Lidt rundt i hjørnerne...

Ja, det billede der ligger øverst er lånt på nettet, for bogen er ikke længere min ejendom...den er byttet ud med en norsk krimi... Egentlig ikke fordi den, eller rettere sagt de, er dårlige. Men lidt anderledes krimi's...og fordi jeg ved at jeg ikke kommer til at læse dem igen... :o)

De to paperbacks husker jeg simpelthen slet ikke hvor jeg har fra...de har ligget et stykke tid på hylderne... Harlan Coben var med i den sidste stak bøger jeg fik af min veninde C. -hendes mor køber og læser, og har tidligere bare smidt bøgerne ud, når dem som havde lyst havde læst dem...da jeg hørte det, råbte jeg straks "Blasfemi!"...ingen i min verden smider bøger ud, man kan sælge, bytte eller forære væk...men ALDRIG smide ud... Så derfor modtager jeg af og til en lille stak bøger derfra, med glæde både fra mig som modtager, men også fra giveren der kun synes at det er fint at jeg læser og gør med bøgerne som jeg nu synes der skal gøres...Tak siger jeg bare... :o)

Mordet på landsbykirkegården af Maria Lang er en underfundig lille letlæst krimi der i stilen læner sig op af Agatha Christies Hercule Poirot. Underholdende, spændende og tilmed en smule morsom... :o)

Syv til alters af KirstenHolst er en mere moderne spændingsroman. Rummer fine personskildringer og et nærvær i det miljø hvor historien udspiller sig. Er også hurtigt læst, bl.a. fordi man fastholdes af den hele tiden rullende handling... :o)

Harlan Coben har jeg tidligere stiftet bekendtskab med i hans "Den uskyldige"...det er efterhånden et stykke tid siden at jeg har læst den, men så vidt jeg erindrede så var jeg lettere begejstret for den... :o) Så det var med en hvis forventning at jeg kastede mig over "Hold tæt". Og jo den var da meget god. Ikke så jeg bare må læse den igen. Personligt synes jeg at historien er lidt tynd, ender alt for Åh så godt-Hollywoodsk... Men en ok spændingsroman... :o)

Og en ny bog er selvfølgelig allerede påbegyndt... :o)

Jeg fik lidt af en kold vasker igår...fordi en mand som jeg anså/anser for at være en rigtig god ven, viste sig fra en hidtil ukendt side...Han havde lovet mig før Påske, helt sikkert at komme forbi i denne uge og hænge de sidste ting op i forbindelse med min make-over af lejligheden... Jeg skrev så en sms igår aftes, fordi jeg endnu ikke havde hørt fra ham vedr. det, om han havde besluttet sig for hvilken af de dage der var tilbage af denne uge han ville komme på besøg med boremaskinen, til et måltid mad?... Så fik jeg dette svar "Det bliver ikke foreløbigt. Når det desværre ikke. Sov sødt når du kommer så langt. Knus."

Jeg blev først sur, rigtig gal i skralden. Jeg kan så dårligt med, at jeg for det første selv skal hive en besked ud af folk, for derefter at skulle stå model til sådan et afbud. Så blev jeg ked af det fordi jeg følte mig afvist. Kasseret. Sat til side, fordi der nu måske var noget mere spændende i farvandet. Så kom skuffelsen, for jeg troede faktisk at jeg kunne stole på ham. Han kunne jo bare have sagt det før at han blev forhindret, ikke havde tid...ikke gad!?!... ... ... ...

Et af mine lig i lasten, som desværre har forfulgt mig op gennem hele mit liv, og som jeg stadigvæk kæmper med, er svigt. At være blevet lovet, foregøglet ting som så enten bare er blevet "glemt", fortiet, aflyst (for så at finde ud af at det bare var fordi noget andet havde budt sig)...

Jeg siger ikke at det ikke er ok at aflyse hvis der opstår uforudsette situationer...hvis man pludselig har fået gabt over for meget osv. men men men så giv da for pokker besked.

Og så er det jeg griber i egen barm...er det simpelthen fordi jeg er for dårlig til at sige fra...jeg er for eftergivende, for tilgivende...for godtroende...for naiv?...

(-tidligere ville jeg have spurgt mig selv om det var fordi jeg var for kedelig, uinteressant osv... men den hurdel er jeg heldigvis kommet over ... :o)... )

Men jeg kan altså ikke lade være med at blive skuffet...for lige fra den kant af havde jeg ikke set det komme... ... ...

Min dag idag har så desværre været præget af den oplevelse...men jeg kan mærke at jeg er på vej tilbage...måske jeg skulle gøre alvor af mine tanker om selv at give mig i kast med at hænge de hylder op de hylder?...det er jo ikke det kongelige porcelæn der skal stå på dem... :o)

Hilsner fra kvinden der har en naturlig respekt for elektricificeret værktøj... ;o)

Ciao