onsdag den 6. oktober 2010

Selvmordsruten-fredag... :o)

Jeg vil lægge ud med at vise de fine ting som jeg fik af Pernille da hun var herovre i weekenden... :o)
Er det her kort ikke bare cute?... :o) Det skal helt sikkert op og hænge i en ramme herhjemme... :o) Og så overvejer jeg at starte en hemmelig samling af havenisser... ;o) Hemmelig fordi den ikke vil blive vist frem før der er nok og så mange i min samling at det bliver morsomt... :o) Skør?...Ja lidt er jeg nok ;o)

Og her er så de skønne gaver...og jeg er vild med dem alle sammen... De er lige mig... Godt læst Pernille og endnu en gang tusind tak... :o)

Ellers så startede fredagen med at jeg mødtes med Pernille på Hovedbanen kl 10.50... og efter at have deponeret hendes bagage i en boks, gik turen mod Rådhuspladsen... :o) Første stop på turen var Tiger butikken der... :o) Jeg købte bl.a en bog derinde, som er blevet foreviget sammen med det jeg købte i Søstrene Grene senere på ruten... :o)

Derefter gik turen ned ad Vestergade... :o). Og nej vi slingrede ikke...endnu... ;o). Men vi fik besøgt et par indiske butikker der og fik luret på det skønne tingel-tangel som de havde der... :o)

Derefter Gik vi ned til Butik Nø ( http://www.xn--butikn-gya.dk/)... en lækker butik lige efter min smag... Og jeg fik da lige købt et par kager derinde til samlingen herhjemme... :o)

Så krydsede vi lige Gammeltorv med dens flippede boder, de er godt nok skrumpet i antal siden jeg var ung... :o)
Turen gik mod en ny butik som skulle åbne netop på denne dag...nemlig butik Retro Villa (http://www.retrovilla.dk/), men der fandt vi ud af at de først lukkede op kl 15... men skidt pyt, butikken kunne vi jo bare runde senere igen på ruten... :o)

Så gik turen ned ad Læder stræde... og her smuttede vi lige ind i den relativt nyåbnede H&M afdeling for tilbehør til hjemmet... Der var de enkelte ting som godt med tiden kunne vinde indpas i mit hjem... :o)
Videre ned ad strædet og ned i begge Grønlykkes butikker (http://www.gronlykke.com/)... Åh det er en fryd for mine øjne...farver, farver og æstetik... :o)

Så var det jo også lige så heldigt at Inspiration den dag åbnede en KÆMPE afd. øverst oppe i Illum... Den blev da også lige besøgt... Igen ønskede jeg at jeg havde vundet et par millioner i lotto... :o)

På vejen ned igen derfra i deres speed-elevator (og nej det har intet med stoffer at gøre, men bare at den kun stopper helt oppe og helt nede...og kører mega hurtigt så det kan kilde lidt i maven ;o)), jamen da skuede vores øjne en af de hårdt trængte pølsevogne i bybilledet... Og en hurtig beslutning blev taget...vi var sultne og vi ville støtte et godt foretagne... :o)

Bagefter trængte benene til en pause og Royal Café blev indtaget... :o) Besøg deres hjemmeside (http://www.theroyalcafe.dk/site.html) den siger alt om dette meget specielle og hyggelige sted... :o)

Efter den tiltrængte pause, gik turen ned ad Købmagergade, ind om butikkerne Plint (http://www.plint.dk/velkommen-62206.html) og Lisbeth Dahl (http://www.lisbethdahl.dk/) ... :o)

Så gik turen via Fiolstræde retur til Strøget... :o)

Indenom Søstrene Grene, hvor en fin æske med Babushka-plastre røg i kurven til mig... :o)
Og så kom vi til min yndlingsbutik, nemlig Akimbo... :o). Her fik vi en lille sludder med Lis, og jeg fik købt denne skønne lille robot... :o)

Og disse fine greb, som skal pryde min kommode i stuen... :o)

Og så gik turen atter forbi Retro Villa, hvor åbnings-arrangementet var godt igang... Og vi blev bl.a trakteret med hjemmebagt hindbær-snitte og andet godt... :o)

Nu var vores energibatterier næsten tømte...og vores ben 5 cm kortere... så tilbage til Hovedbanegården og hente bagagen...og så gik turen hjem mod mit lille hjem... Vi når hjem til døren, hvor det så går op for mig at jeg for første gang i mit liv har taget de forkerte nøgler i tasken... :oS... Så stod vi der... Jeg fik ringet til Yngstedatteren som heldigvis har en ekstranøgle...og som endnu mere heldigvis kunne komme forbi indefor en time og lukke os ind!!!... Så sad vi derude og hyggesnakkede...ikke lige den start på intro'en til mit hjem skulle være...men hvad det gik jo... :o)

Og resten af aften gik med pizza, snak, grin, Vild med dans...endnu mere hygge og snak... :o)

Jeg vender frygteligt tilbage med lørdagens program senere idag... :o)

Ciao... :o)

2 kommentarer:

DiSign-Keramik sagde ...

Pyha, jeg bliver da helt forpustet over alt det I har nået på en dag.

Lyder som om det var en rigtig dejlig og hyggelig dag, med nogle få, men gode indkøb.
Er helt vild med dine greb til kommoden.

Knus Dianna

NØ´s Roderier sagde ...

Hej pi.
Har egentlig ikke rigtig før været inde på din blog, ihværtfald ikke før i var forbi butikken i fredags.
Synes det er en meget hyggelig blog du har og du skriver rigtig sjovt på en god måde, man får lyst til at læse mere og mere og mere......! ;-)
Lea