Lutter gode nyheder :)

Ak ja som tiden den render :)

Jeg har været så optaget af alt den kostomlægning, så jeg næsten fik stress af det -

og nej jeg lyver ikke, jeg fik stress symptomer over pludselig at skulle følge en fast plan. Handle mere ind, flere forskellige steder (og det gør jeg for at spare penge - jeg har nemlig ikke fået flere penge at rutte med), huske at tage ud af fryseren osv. 

Og det er kun efter den første uge! :)

Men jeg kan allerede mærke at det letter lidt :)

Og hvordan går det så?

Det går rigtig godt! Det er sindsygt lækker og velsmagende mad :)

Bliver jeg ikke fristet?

Jo, det gør jeg, men jeg har ikke syndet :)

- og hvis jeg ind imellem bliver sulten ind imellem de fem måltider, ja så glæder jeg mig bare til det næste måltid. :)

Nu er uge to så skudt igang idag, og den første dag er også gået godt :)

En anden god nyhed kom der ud af et møde på Jobcenteret i fredags, som ellers startede rimelig dårligt.

Jeg havde allieret mig med Ældstedatteren, fordi jeg har opdaget hvilken forskel det har kunne gøre at have en bisidder med til disse møder, i forhold til når jeg har siddet der alene.

Vi skulle være der kl. 10.30, men var der lidt før og sad derfor og ventede i det dertil indrettede venteværelse.

Fem over halv kom der 2-3 personer ind og begyndte at råbe flere navne op, og det der havde været mit værste mareridt forud for dette møde begyndte at gå op for mig var ved at gå i opfyldelse.

Mit navn blev også råbt op.

Vi var 24 borgere (+ bisiddere, fordi der var enkelte andre der ligeledes havde medbragt en sådan), der blev ført ud til en stor varer elevator og genet ind, så mange som vi nu kunne være der.

Enkelte fik ordet kreatur over læberne.

Vi blev sendt på 4.sal, og der stod der så 2 personer mere som sørgede for at vi ikke kom på afveje, men kom ind i et lokale med borde og stole.

De andet hold kom ind i et andet lokale.

Så sad vi så der og kiggede lidt på hinanden og ventede.

Det skal lige siges at der lå et papir og en folder foran hver, hvor der stod lidt om hvor man skulle henvende sig ved forskellige problematikker og at man jo kunne få en dusør hver måned for at tage et arbejde.

Min angst sprang allerede ud i fuldt flor nede i det første venteværelse da det gik op for mig at dette  nok var et af de såkaldte gruppemøder.

Havde jeg ikke haft Ældstedatteren med, var jeg enten brudt helt sammen, eller løbet hurtigere ud af situationen end jeg selv troede at jeg kunne.

Men nu sad jeg der.

Så stillede en af de mennesker der havde råbt os op sig op ved tavlen, og forklarede at pga. tekniske problemer, så ville de ikke holde et fælles oplæg, men derimod gå til de personlige samtaler.

Py-ha. Første lettelse.

De var 4 sagsbehandlere der skulle afholde hver 6 personlige samtaler.

Ældstedatteren og jeg ventede i 1½ time, så blev det min tur.

Efter præsentation satte vi os så på hver sin sidde af et skrivebord.

Øverst på Sagsbehandlerens papir stod der med store røde bogstaver 

DENNE BORGER SKAL I AKTIVERING NU !!!

-og ja der var ikke kun en streg under nu, men adskellige...

Så lagde Sagsbehandleren ud med at forklare en masse om nye regler og bla bla bla...

Jeg skriver sådan fordi jeg af simple grunde ikke kan huske hvad der blev sagt helt ordret.

Men det hele endte som før nævnt godt.

Hun, altså sagsbehandleren, udviklede sig igennem samtalen til at være både hjertevarm og rar.

Hun fortalte mig at hun var der for mig, så hvis der var noget som jeg var i tvivl om så kunne jeg bare ringe.

Samtalen sluttede med at vi havde aftalt at jeg har 5 ugers ferie fra idag af.

Og derefter ringer hun til mig, og så bliver aftalen nok at jeg skal fredes i tre måneder hvis der ikke er noget i mine forhold der har ændret sig, og det regner jeg ikke med at der er. :)

Jeg var så lettet da jeg gik derfra, og Ældstedatteren og jeg blev enige om at det var helt dejligt at møde en Sagsbehandler der i det mindste virkede som om hun var på borgerens side :)

Imorgen vil jeg vise jer nogle kysse-modne fisk :)

Ciao :)