tirsdag den 16. februar 2010

Sprudlende... part 2... :o)

Ja så blev vasketøjet hentet...mad lavet...og så kom der jo lige Årgang 0, som jeg gerne ville se... :o)

Hvorfor er det så lige at jeg sprudler lige i øjeblikket?...
Tja det er ikke den date's skyld som jeg tidligere nævnte at jeg havde haft... Hvorfor jeg ikke ville nævne den mere her ved jeg faktisk ikke...
Måske fordi jeg ikke ville såre den mand jeg havde haft en date med?...fordi jeg ved at han havde fundet min blog på nettet og jeg derfor ved at muligheden for at han læste om den ville være stor... Men hvor pjattet er det ikke fra min side... Dette er min blog...med mine ord...med mine meninger og med mit liv... :o)

Det var ikke en date der fik et positivt udfald... Jeg fik ikke smækket benene væk...ikke bare den mindste smule hjertebanken... Og så er det at hjernen begynder at finde de positive sider ved vedkommende der sidder der overfor én... Men men men...det korte af det lange er at jeg følte mig sat i en slags forhør...måske grænsende til jobsamtale... Der var intet der indikerede at dette handlede om to mennesker der skal finde ud af om der var kemi...og godt nok for det... :o)

For i lørdags blev jeg erindret om hvordan det SKAL føles...at hjertet slår lidt ekstra...at blodet ruller og varmen bredder sig indeni... :o)
Da jeg stod op lå der et ubesvaret opkald fra en fyr jeg ikke har haft kontakt med i et lille års tid...og dengang var det ikke et følelsesmæssigt forhold, men mere et tilfældigt bekendtskab...på bekendtskabs plan...men dengang mærkede jeg at der var spirende interesse fra min side...fik aldrig be- eller afkræftet noget inden vores veje skilte... Og jeg havde da glemt alt om det, da der som skrevet lå dette ubesvarede opkald på min mobiltelefon... :o)

Efter at have trukket vejret dybt ringede jeg op...for jeg var da nysgerrig på hvorfor han pludselig ringede til mig... Jamen der var sket det tilfældige at hans mobil, som lå i lommen, havde ringet mit nummer op...ved et tilfælde... Øv var min første reaktion... men vi snakkede lidt videre ...om løst og fast...og efter at have ønsket hinanden held og lykke fremover afsluttedes den samtale... Men de næste par timer puslede han i min hjerne...og jeg besluttede mig for at skrive en sms til ham hvor jeg spurgte om han havde lyst til at mødes og drikke en kop ?...
Tror lige at min tålmodighed (som ikke er særlig stor) blev sat på en prøve imens jeg ventede p svar...10 min. så tikkede et svar ind... jamen det lød da hyggeligt, men det kan ikke blive lige med det samme... Af forskellige årsager kan vi ikke mødes før det bliver forår... Og det var jo ikke en afvisning... ;o)

En anden årsag kan også være at jeg er på nedtrapning af den anti-depressive medicin jeg har taget igennem de sidste 2 år, for at være sikker på at "ledningerne oppe i hjernen er blevet koblet ordentligt sammen og isoleret så de ikke så gerne skulle kortslutte igen"... Men det er nu ikke den reaktion jeg havde forventet... Der har ligget en lille gru og ventet, at det måske ville lægge en dæmper på mig...men det er jo skønt hvis det har den stik modsatte virkning... at jeg sprudler... :o)

Ihvertfald nyder jeg energien og glæden... og smiler hver aften når jeg lægger mig til at sove...og når jeg slår øjnene op om morgenen... Lidt lalleglad vil nogen mene...men jeg er ligeglad... Jeg nyder... :o)

Imorgen skal jeg til møde i jobcenteret...håber at der ligger et svar på min ansøgning om revalidering...men tror det nu ikke...kommunen er jo ikke kendt for at ride den dag de sadler...så der skal nok gå yderligere 3-6 mdr. inden der ligger en afgørelse... Men det ville da være nice at have det mere at se frem til... :o)

Og endelig ser det ud til at jeg får besøg af min Allergo'este ven imorgen...og at de sidste boghylder i stuen kommer op og hænge... :o)

Ciao

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Det er dejligt at være lalleglad :-)

Skribenten sagde ...

Lalleglad er en vidunderlig tilstand ;-)

Ud med de dumme mænd og ind med ham der måske er interessant. På med vanten og lad dig glædes over jeres møde, når det sker.

Pøj pøj med revalideringsansøgningen, jeg håber den går igennem, det ville da være dejligt syntes jeg.

Dejlig dag og knus
Henriette

Mette Lykke sagde ...

Kære Pi..
Herligt at du er fyldt af glæde og livsmod..
Den rigtige frø, kommer når når man mindst venter det..
Jeg krydser fingeren for at jobhelvede finder ud af noget..