Ja alle gode intentioner må vige idag... mit eneste barnebarn på 2½ år blev indlagt på hospitalet tidligt i morges... Øv. :o(
Da jeg fik at vide at jeg skulle være mormor, var det ikke med den største glæde jeg modtog nyheden, hvilket set i bakspejlet var en meget egoistisk reaktion. Men jeg kunne bare ikke se mig selv som mormor...allerede...det var ALT for tidligt... ;o)
Men med tiden og maven der voksede, ændredes mit syn på tingene. Og da min datter sagde at hun gerne ville have mig og lillesøster med til fødslen, sagde vi selvfølgelig JA med det samme.
Og det var den smukkeste, mest rørende oplevelsejeg har været med til. Og den smukkeste lille pige så dagens lys. Og hun lignede i høj grad sin mor da hun i sin tid blev født. Det var en ganske overvældende følelse at stå med et lille nyt liv i armene som ikke var mit i direkte linie, men med de samme følelser som om hun var min!?!
Ja ja, jeg havde da igennem tiden hørt andre stolte bedsteforældre fortælle vidt og bredt om det fantastiske i at blive bedsteforældre. Meeenn... :o)
Det er sådan! Og det bliver ved med at være sådan.
Så lige nu er jeg mindst lige så bekymret, som moderen der sidder derude på hospitalet sammen med den lille prinsesse.
Hun er mosters prinsesse og mormors øjesten... :o)
Og lige om snart går turen for mit vedkommende ud på hospitalsbesøg med et par nyindkøbte bøger til musen... :o)
Men først er der lige en spændende telefonsamtale som skal "overståes"... :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar