lørdag den 31. oktober 2009

Snøft...

Igår var en i den grad sørgelig dag... Det var nemlig dagen hvor vi skulle tage afsked med Trunte-hunden...
Og jeg tudede da jeg ankom til Ældstedatter-hjemmet og blev modtaget af den evigt glade pelsklump... Jeg tudede da jeg gik tur med Trunten for sidste gang... Jeg tudede igen da det meget søde unge par, super glad og lykkelige for at have erhvervet sig den skønneste hund, havde forladt lejligheden... Gud hvor jeg tudede... Og jeg tuder nu hvor jeg sidder og skriver om det... Men jeg ved at Ældstedatteren har truffet et mega svært men rigtigt valg... Øjestenens helbred er vigtigere... Og jeg ved at Ældstedatteren har vurderet alle de mennesker der har været interesseret i Trunte-hunden meget nøje...og de er blevet sat i forhold til Truntens behov og fremtid... Og det endte med disse meget søde unge mennesker, som ingen børn har endnu, som kan sætte vapsen i centrum og som stadigvæk mente at hun er en hund, og ikke en udstillings-genstand... De bor klods op af en kæmpe skov, hvor hun kan boltre sig flere gange om dagen... Og alt tegner super godt for Trunte... Og også for os andre... men vi kommer da til at savne Trunte med hud og hår... Og den glade hale der trommer som en trommestik...de store brune øjne,som kunne lokke mig til næsten hvad som helst...Næsten :o)
Men livet går videre, og alt er gjort på den bedste måde, i den bedste mening... Så nu skal jeg bare lige komme mig igen... For jeg var kommet til at holde utrolig meget af den lille krudtugle... :o)

Ellers er der heldigvis ikke sket meget andet i mit lille hjem... Idag står det på rengøring...og måske lidt vasketøj...hvis jeg kan komme til i vaskekælderen...ellers så venter jeg bare til mandag, hvor jeg jo også har tid når andre er på job... :o)

Grib nu dagen, og gør den god... :o)
Ciao

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Det er klart du græder .
Men en rigtig beslutning.
Knus

Mette Lykke sagde ...

Åh da.. det gør mere ondt, end man lige forstiller sig.
De små hundebasser røre jo noget i os..
Trøste knus..

Pernille på 1. sagde ...

Der er ikke noget at sige til at du har grædt hele dagen, det ville jeg også have gjort man kommer jo til at holde af sådan et lille væsen, men der var jo ligesom ikke noget alternativ.

Det lyder som en rigtig dejlig sted der er fundt til hende.

Knus

FruE sagde ...

Svært ikke at knytte sig til sine dyr, men heldigvis lyder det til, at det er et godt sted hun er kommet til.

God søndag.

Rosa Velour sagde ...

Så trist. Ved ikke helt, hvad jeg skal sige, da jeg ikke har sådant et forhold til dyr. Derfor springer jeg videre til kontrasten: Sikke nogle fine PEZ'er du har...hvad hedder de egentlig?

Og så: Jeg har udfordret dig inde hos mig. Ja, du kan være med eller lade være. Du bestemmer! ;)

Skribenten sagde ...

Åhh nej da. Har slet ikke set at du har været igennem sådan en grim dag. Jeg føler med jer og kan sagtens forstå at I er lidt kede af det.

Knus Henriette