torsdag den 13. december 2012

Rutsjebane-tur...

Hold nu op en uge det har været, med godt og skidt, som overskriften nok siger lidt om.

Mandag startede med Mammografi.
Det var ikke nær så slemt som jeg havde frygtet, men svar får jeg først i løbet af en måned.
Pyt, det vil jeg ikke gå og spilde min tid på at være nervøs for.

Yngstedatteren var taget med mig derud, og det satte jeg meget stor pris på, fordi ellers tror jeg ikke at jeg var kommet af sted.

Bagefter tog vi lige et smut hjem omkring Ældstedatteren, fordi Øjestenen havde fået lagt dræn i ørene samme formiddag, så vi ville lige sige hej til hende.
Hun var stadigvæk en smule grogy af narkosen, men ellers ved godt mod. 
Og det allerbedste af det hele, hun kunne høre hvad vi sagde uden at vi skulle snakke højt. :)

Derefter gik turen ind i julepyntede Tivoli.



Det sneede helt vildt meget og det var faktisk super hyggeligt.
Julestemningen indfandt sig for alvor hos mig.
Her ville jeg elske at kunne have lavet en skratch lyd...
fordi et sted imellem det billede ovenover og det billede nedenunder her,
der faldt jeg, gled, og bump så lå jeg ned på ryggen og kiggede op i himmelen.
De første sekunder gik for mig med at konstatere om der var førlighed i alle lemmer, derefter blev jeg opmærksom på at der var nogle, heriblandt Yngstedatteren, der spurgte ind til om jeg var ok.
Da jeg havde bekræftet at det var jeg, så ville mange hjælpe mig op at stå, men jeg ville hellere selv.
Vel oppe at stå inde i noget løst sne, kunne jeg så mærke at jeg faktisk ikke havde slået mig nævneværdigt.
Dejligt. Og så begyndte først jeg og derefter Yngstedatteren at grine. Vi fik det vildeste grineflip som varede i flere minutter og tiltrak sig lidt opmærksomhed fra undrende passerende. :)



Vi fortsatte turen rundt i den smukke have og fik købt et par kugler til Yngstedatterens første juletræ.
Især års-kuglen var vigtig, fordi den har hun samlet på igennem de sidste tre år. :)







Ingen kommentarer: