt det som jeg kunne før.
Fordi jeg ikke var helt den samme som før.
Og det var ikke blot af venner og bekendte, men også af familie.
Og det er der jo ikke så meget at gøre ved.
Jeg fandt i hvert tilfælde ud af hvem mine rigtige venner var.

Nu er der ikke desto mindre faldet en mere fra, én jeg så absolut slet ikke havde forventet.
Det er ham som jeg har benævnt, min Allergo'este ven, her på bloggen.
Og værst af alt så ved jeg ikke hvorfor.
Jeg er hverken blevet mere eller mindre syg.
Eller forandret mig mere eller mindre en andre over sådan en periode i mit liv.
Jo jeg er nok blevet mere realist, men hvis man er rigtig gode venner, ja så tager man jo det med, i min verden.
Men jeg skulle blive klogere.

Jeg har været vandt til at vi har sets mindre i de perioder hvor han har haft kærester, men det har jeg accepteret.
Men indenfor det sidste års tid er der blevet lææængere og lææææængere tid imellem at vi har sets.
Og i den periode har han ikke haft kæreste.
Men den sidste kæreste han havde var flyttet ind i den samme opgang i det højhus som han bor. Sidst vi sås for et par måneder siden, var hans undskydning for at der gik så længe imellem at vi sås, at hun jo tit bare kom op og ringede på, og dermed "tiltvang" sig hans selskab.
Og jeg var ikke den eneste af hans venner der beklagede sig.
Selv hans mor havde gjort indsigelser.
Vi snakkede så lidt fem og tilbage om hans "problem", og jeg sagde direkte at jeg ikke gad at finde mig I at blive tilsidesat af ham pga. en ekskæreste.
Nej men det skulle også blive bedre, lovede han, fordi han jo egentlig også savnede os andre. 

Da der så var gået en måned siden da, skrev jeg en sms og spurgte om vi ikke snart skulle ses.
Og fik svar, jo det måtte vi finde ud af, men han havde ikke så meget tid.
Han så en del til hende K. Hun havde jo bil, og hun kunne ligesom ham godt lide at turnere rundt i diverse boligbutikker og kigge på møbler.
Jeg skrev så tilbage at det var noget pjat at give den manglende tid skylden, men at det var et spørgsmål om prioritering.

Siden har jeg ikke hørt en lyd.

Så jeg tolker det således at jeg er blevet sorteret fra til fordel for en jaloux ekskæreste, (som han gjorde det forbi med fordi hun ville bestemme over hans liv - men det får hun da så slet ikke lov til nu?), med bil og boligbutikinteresse... eller?

Jeg er selvfølgelig skuffet, ked af det, og ind imellem også vred over det.
10 års venskab...piiiist væk...på så mærkeligt et grundlag?

Er det min egen skyld?
Kan man ikke godt stille krav til et venskab?

Jeg skal videre med mit liv, pleje de andre venskaber jeg har, og ud og opsøge nye venskaber.
For der er nemlig plads i mit hjerte og mit liv til nye venner/veninder. :)










3 kommentarer:

karen margrethe Lohse Nielsen sagde ...

Jo man kan og skal stille krav til venner, et ordentligt nej er også kærlighed, alt andet er ligegyldighed.
Vi har mistet et vennepar, vi havde en stor sorg i familien og magtede ikke at holde jul sammen med dem som vi havde gjort i 10 år.
Beskeden til os var at livet måtte jo gå videre....jo tak, men mit liv går videre i min takt.
Men så glæder jeg mig desto mere over dem der holder ved.

Men det tager laaaaang tid at få styr på de følelser der ligner det man vel kan kalde "svigtfølelser"

Ha det så godt som muligt, og pas godt på dig selv, og som speakeren lige sagde i radioen:" husk der er kun én som dig"

KH bedstemorkaren

Betty sagde ...

Kæreste Pi.....dejligt at "møde" dig igen. Jeg fornemmer der stadig er lidt op ad bakke hos dig!

Forsøger selv lige nu, at skaffe nye sunde kontaker (opfordret af min psykolog) nogen som kan "give" mig noget....er nemlig rigtig god til at yde noget for andre...også for god!

Jeg kan forstå det er det du også skal gøre, så held og lykke!

Knus fra mig!

Pi Andrea sagde ...

Kære Bedstemor Karen; tak for de smukke og kloge ord :)Knuss


Kære Betty; Det går ikke så meget op ad bakke, som det jeg ser frem til fortaber sig langt ude i horisonten og en meget tåget horisont.
Men da jeg tilsyneladende er stærkere end jeg tror, så popper jeg op som en anden korkprop der har været trukket under vandoverfladen, lige pludseligt :)
Håber at vi snart kan ses live igen engang du er i KBH. :)Knuss