Jeg er her endnu. Og jeg har det efter omstændighederne godt. Når jeg skriver omstændighederne, så mener jeg at der kun er meget lidt nyt her i Valby. Jeg har fået brev fra Jobcenteret om at de ikke anbefaler Socialforvaltningen at give mig Førtidspension. Og sørme om de så ikke ca en måned efter indkalder mig til et møde, som jeg troede skulle handle om hvad jeg så gør fremadrettet, men ikke nikke nej. De ville såmænd bare lige høre om jeg var sikker på at jeg havde forstået det fremsendte brev med det foreløbige afslag...?
Hvad siger i så...jeg siger at jeg godt kan forstå at riget fattes penge. Hold nu op. Men noget positivt er der kommet ud af det. Tre dage efter kom der brev til mig om at jeg er fredet for aktivering fordi jeg er i behandling. Sikke en lykke. :)
Og behandlingen startede så i torsdags. Jobcenteret mente nemlig ikke at alle behandlings muligheder var udtømte, så jeg er startet hos en psykiater. Og umiddelbart, efter det første møde i torsdags, så virker han meget sympatisk og nem at snakke med. En hel time! fik jeg lov til at fortælle og svare på spørgsmål :).
Målet er ikke kun at fastlægge hvad det er jeg fejler, det er der nemlig ikke andre af de "professionelle" jeg har været i hænderne på der har fastslået. Ud over depression, men jeg har jo ikke kun været depressiv de sidste snart 8 år.!?!.
Nå men som sagt så er målet ikke kun at fastslå hvad jeg fejler, men også at jeg får det optimalt med det jeg nu end måske fejler... Og Psykiateren har allerede efter den time luftet en tese, og den kom ikke som nogen overraskelse for mig. Men nu må vi se hvad det fremadrettet bliver efter de næste 2-3 samtaler. Næste gang er 1.nov. Det er lidt længe jeg skal vente, men der ryger lige 2 uger med efterårsferien, og så kan det jo ikke blive meget anderledes, når de bare er to psykiatere til at dække to områder som Vesterbro og Vanløse. Og de har travlt. :)
Det næste projekt som Jobcenteret gerne vil have mig igang med, er et forløb hos en diætist, med henblik på vægttab, og så også lige motion oveni.
Men sådan som mit indre kører i rutsjebane i øjeblikket, ja så er jeg ikke topmotiveret...og hvilket " normalt" menneske vil være det hvis det er noget man får presset ned over hovedet og bare får at vide at du skal.
Foreløbigt er det lagt på hylden og så koncentrerer jeg mig om hvad der skal ske hos psykiateren. Det er vigtigere for mig lige nu. :)
Hold nu op det er længe siden jeg har skrevet om hvad jeg har læst. Det må være det mit næste indlæg skal handle om :).
For nu...
Ciao :)
PS. Jeg har syslet lidt med Hama perler - kraftigt inspireret af det nyeste Boligliv :)
