Opfølger til fremtidsplanlægning...

Min datter lod bogen ligge...og da hun hverken strikker eller hækler selv, så ligger den jo godt hos mig... ;o)

Ja det var min far der lærte mig at strikke... Og så tænker alle "Åh gud, han var nok en af de der bløde hippie-mænd i hønsestrik"- men nej...min far var en meget nobel mand. Brugte uniform og slips i de fleste af hans jobs... Men han var en ørn til at betjene en symaskine og til at strikke... :o)

Intet mønster var for svært for ham...jo værre jo sjovere... :o)

Og hvis jeg havde fået begivet mig ud i en bluse med lidt for kompliceret mønster for mig, eller et strikketøj der kedede mig...ja så var det bare at kigge på far og sige "Faarr"...så sagde han gerne..."Så kom med det og lad mig se på det"...og så strikkede han det gerne færdigt. Jeg måtte dog selv montere. Dét gad han ikke ret gerne... Men det gad jeg godt, for det var jo det mindste af det hele... :o)

Min far var lidt af en handy-mand...for nok kunne han strikke og sy...men han byggede også gerne vores eget kolonihavehus... Var den der kom og satte lamper og hylder op, når jeg endnu en gang flyttede...male, tapetsere, lægge tæppe på, lægge linolium på, Tja...i grunden er der vel ikke noget at sige til at vi søskende er blevet gode til at være kreative...For han må betragtes som værende lidt af en multi-kunstner...dog uden at tegne/male eller spille på et instument...men måske hvis han var blevet leveret i en anden skorsten, med nogle andre muligheder, hvem ved hvad det så kunne være endt med. :o)

Det er ham der har lært mig at spille fodbold, og badminton... Har sat mig ind i reglerne for håndbold og ishocky...og en masse andre sportsgrene...og bilmærker...tekniske detaljer...og en masse anden viden som jeg er i besiddelse af idag... :o)

Det er 12½ år siden at han døde, og selv om jeg talte meget med ham om alle mulige og umulige ting, så ved jeg faktisk ikke noget som helst om, om han havde drømme, og hvilke...hvilket jeg kan sidde idag og ærge mig over...på den anden side, så samtykkede han med min mor i, at vi børn, ikke skulle følge vores drømme, men være praktiske og tænke i sikkerhed og pension... Hmm... Paradoksalt nok når jeg kigger på min situation idag... Jeg, en kontanthjælpsmodtager...dog tvunget af helbredsmæssige årsager.........jeg var jo i arbejde og i fagforening/a-kasse indtil jeg kom det, for det havde far sagt var vigtigt... :o)

Ære være mindet om min far, min helt... <3