tirsdag den 23. august 2011

Blækhuset...

Tja jeg ved ikke lige hvad det ellers hedder, det man farer i, når man får lyst til at ytre sin mening herpå det elektroniske medie... :o)

Hvad der gav mig lyst til at skrive lige nu vardette indlæg...

Jo jeg har også fulgt med i pressens optrappede mediestorm om sult katastrofen i Afrika - eller i dele af Afrika.
Og med fare for at blive voldsomt upopulær har jeg nu tænkt mig at ytre mit dilemma.

For jeg er hverken racist, følelseskold eller uempatisk. Det gør mig også ondt at se de stakkels børn og voksne sulte og tørste.
Men...
...det er jo langt fra første gang.
Så langt tilbage i det snart halve århundrede jeg har levet kan jeg huske kampagner på tv og i andre medier der gjorde opmærksom på sult et eller andet sted i Afrika.
Og ja det er et specielt kontinent med meget ørken osv.
Der er igennem tiden blevet samlet ind rigtig mange gange.
Ud over det ulandsbidrag vi alle yder via den skat og de afgifter vi betaler til staten.
Derudover har der igennem rigtig mange år været mange danskere som har deltaget som ulandsfrivillige i div. projekter gennem Danida o.a. lign. organisationer.
Og jeg tager hatten af for disse mennesker for jeg kunne aldrig, af mange forskellige årsager, selv have ydet det de har gjort.

Men jeg kan jo så sidde nu og undre mig over hvor alle de penge er henne?
Hvad der er sket med alle de projekter der er blevet sat igang?
Bliver "de" ikke bare magelige/dovne af vores "hjælp"?

En anden ting som jeg kan undre mig over som mor er, hvorfor man begiver sig ud på en lang rejse...langt væk fra det kendte og trygge...med hele familien...små som store...gamle som unge...?
(-alle ved jo at det tære endnu mere på energien/kræfterne at bevæge sig, end det gør at sidde stille?)
Jeg undre mig også over, at når man nu kan se/fornemme at det nok kan komme til at knibe med at kunne brødføde de børn og voksne der i forvejen er, at man så vælger at få flere børn?
Eks. De viste en aften i nyhederne en mand der var ved at begrave sit 1-årige barn. nyt klip. En kvinde sidder med en lille ny i armene. Nyt klip. De er mand og kone.
(-selv i vores velfærdsland, har jeg måtte vælge ikke at få flere børn, end de 2 jeg havde fået, da jeg kunne se på mit/vores budget, at der ikke ville være penge nok til flere?!?)

Hvis nogle så nu ville begynde at fortælle mig at de ved jo ikke bedre...de håber på at tingene ændre sig...de lever i nuet... 
Er det ikke en lidt naiv tankegang...lidt racistisk også?

Igen må jeg lige nævne, at det er jo ikke første gang at dette sker...

Ja vi er meget priviligeret her i den vestlige verden...men det har vi jo ikke altid været...
Vores forfædre har også kæmpet mod fattigdom og farlige sygdomme.
Vi har også engang levet uden computere og anden skøn teknologi...
Men vi har udviklet os, lært af tidligere tiders "ulykker"...
Af skade bliver man klog...men sjældent rig.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde?

Og hvis jeg så vælger at støtte med det beløb som jeg nu kan afse...hvilket jeg som oftest har gjort/gør...
kan jeg så være sikker på at mine penge når frem til dem der virkelig lider?
...at de ikke forsvinder i papirnusseri på vejen til nødrationerne til Afrika?
...at nødrationerne ender hos dem der lider?
-og ikke hos en driftig købmand der slår mønt på andres lidelser?
...og at de penge i sidste instans ikke ender i lommen på den siddende magt/konge/præsident? 

Jeg er ikke sikker på at div. indsamlinger er vejen på længere sigt...lige nu og her hjælper det selvfølgelig...
Kan vi virkelig ikke hjælpe på andre måder...så vi kan forbedre situationen på lang sigt for de kommende generationer? - det vi har opnået indtil nu har ihvertfald ikke hjulpet...

Hvis jeg havde den magisle løsning, så delte jeg gerne ud af den her...men desværre :o(

Hvad vil jeg med det jeg har skrevet her?
Bare sige ,at jeg godt forstår at det kan være svært at komme til lommerne hvis man ikke lige føler sig ok behandlet i det danske samfund.
...at det prikker til den indre svinehund, og man nemt kan komme til at være sig selv nærmest, når det er svært at få pengene til at slå til herhjemme ...
...at det er langt væk det hele sker...hvad rager det mig?

Mennesker med disse meninger og holdninger har altid været der...det er bare meget mere synligt nu, hvor vi opdatere status på f.eks. Facebook eller skriver indlæg om det på sin blog... :o)

Der vil altid være meninger og holdninger som vi hver især har svært ved at forstå...
men er tolerance og respekt ikke vejen frem?



3 kommentarer:

Helle sagde ...

jeg er 49 år og jeg husker også utallige indsamlinger og det er stadig ikke blevet bedre i afrika !!!

grunden til de får mange børn er ikke at de er dumme eller uvidende ... de har ikke penge til at beskytte sig , de har en anden religion , de dør tidliger end os på grund af fejlernæring og sygdomme , ...

deres land er som en brøndløs bund jeg tror at uanset hvor mange penge vi kaster efter dem så hjælper det ikke ... landet er udpint og de har for mange krige der sidder leder derned der kun tænker på dem selv ikke på deres landsmænd ...det er trist men jeg tror at der skal noget helt andet til for at hjælpe dem ...

Pi Andrea sagde ...

Hej Helle...og velkommen til... :o)

Ja i bund og grund er vi jo enige... :o)
Jeg mener bestemt heller ikke at de hverken er dumme eller uvidende...jeg undre mig bare over sådan nogle småting af og til... :o)

Knuss

Leizys Barslerier sagde ...

Jeg var i Afrika i foråret og der er så meget elendighed, det gør ondt helt ind i knoglerne at se de mange børn, som ingen bryder sig om. I Sydafrika hvor vi var, får man fra staten en slags børnepenge, måske ca. 100 kroner i måneden og da det ofte er de eneste penge famiien tjener, fordi der ingen jobs er, så er deres eneste indtægtskilde børnene - de tænker måske bare ikke over at det koster mere end 100 kroner i måneden at passe et barn. Det er bare sådan en forfærdelig situation - så jeg vælger at donere penge og krydse fingre for, at bare en brøkdel når de rette hænder...