onsdag den 1. juni 2011

I live... :o)

Hej allesammen... :o)

Jeg er her endnu... :o)

Jeg overlevede glykose-belastningen i torsdags...og fik svar mandag. 
Jeg har IKKE sukkersyge... :o)

Mandag skulle jeg have været til gynækolog...men det blev aflyst fordi gynækologen var syg.
Tirsdag er en ny aftale lavet...

Igår var jeg så til samtale vedrørende min ansøgning om førtidpension...
og det var noget at et møde... 1½ time fyldt med en masse informationer og snak om en masse ting som også var en mulighed... revalidering (Da jeg endnu troede på det som en mulighed, da kunne det ikke lade sig gøre?)... flexjob (Øhh nej, jeg kan ikke indvolvere mig i noget hvor andre er bare den mindste smule afhængig af mig, så ender jeg da først i endnu et nederlag med angst og depression til følge.)....  
Og på trods af de erfaringer som jeg har gjort...og dermed også jobcenteret...så skal jeg endnu en gang ud i 4 ugers aktivering om ca 2 uger...ellers er jeg ikke berettiget til kontanthjælp... :oS
Okay 4 uger det klarer jeg forhåbentlig nok...

Det her er bare starten...
Så skal jeg undersøges af en neurolog...
og derefter skal der laves en uvildig psykatrisk vurdering...
...så skal jeg evt. i arbejdsprøvning (Hvis ikke den uvildige psykiater vurderer at det er formålsløst)

Men jeg kan til stadighed undre mig over hvor lidt der bliver lyttet til den som er eksperten i mit liv, nemlig mig.
...
Jeg kan mærke nu at det endnu ikke er alle de oplysninger jeg har fået der har lagret sig...

Jeg var så ked af det igår da jeg kom hjem...og havde så ondt i min krop at jeg bar måtte gå i seng og sove...

...og det sidder altså stadigvæk i kroppen, og knoppen, på mig...

-men konklusionen jeg er nået frem til at der går mindst et ½ års tid før den endelige ansøgning om førtidspension kan foreligge... :o(

Idag skinner solen, men jeg kan slet ikke samle mig sammen til at komme ud i haven...har dog lige været ovre og proviantere lidt... Men ellers så føler jeg mig bare så udmattet og flad ovenpå igår...

Pip fra mig...
Ciao... 

6 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Det kræver et godt helbred at være syg....
Knus

Margith sagde ...

Hej Pi!
sender dig et opmuntringsknus.

Eva sagde ...

Jeg har været socialrådgiver engang. Det er jeg heldigvis ikke mere.
Tænk at skulle arbejde i et system, der behandler mennesker på den måde. Politikerne skulle skamme sig. Basta.

Men dejligt, at du er i live:)

Karen sagde ...

Ja, det er ikke sjovt at være et cpr-nummer i det system. Jeg har tidligere selv arbejdet med arbejdsprøvninger....puh ha, det brød jeg mig ikke om. Folk skulle presses til det yderste, ellers kunne man ikke vurdere, hvor meget arbejdsevne, der var tilbage. HÆSLIGT!!!!
Men dejligt at du stadig er her ;o)
Kh Karen

Pi Andrea sagde ...

Tak allesammen for jeres super søde kommentarer... Det varmer virkeligt mit hjerte... :o)
Ja efterhånden som alle oplysningerne har bundfældet sig, så har jeg fået lidt nemmere ved at overskue dem og er begyndt at mobilisere kræfter til at kæmpe med hvad de nu end udsætter mig for...for jeg ved at jeg har ret...og det skal jeg nok vise dem... ;o)
Knuss og kram... :o)

Demselv sagde ...

Puha, ting tager tid - jeg krydser fingre for dig.

De kærligste hilsner
Jill