onsdag den 1. juli 2009

Gisp...

Igår eftermiddag blev jeg ramt af en u-be-hagelig følelse... SÅ GIK DEN SOMMER -følelsen... :o(

Og det kom sig af at ældstedatteren gik og snakkede om og remsede op hvor og hvornår øjestenen skulle have ferie hos faderen ...og hos hende...og tilbage i børnehaven... Om evt. studiestart... osv...
Og jeg lod mig lige for et kort øjeblik rive med...og det var der den ovennævnte følelse overmandede mig... ØV ØV ØV...

(-imens jeg sidder og skriver her, for åben dør ud til mit lille frimærke, er det lige begyndt at regne...med dråber på størrelse med to-kroner når de rammer jorden...så behøver jeg da ikke at skulle vande det store idag... ;o)...-håber bare at det er en tordenbyge der hurtigt er overstået... )

Nå men tilbage til øv-følelsen... Jeg havde den der hvor-er-tiden-dog-blevet-af-tanke... Indtil jeg blev ramt af modtanken... Hov hov hov frøken pi... hvor var det lige at de tanker rendte hen... Én dag af gangen... Idag er idag...imorgen er imorgen, und so weiter... Og straks bredte der sig en ro i mig igen... :o)
Det er det jeg har lært i et intensivt Kognitiv-terapi forløb sidste år ved denne tid... Og jeg kan...jeg kan faktisk stoppe de automatisk negative tanker...blot ved at modbevise dem... Det er så dejligt at mærke at jeg ikke skal anstenge mig mere for at det sker... Ja det sker nærmest bare per automatik!...automatisk positive tanker, må det jo så hedde... Hvor er det skønt... :o)
At leve i nuet...først og fremmest at have fokus på mit eget sjælelige velbefindende, uden at føle at jeg derved er egoistisk... For som jeg også lærte, så er jeg ikke noget for andre, hvis jeg ikke først og fremmest er noget for mig selv... :o)
Nu synes jeg lige at det kom til at lyde en kende for helligt... :o)
Jeg kan da stadigvæk godt se at jeg vejer for meget...har underlige hårvækster, der dukker op som lynet fra en klar himmel, være ramt af øv-følelser...osv... Men det er jo en del af mig...som ikke er kun mig...jeg er en helhed...og jeg rummer så meget mere end øjet kan se... Jeg er elskelig på trods af de små-skavanker...og kan andre ikke se det...så er de heller ikke gode for mig... :o)
Lige nu fik jeg lyst til at være Leonardo DiCaprio, der står ude i forstavnen af Titanic...åbner armene og skriger... I am King of the world!!!!!!... Ja måske ville jeg ikke lige være der, på det tidspunkt af tiden...ej heller skrige netop de ord...men følelsen af at føle sig ovenpå...stærk...bare kom an verden-agtigt... Ja den følelse sidder jeg med lige nu....imens regnen fortsat vander mine blomster... :o)

Jeg lader den lige stå her lidt... :o)

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Du er en skøn kvinde , det skal du bare vide :-)
Her gav regnen intet, bare en duft :-)

Pi Andrea sagde ...

Losarinas mor: Tak...rødmer lidt...er ikke så god endnu til at tage imod komplimenter...men jeg øver mig... :o)