Igår og idag... :o)

Igår eftermiddags mødtes jeg med Yngstedatteren i bussen på vej ud mod Ældstedatteren og Øjestenen.

Det skulle kun lige være et hurtigt visit...fordi der skulle også provianteres i Lidl inden aftensmaden... :o)

Jeg havde fået at vide af Øjestenen at den And som jeg nu ville give væk, sådan en kunne hun altså også godt tænke sig, "...fordi jeg kan altså også godt lide ænder, mormor", som hun sagde... :o)

Og hvem kan stå for det og store himmelblå øjne... :o)

Så jeg havde syet en And i lilla til hende, endnu før jeg vidste at turkis nu var på banen som yndlings farve... men hun blev glad...også for at de syede lukkede øjne var ændret til knap-øjne... for hun syntes at det var lidt underligt at den skulle have lukkede øjne... :o)

Så lykken var gjort... :o)

Idag har været sådan en lidt underlig dag for mig...

en positiv formiddag, fik også været på posthuset osv.

...men efter jeg kom hjem igen sneg muskel og ledsmerter sig ind på mig, sammen med en overvældende træthed... 

Og jeg ved godt hvorfor...mandagen kommer jo med raske skridt nærmere... mandagen med møde på jobcenteret, hvor jeg ikke rigtigt ved hvad der skal ske... mit håb er at det er et møde om den sidste ressourse profil -eller hvad det hedder nu - men jeg er bange for at det er til en sludder for en sladder som de sidste 3-4 gange...eller måske endda for at fortælle mig at jeg atter engang skal ud i aktivering eller i arbejdsprøvning...så jeg endnu en gang skal helt ned og dykke ... angsten sidder ihvertfald med på skulderen når jeg tænker på det.

Og så er det nemt nok for andre at sige at jeg bare skal slappe af og prøve at tænke positivt...jeg prøver...men det er nu trods alt mit liv og  min fremtid der skal rodes ved... 

Apropos rod...så ligner mit hjem noget som er løgn lige pt.

Jeg kan slet ikke formåe at få gjort noget konstuktivt ved det...

Jeg føler hele tiden at jeg bare flytter rundt på rodet/tingene.

Jeg vil også gerne indenfor et halvt års tid se om jeg ikke kan finde mig en 3-værelses lejlighed.

Ikke fordi det ikke er en lille hyggelig 2 vær. lejlighed jeg bor i nu.

Men da jeg flyttede ind her, troede jeg faktisk ikke at jeg ville leve særligt længe, ja det kan for nogle være skræmmende eller ligefrem teatralsk at læse, men jeg havde på daværende tidspunkt gået med en ikke-ordentligt behandlet depression i 3½ år. 

Så jeg troede reelt at denne lejlighed skulle være mit sidste stop på vejen.

Siden da er min depression så blevet til kronisk-stress-syndrom, som når den er velbehandlet som nu og jeg ellers ikke bliver presset ud i aktivering og lign. er til at leve et godt liv med.

Det har også gjort at min kreativitet er blomstret op igen.

Min lyst til at omgive mig med smukke ting (og gerne mange af dem) er kommet tilbage.

Og så kunne det være rart at der også med tiden måske blev plads til at få besøg af en kæreste når lysten til det igen engang melder sig... :o)

Og så er jeg heller ikke det store have-menneske som jeg havde troet.

Så det lille jordlod på 25 kvm. udenfor min stue er mere til at stresse mig og prikke til den dårlige samvittighed  end til fornøjelse.

Og et andet tilbagevendende issue er at jeg ikke må holde hund her, og det er mit største ønske at igen at have en lille trofast følgesvend i livet.

Så jeg skriver nok lidt mere a la en bytteannonce her på bloggen om ikke så længe... :o)

Og nu bør jeg takke dig for at have læst dette indlæg helt til ende, for det blev godt nok lidt længere end jeg havde forestillet mig da jeg satte mig til tasterne... :o)

TAK... :o)