Jeg ved det godt...

Lånt på politiken.dk

...at jeg ikke kan gå i stykker som glas...men ikke desto mindre er det den følelse jeg går rundt med lige i øjeblikket.

Jeg føler mig meget skrøbelig...så hvis jeg bliver mødt for voldsomt eller med stød og bump,ja så vil jeg krakelere.

Jeg ved til dels godt hvorfor.

Jeg afleverede i torsdags16½ håndskrevne sider af min version af mit liv før og efter mit sammenbrud 31/12-04.

Det ligger nu som partshøring i min ansøgning om førtidspension som nu bliver behandlet indenfor de næste 3 mdr.

Og hold nu op hvor var det hårdt at få ribbet op i det hele igen.

Men jeg følte i den grad at det var nødvendigt.

At de brudstykker af ord der ligger i sagen jo ikke giver det fulde og hele billede af mig som menneske.

Nu krydser jeg bare mine fingre og håber på det bedste.

Mht den sag omkring Yngstedatteren, er der intet nyt.

Kommunen fastholder at de har ret til at nægte hende mere økonomisk støtte.

Og de har uheldigvis ret.

Det er højere oppe, politisk, at sagen skal kæmpes.

Vi afventer stadigvæk svar fra Socialministeren og Beskæftigelsesministeren.

Yngstedatterens lejlighed er nu synet og afleveret, og vi håber at den er lejet ud pr. 15.juni.

Det er ikke helt til at forstå at der skulle være boligmangel, fordi der ikke var én af de første 30 der fik den tilbudt, der sagde ja tak.Og den er altså både pæn og velholdt. Men nu har 30 nye så haft muligheden, så vi håber... 

Jeg går også hver dag og frygter det at skulle tømme min postkasse.

Af frygt for at der ligger et tilbud (eller rettere et påbud) om aktivering.

De 3 mdr som jeg blev fredet af sagsbehandleren er meget snart gået, og så er freden slut.

Så starter helvedet op igen.

Jeg får stort set intet krea lavet ... kan lige overskue at fylde ud med korssting... der skal jeg hverken tælle eller tænke.

Jeg kan til nød også læse lidt bøger...men det er sommetider i bider af et par enkelte sætninger...somme tider et par sider af gangen.

De sidste 3-4 søndage har jeg siddet, når jeg har taget min medicin i æsken (ja jeg har sådan en æske som ældre ofte må have, for at huske at tage medicinen .oS) og skal fylde den op til den kommende uge...og tænkt.: Hvor blev den uge af?...Jeg har jo ikke fået lavet en brøkdel af hvad jeg normalt ville have fået lavet... 

Jeg har set tv.

Jeg har spist.

Jeg har læst lidt.

Jeg har broderet imens jeg har set/hørt tv.

Det har bestemt heller ikke gjort det bedre at jeg har haft svært ved at falde i søvn, pga tankemylder eller/og smerter i mit venstre knæ.

Er vågnet rigtig mange gange, ofte pga. smerter i knæet. Og derefter igen har svært ved at falde i søvn.

Så jeg har fået tid hos lægen på onsdag hvor jeg skal have snakket med ham om nogle andre smertestillende. fordi dem jeg fik sidst, de hjælper overhovedet ikke.

Jeg har ondt om jeg sidder stille, står eller går. Mere eller mindre hver dag.

Så jeg er også i den grad træt med træt på.

Lad det også være en forklaring på hvorfor jeg ikke får skrevet her på bloggen så ofte jeg egentlig gerne vil.

Jeg har bare ikke energien og overskuddet til det.

For nu,

ciao... :o)