onsdag den 21. april 2010

No way...

Der ovre i hjørnet på den lyseblå stol ved det hvid skrivebord, sidder jeg lige nu og skriver dette indlæg... :o)

Jamen altså, jeg var jo inde og snakke med fysioterapeuten igår. Og det var lidt af en parodi, efter min mening... :o)
Jeg blev målt og vejet, og fundet for tung...ingen overraskelse i det... :o).
Så fik jeg målt mit blodtryk...måske ikke lige det bedste tidspunkt at vælge at gøre det på, lige efter at jeg havde fået min fedtprocent at vide...det kan vist få ethvert blodtryk op...men mit var nu ikke alarmerende...men lidt for højt... :o)
Ind imellem snakkede hun kost og vaner...og heller ikke her kom der så meget nyt under solen...undtagen lige at jeg(os alle) ikke må stege i rapsolie...det bliver nemlig til trans-fedtsyre når det når en vis temperatur, og klistre dermed bedre til årene...lækkert at vide... :o)
Så skulle jeg styrkeprøves... Jeg skulle først tage lige så mange mavebøjninger som jeg kunne på et minut (35 stk.) og derefter rygbøjninger i et minut (40 stk.)... deter absolut ikke mine svageste sider... Og så var det "eftersyn" ligesom slut...ingen undersøgelse af hvad mit knæ (som jeg jo blandt andet er henvist der til for at (gen)optræne)...og ingen restriktioner for hvad jeg skulle/kunne være med til... Hmm...

Idag skulle jeg så starte op...med 1½ times Zumba... en times frokost (et plus er at vi får maden derude)...og slutter af med 1 times spinning...
Zumba var skide hårdt, men sjovt...det har vi desværre kun 1 gang om ugen... :o)
Frokosten var god...vi fik kylling i meget tynd karrysauce, med ris, salat, kartofler og blomkål, en rigtig god grovbolle, og til dessert var der kvarte appelsiner og kvarte bananer (dem nåede jeg ikke at få nogle af, for jeg stod næsten til sidst i køen)... :o)
Spinning bliver aldrig min yndlings motion...hold da fast hvor har jeg fået ondt i po-po'en... Det var ikke så hårdt ved knæet som jeg frygtede, men resten af min krop er medtaget...for jeg er jo altså typen der giver mig selv 100 %...også selv om det er noget nyt for mig... Det er nogen gange også det jeg knækker nakken på, fordi jeg allerhelst vil kunne tingene før jeg lærer dem... :o)

Nu sidder jeg så her og skriver...og sidder tilbage med en underlig tom fornemmelse... Der var ikke èn af de ansatte der kom hen og sagde velkommen...jeg var overgivet til selv at spørge mig frem om alt... Jeg opdagede da vi skulle til spinning, at der var nogle der skulle til noget der hed Mindfullness, og jeg spurgte efter spinning-timen hende der sad i receptionen, hvordan man kom med til det... Ja det skulle jeg snakke med den sagsbehandler , som jeg havde fået tilknyttet derude, om... Øh, er det ham som jeg var til intro-samtale hos? spurgte jeg så... Nå du er måske ikke blevet tilknyttet en her endnu?...og så lurede hun efter det på hendes Mac... nej du er ikke til at finde herinde...så du må spørge den næste underviser du skal have, hvordan det evt. kan lade sig gøre... Ok tak for hjælpen... Og så daffede jeg hjemad...
Jeg føler mig parkeret, lidt som i en arbejdslejr, her er det så bare motion én masse vi er "tvunget" ud i...Så ved de hvor de har os, de 25 timer om ugen... vi er ca 40 borgere...hvoraf vi er 7 danskere, resten er af anden etnisk herkomst...og det er en blanding af syge/dagpenge modtagere og kontanthjælps modtagere... Enkelte af dem jeg har snakket med idag har været igennem det samme forløb op til 5 gange... altså 5 x 3 mdr= over et år... Så løb frygten mig altså koldt ned af ryggen... Det skal de bare ikke byde mig!... Jeg vil ikke bare parkeres der fordi så figurere jeg ikke som arbejdsløs...og så behøver de ikke at tage stilling til mig og min situation...i den tid...for lur mig, når mine 3 mdr. er gået derude, så er der nok ikke nogen der i mellemtiden har fundet et praktiksted som står klar til at modtage mig..nej det skal de jo så først lige finde til mig...eller allerbedst, jeg skal selv finde det...og det kan jeg jo passende gøre imens jeg lige tager 3 mdr. mere på parkeringspladsen... No way...

Så hermed jeg søger et job... deltid...jeg er rigtig god til at have med mennesker at gøre. Jeg er meget lærenem, åben og positiv... Så hvis nogen derude, kender nogen i Københavns-området der kunne være interesseret, så er jeg springklar...butik eller kontor har størst interesse... :o)

Nu vil jeg hvile min ømme krop...og sjæl... :o)
Ciao

4 kommentarer:

Kristine sagde ...

Puha!
Det lyder som en ret træls dag (for at sige det på godt jysk).
Men du kan da glæde dig over, at du sidder i noget nær det mest charmerende hjørne lige nu og læser denne besked.
For pokker da! Der ser hyggeligt ud hjemme hos dig ;)
Ha en dejlig dag
Kh
kristine

Eva sagde ...

Høj, hvor er man da ikke imponeret over aktiverings-kursus-niveauet derude. Det er da at gøre grin med folk og fuldstændig uden visioner. Ikke at der er noget i vejen med motion og tynd sovs, men hele set-up´et lyder noget tilfældigt. Håber, du finder din vej,- for de gør det vist ikke for dig.

Losarinas mor sagde ...

Det lyder altså ikke godt !

Krutters Krøller sagde ...

Tjaah, hvad kan man næsten sige!? Det er absurd - med alt hvad vi ved om hvad der gør folk trygge og motiverede, er det du beskriver lærebogseksempel på hvordan systemet ikke fungerer efter hensigten... ÆV! Hvor er det bare træls!
Tanker
Rina