tirsdag den 19. maj 2009

Vejen frem...

Tak for jeres fine kommentarer... :o) ...Ikke fordi at jeg kun skriver for at blive læst, men det er da lidt spændende om der ER nogen ude i det mangfoldige bloglandia der kigger med. :o)
I skal være meget velkomne... :o)

Det går meget bedre med øjestenen idag. Men det er svært at sidde stille når man lige er knap 3 år gammel. Og gå må hun ikke på grund af dimsen i foden til at tilføre den flydende antibiotika.
Så det er hårdt for alle at skulle beskæftige den lille tullepige i den lille seng...der bliver læst bøger og set DVD'er...og som børn er flest vil hun helst have læst de samme bøger om og om igen...og se de samme film om og om igen... :o)
Vi tegner med hende og synger for, og sammen med, hende...snakker i en lind strøm, for munden står kun stille på hende når hun sover... :o) Og det har hun så gjort lidt mere end normalt, men det er også udmattende at ikke kunne gøre som man plejer...men hun er så tapper og dygtig...ja hun er mormors store lille øjesten... :o)
Idag har hun så også haft besøg af hospitals klovnen (og her mener jeg ikke den læge der udskrev hende alt for tidligt ;o)), og det var et hit... :o)

Jeg går lige pt selv i et vaakum...venter på kommunens afgørelse om jeg kan få den revalidering til at læse til skolelærer som jeg har ytret ønske om. Var sendt ud i et hovedløst projekt fra kommunens side.Spild af tid og penge... Men det vil jeg ikke trætte jer med... ;o)
Efter endt projekt, i slutningen af april, fik jeg en god snak med min sagsbehandler som syntes det lød som en god idé at jeg ville læse til skolelærer (på merit fordi jeg oprindeligt er uddannet til pædagog). Jeg søgte selvfølgelig straks ind på seminariet fordi det skal man jo ikke vente med til i sidste øjeblik for så er det ikke sikkert at der er plads til mig til studiestart i august.
Idag fik jeg så brev fra sagsbehandleren om at jeg skal i et nyt projekt, i 3 mdr, med henblik på afklaring...og jeg som troede at jeg var afklaret...og som I nok også kan regne ud, ikke kan nå at afslutte og blive vurderet i, inden studiestart i starten af august?!?... Hvor blev logikken lige pludselig af...er det så meningen at jeg skal "gå" i endnu et år før jeg evt. kan komme igang med uddannelse?...og ja jeg bliver jo ikke yngre...men det er nu ikke min største bekymring... Det er om jeg kan fortsætte med at holde motivationen og optimismen oppe + at det altså heller ikke befordre til store smil (eller kreative muligheder) når man er på kontanthjælp...
Jeg skal nok på et senere tidspunkt skrive lidt om, hvordan og hvorfor jeg er havnet her hvor jeg er i mit liv lige nu...men det må vente for nu skriger min mave på mad...og jeg har lyst til at adlyde... ;o)

Gode tanker til jer derude :o)

Ingen kommentarer: