lørdag den 27. juni 2009

Indlæg nr 50...

...en slags jubilæum... :o)

Den følelse der er fremherskende hos mig idag er taknemmelighed...
Der er mange ting jeg er taknemmelig for...
Lige for et øjeblik siden sad jeg ude i min have, og så mig lyttende rundt...jeg er så taknemmelig for at have det lille frimærke lige udenfor min dør...kunne sidde og spise min frokost i solen...og senere aftensmåltidet i skyggen (fra de store birketræer der står ude i parken der ligger 10 meter væk, på den anden side af baghækken)...at kunne betragte det rige fugleliv...musvitter...gråspurve...skovduer...solsorte...skader, hvoraf en går svansende rundt skiftevis i naboens og i min have og lyder som en tudse der kvækker... Og af og til se den ensomme fiskehejre forlade og returnere til den lille å der løber igennem parken... Og mågerne der i flok ynder at jage en mindre fugl rundt over tagene ...
Forskellige dejlige dufte af blomster fra min og de omkringliggende haver pirrer mine næsebor...
Jeg er taknemmelig...

Igår var jeg atter en tur omkring optikeren, denne gang dog til en udvidet synsprøve...en smule havde forandret sig...men nok til at jeg med mine nuværende briller og linser, ser en smule sløret på mit venstre øje...så nye briller og nye linser skal snart i hus... :o)
Yngstedatteren og jeg spadserede derefter en tur rundt i "vores gamle kvarter", som vi flyttede fra for 2 år siden... Tror hun savner det mere end jeg gør... Men dog skal siges at meget lidt var forandret...og at vi blev enige om at vi burde lægge vejen forbi nogle af de skønne butikker noget oftere...for så langt væk var det jo altså heller ikke... Men ofte bliver indkøbsture jo foretaget i det nære miljø...af praktiske og travlheds årsager...og måske også på et lidt dovent grundlag... Vi må hanke op i hinanden... :o)
Da yngstedatterens og mine veje skiltes, var det for at jeg skulle hjem til en kær veninde J., af nyere dato...vi har kun kendt hinanden i 1½ år...alligevel føles det på mange områder som om hun altid har været en del af mit liv...det er skønt at det stadigvæk kan ske... :o)
Hun forkælede mig, og en af hendes gamle venner, som jeg mødte første gang for ca et år siden, som dukkede op senere på dagen , da J. og jeg havde fået ordnet lidt af verdenssituationen... :o)
Og det var med det lækreste mad, culotte steg med grønne asparges og nye små kartofler bag i ovnen med hvidløg, salt og lidt olie... Mums...og så havde hun lavet kage til desseret... Jeg kan ikke uske hvad den hedder...et eller andet argentinsk tror jeg... Mere mums...og der var friske jordbær...og ærter...og Chokolade... Mmmm... Og masser af snak, musik og hygge senere blev jeg opmærksom på, at klokken nok var ved at være vende næsen hjem tid, hvis jeg skulle nå det med det offentlige... :o)
Efter afskeden gik turen ud i den lune sommernat...og jeg nåede hjem inden lukketid...mæt både i krop og sjæl efter en rigtig skøn dag...Taknemmelig... :o)

Torsdagen var jo også bare fløjet afsted... :o)
En bikini der skulle shoppes i sidste øjeblik af yngstedatteren, som skulle med sin far og lillebror(med anden mor) en uge op i de svenske skove...300 km oppe i Sverige...de kørte igår aftes...og jeg har intet hørt siden...Og intet nyt er godt nyt i mine øre, i den forbindelse... :o)
Efter bikini-shopping, blev der lige vasket et par maskiner...og så dukkede ældstedatteren og øjestenen op som ventet... Vi handlede ind sammen...og jeg stegte bøffer til hjemmelavede burgere...imens der blev dækket bord og leget...maden blev indtaget med stor appetit på alle fronter og snakken gik om løst og fast... Bagefter slog vi mave og det naturlige midtpunkt havde vores opmærksomhed, nemlig øjestenen... Langt over hendes normale sengetid, blev der taget afsked med hende og ældstedatteren...og jeg havde nu lige en halv time sammen med yngstedatteren inden hun ville blive hentet af hendes kæreste... Endnu en fryd for øje og øre...og sjælen... endnu en glædes dag at lægge i bunken til alle de andre... Taknemmelig... :o)

Det siges at tak er kun et fattigt ord...men dets betydning er i min verden stor... TAK... :o)

Håber at i nyder at sommeren har bidt sig fast i DK for alvor... :o)
Ciao

2 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Du har også meget at være taknemmelig for. Og det er så smukt, at du anerkender det :-)Og du finer det store i det små- og det er en gave at kunne.

Madame sagde ...

Det ar meget smukt at læse, tak fordi du deler med os andre!
Ha' en dejlig lørdag aften :)