Så kom det gode vejr...

...og hvem ligger så med snuden i vejret?... MIG!...

Feber, snot, kvalme, ondt i halsen og i alle led og muskler... :o(

Typisk...nu havde jeg jo lige fået overstået at hjælpe til med Yngstdatterens flytning

og min egen runde dag er vel overstået

nu skulle jeg jo så igang med at finde roen igen

og nørkle med lidt ting herhjemme

Tja...sådan kan de gå med de planer... :o)

Idag har jeg gennemlæst og korrigeret fejl i de papirer som skal sendes til dem der skal vurdere min Førtidspensions-ansøgning...og jeg må efter flere gennemlæsninger sige stakkels dem der skal afgøre den sag.

Den er fyldt med mange forskellige menneskers til tider modsatrettede udsagn.

så som

-Psykiateren der skulle lave en vurdering efter en samtale med mig på blot 25 min.

-En udtalelse fra en totalt inkompetent psykiater som jeg gik hos i et halvt års tid. Jeg skåne jer for den gang vås som han har opsummeret i udtalelsen, blot konstatere at han ikke var/er andet end en pengemaskine.

-Udtalelser fra diverse aktiveringer jeg har deltaget i.

-Journalen fra jeg var indlagt på Bispebjerg og min tid i gruppeterapi der. 

-Udtalelser fra min læge.

-En arbejdsevnevurdering fra Jobcenteret.

Jeg tror ikke at jeg har glemt noget.

Men påfaldende synes jeg at det er, at der ikke er udtalelser fra dem som kender mig allerbedst.

Mine nærmeste familiemedlemmer som bare kan stå ved siden af og se på når jeg får mine nedture som det ofte tager halve år at komme op fra igen.

Mine venner som har kendt mig igennem mange år...både før og under min sygdom.

Jeg har besluttet mig for at jeg vil lave min helt egen version af mit forløb og vedlægge i sagen ...sådan som den har føltes både på krop og sind...og stadigvæk føles på krop og sind.

For jeg må immervæk være den der er mest ekspert i hvordan det føles at være mig.

Men det må lige vente til jeg er oppe på lakridserne igen...forhåbentlig imorgen eller ihvertfald i overmorgen.

Jeg skal nemlig aflevere mine rettelser og indsigelser senest på fredag.

Nu vil jeg finde ind under min dyne igen...og se om jeg kan få læst lidt inden søvnens helbredende virkning sætter ind igen.

Ciao ... :o)