Meget stille dage...

De dage der er gået fra jeg skrev i lørdags. er gået meget stille for sig... Og det har været og er rart... :o)

Jeg har fået læst endnu en bog om nogle flere af den engelske Kong Henrik d. 8. koner... nemlig Anne af Cleves (som blev kaldt den grimme) og Katarina (som blev kaldt den dumme)... Bestemt endnu en læseværdig oplevelse... :o)

Og jeg har fået hæklet...meget lidt...men nok til at være blevet færdig med forsiden af den runde pude...og jeg er også gået igang med bagsiden...men det går lidt trægt...

Energien er der ikke helt... Jeg er meget træt... og jeg skal virkelig kæmpe en kamp med mig selv igen, bare for at gå over og handle... Og ked-af-det-heden kommer også stadigvæk snigende ind imellem selv om jeg tager det meget stille og roligt... Imorgen skal jeg til samtale med en Psykolog ude i det projekt jeg jo stadigvæk er tilknyttet frem til 14. sept. ...er spændt på om jeg kan komme afsted...for det tager mig alligevel ca. 45 min i offentlige transportmidler hver vej...

Nå men noget nyt, som startede idag, er at man nu ikke blot skal melde sig syg hver dag telefonisk til aktiverings-stedet, men også til Jobcenterets call-center... og det er lettere sagt end gjort... Jeg har forsøgt utallige gange at ringe op...og kun tre gange er det lykkes mig at komme i kø... og hver gang er der blevet sagt at der er over 6 minutters ventetid... Den først gang sad jeg i 25 min i kø, før jeg valgte at lægge på... 2. gang i 17 min, så lagde jeg på... 3. gang i 14 min så valgte jeg at stoppe den galej... Jeg har sku da ikke råd til at skulle bruge over 1 times taletid hver dag på at skulle sidde i kø... !!! ...og hvad sker der så nu?... lukker de så kassen for min kontanthjælp fordi jeg ikke har fået givet dem besked om mit fravær? ... er spændt på at se udviklingen af deres nye påhit...for noget tyder på at de ikke lige har været klar over omfanget af den nye kontrol-instans... for der bliver jo nok ikke lige ansat nogle flere til at tage telefonen i call-centeret... og jeg er jo nok ikke den eneste der helt har opgivet at komme igennem idag...og imorgen bliver jeg altså ikke hængende så længe i hvert opkald der må putte mig i køen af ventende...

Om ikke så længe så får jeg besøg af en kær veninde... det er hende hvis datter jeg har hæklet ponchoen til...så jeg er spændt på hvad hun siger til den... :o)

-og så skal der snakkes... :o)

Ciao... :o)