søndag den 26. august 2012

Jeg nyder håndarbejde... :)

Jeg kan mange ting med mine hænder. Tegne, male, sy på maskine, klippe og klistre, folde papir, hækle og strikke. Men af alt elsker jeg mest at brodere. :)

Jeg startede med at brodere som lille pige. Bomuldsgarn på en gulvklud, som de fleste nok har gjort eller kender til. I 4. klasse skulle vi brodere et vægbillede på grimt brunt hessian. Jeg broderede et hus med en have omkring, ikke det store kunstværk. :)
Så lærte jeg at sy på maskine. En A-formet nederdel i let cowboystof og så gled broderiet i baggrunden. :)
Som 16-årig deltog jeg i skolernes volleyball turnering, men kom dog kun til at spille første kamp i finalen, da jeg i denne blev skadet med en kraftig forstuvning af højre fod. Det betød 14 dage hvor jeg kravlede eller hoppede rundt på et ben derhjemme. Men det betød også at jeg genoptog broderiet. Min far var en meget kreativ mand, han strikkede og syede på maskine og broderede. Og det får det måske til at lyde som om han var sådan en meget flippet mand med langt hår og at vi boede i kollektiv. Men langt fra. Mine forældre var af den lidt ældre generation, og han var en ganske almindelig meget maskulin mand. Nå men tilbage til broderiet. Jeg sad jo hjemme med den der fod bundet ind og begyndte at kede mig imens mine forældre var på job. Min mor arbejdede dog kun på nedsat tid, så når hun kom hjem fik vi ofte et par slag Ludo. Men det blev jo også lidt kedeligt i længden. Og selv om jeg også læste mange bøger dengang så skulle der også noget andet til og det blev altså brodere sorte silluet billeder, mest af mennesker i rokokotøj med farvede blomster rundt om eller i forskellige situationer som ien båd eller på en bænk under et træ. Hold nu op jeg fik lavet en del af dem. :)
Og det udviklede sig til flere og flere farver og større og større motiver. Idag har jeg faktisk slet ikke tal på, hvor mange puder der f.eks er røget af nålen til diverse familiemedlemmer osv. :)
I de perioder hvor mine to piger har været små, har broderiet dog været røget lidt i baggrunden igen, til fordel for strikkepindene og symaskinen. :)

Jeg har altid broderet efter et mønster, men fordi jeg har haft svært ved at holde fokus det sidste lange stykke tid, så har frihåndsbroderiet taget over og jeg vil her vise to færdige og to igangværende broderier fra denne periode. :)

Det med stjernerne er inspireret af et vattæppe som jeg har liggende på min slagbænk ved spisebordet. Vedlægger også et nærbillede af det. :)

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Er ret vild med dine frihåndsbroderier.
Dejligt at det at brodere har fulgt dig gennem hele livet.

Pi Andrea sagde ...

Tak, smid mig en mail med din adresse, så kommer der en lille overraskelse din vej. :) ( paspliid@gmail.com) ;)

Unknown sagde ...

Det er ikke fordi, jeg vil have noget, men har skrevet en mail til dig for længe siden og bliver bare lidt bekymret for, om du er ok ?!
Jeg håber alt er vel hos dig:)