Inspireret...

...af  de sidste to indlæg hos Onkel Anne...

 Åhh jeg har også sådan en nabo...og hun begyndte allerede lige da vi var flyttet ind med at klage over at min datters fugle pippede (om vi ikke evt kunne flytte dem ud på toilettet!?!, som er det rum der ligger længst væk fra hendes lejlighed) - så brokkede hun sig over at min datter skrev på tastaturet på sin computer... :oS 

 Vi må kun "larme" med maskiner til kl. 20.00, men jeg havde fået en ven til at komme forbi efter job for at sætte nogle hylder op...og han manglede lige det sidste hul da kl var to min i tid...jeg sagde at han bare skulle bore det sidste hul, for det kunne da ikke genere nogen at den blev to min over...men jeg tog fejl...den havde dårligt slået 20.00 før den emsige kæll...kvinde begyndte at hamre hårdt på væggen...hvilket hun jævnligt gør, selv om det ikke er mig der larmer... 

Og hun kan heller ikke tåle at jeg har besøg af datterens gravhund...slet ikke ude i min lille have...Så kan hun godt finde på at råbe at den skal holde mund, hvis den gøer... 

Apropos haven, så kunne hun de første par år jeg boede her også finde på at spørge mig hvornår jeg havde tænkt mig at gå igang med at ordne mit rod (læs: ukrudt og utilplantede krukker).

Hun er i det hele taget en muggen gammel bitter dame...

men det er ok at vi andre i ejendommen skal finde os i tilråb ude i haven, som at skrue ned for musikken eller anden larm.

-at der lugter som et helt cerutomtåget plejehjem når hun åbner døren ud til hendes have eller at hun sidder derude og ryger cerutter og forpester vores frokost i det grønne.

-at hun ofte er ved at vælte væggen (overdrivelse fremmer forståelsen) ind til mit soveværelse fordi der evt er en der blender en smoothie i et køkken efter kl 20.00...og det er ikke i mit køkken...

At hun belemre viceværten med klager over at jeg holder hund! (-øhh nej, jeg holder bare af at få besøg af mennesker der har hunden med)

Og sådan kunne jeg blive ved...

Engang imellem overvejer jeg at give igen af samme skuffe... har enddog overvejet at fremleje min lejlighed til en rocker-club for en periode, så hun kan mærke-se-høre at jeg faktisk er meget stille og rolig at have til nabo...har dog ikke gjort alvor af det...

Alt er forsøgt... At svare pænt og høfligt... at argumentere... og at være imødekommende (flyttede fuglene fra datterens værelse ud i køkkenet, men dette var heller ikke godt nok)... 

-og af og til bliver jeg faktisk så vred og irriteret over hende at jeg får lyst til at flytte bare på grund af det...

Men skal hun have lov til at have den magt?...

Igår stod jeg igen og malede stole ude i haven, da hun fik besøg af hendes søn...det får hun hver søndag, hvor han kommer forbi og bl.a. ordner hendes have for hende (kan HUN så tillade sig at brokke sig over mit ukrudt?)...nå men jeg kunne så ikke undgå at høre hvad de to sad og snakkede om...bl.a. var der nogle i den anden blok som morede sig højlydt...andet kunne man ikke høre...og det skulle hun da også kommentere...sønnen gav hende ikke ret men konkluderede bare at de måske var igag med at hygge sig over en påskefrokost...og så stoppede hendes muggen over det... Også mit stolemaleri skulle kommenteres - jeg skulle jo hellere bruge tiden på alt mit ukrudt... Hvortil sønnen svarede at det jo var perfekt vejr til at kunne male udenfor i og ukrudtet jo ikke rendte nogen steder... Og så grinte hun bare sin lille uskyldige svagelige engleagtige latter... Det var lige mig der skulle have svaret sådan, så havde der stået ild ud af mund og næse på hende... Der kan man i den grad tale om Mrs. Jekyll and Mrs. Hyde... 

Og faktisk har jeg besluttet mig for i år at tage det lidt mere roligt med alt det ukrudt...for det render netop ingen vegne...og det kommer jo igen!... så lidt af gangen vil jeg hygge mig med det...ikke fordi andre forventer det af mig...men fordi jeg selv har lyst til at fjerne det... :o)

Hvor ville hun (naboen) få et bedre liv hvis hun så lidt mere positivt på livet og sine omgivelser...

og hvor ville det blive så meget hyggeligere for os andre omkringboende hvis vi kunne sige hej med et smil (er forsøgt) og en stille snak og accept af hinandens forskelligheder.

Og hvis det så kunne sprede sig stille og roligt som ringe i vandet ud i det ganske land...til hele verdenen...

Utopi...men et sted skal det jo starte... :o)

Jeg vil nu gå ud og male de to sidste stole det sidste lag...for denne gang... Og nyde solen og varmen...med et smil på læbe... :o)

God 2. Påskedag  til dig og dine... :o)

Ciao... :o)