fredag den 1. juli 2011

Så går det løs...

Jeg er startet i aktivering idag... 
Jeg skulle komme kl.  9.30 til et møde om hvad der skal ske i de fire uger jeg skal være der... Og selv om jeg havde lovet mig selv ikke at gøre det, gik der nok ikke mere end fem minutter før jeg sad der og tudede overfor en vildt fremmed mand...
Små 3 kvarter senere kunne jeg gå hjem...træt som et helt alderdomshjem...af angst under overfladen som hele tiden truer med at stikke sit grimme ansigt frem...og af anstrengelse - ja af anstrengelse - over atter at skulle tage stilling til hvad jeg nu skulle bruge den tid på hos dem...om jeg nu havde lagt en strategi for hvordan tingene skulle hænge sammen herhjemme når jeg nu skulle tilbringe 5x5 timer om ugen ude hos dem?...for det var bedre, hvis jeg fik et angstanfald der, lad os sige to timer før jeg fik fri, at jeg blev siddende der i de 2 timer, end at jeg gik hjem...

Hvem sagde værdighed?

På mandag starter jeg kl.  9.00... 5 timer...
på monteringsværkstedet...
med at samle plastikdimser til de rullende bånd som vi  alle lægger vores varer op på i ethvert supermarked.
Jeg kan vælge mellem flere dele af monteringsarbejdet...
jeg kan også komme til at lave indmad til stikkontakter...

Jeg spurgte om jeg ikke kunne komme til at sidde nede i receptionen ... 
jo det var måske en mulighed... hvis ikke en af de andre der er blevet henvist i aktivering er blevet placeret der...

Hvem sagde livskvalitet?

Det er heldigvis kun 4 uger i denne omgang...
...men 4 uger ar altså lang tid i min situation i noget der i den grad provokere min sindstilstand...

På tirsdag skal jeg heldigvis ud på Bispebjerg Hospital til den psykiatriske vurdering hos overlægen.
Så sker der da heldigvis noget i den positive retning der... :o)

Nu vil jeg lige snuppe mig en powernap og se om jeg ikke kan komme til at føle mig lidt friskere ... :o)

Ciao...








7 kommentarer:

Fr. Møller sagde ...

Sådan et fjols - han skulle have smæk med en våd "Frankfurter Allgemeine"! Du skal gå, når du ikke kan mere - helt enkelt! Sidde to timer på et fremmed sted med et angstanfald - man kan jo for pokker ingen steder være og skal da i hvert fald ud af situationen, hvis det skal have en chance for at gå i ro igen.

Unknown sagde ...

Søde du, hvor er det dog rædsomt!

Eva sagde ...

Uha,uha, det lyder udfordrende. Jeg sender dig gode tanker.

Betty sagde ...

Jeg føler med dig.....har selv prøvet det...... meget ydmygende.... jeg skulle sidde ved en symaskine og sy en lige ud søm på noget liggestol stof.. hvem f..... kan ikke det? Som du beskriver..... så var det jo også angst, der var mit problem...... løb fra pladsen en time før tid.....ringede til sagsbehandler, og for første gange, læste jeg lige lektien for dem......herefter lyttede de til mig......selvom jeg blev truet med bål og brand....pensionen kom!

Håber det bedste for dig!

Anonym sagde ...

Åh dog, jeg ønsker dig virkelig al held og lykke til fremover. 7, 9, 13 må livet gå på kompromis med lykke sendt til dig, det håber jeg på.

Jeg sender dig varme varme tanker herfra.

Anonym sagde ...

Ps. tak for et ærligt indlæg. ♥

Pi Andrea sagde ...

Tusind tak alle sammen for jeres søde ord og tanker...det varmer mig virkeligt...og jeg forsøger lige nu at holde næsen ovenvande, selv om det er svært...kun tiden kan vise hvad fremtiden bringer for mig...
Knuss