Et bedre et end det foregående, tak :)

Overskriften vender jeg tilbage til senere i dette indlæg :)

Jeg blev indhentet af juleånden selve juleaften.

Da jeg ankom hjemme hos Yngstedatteren og lagde de få men gode gaver ind under træet - PLING - så røg mit julehumør-barometer helt i top. :)

Og jeg havde en perfekt juleaften.

Jeg stod for det meste af madlavningen og inden den gik igang tog jeg en dyb indåndning og fandt roen og lavede nok den mest perfekte julemiddag jeg nogensinde har lavet. 

Sådan! :)

Og resten af aftenen blev bare skøn - og ja perfekt :)

Juledagene blev nydt i langsomt tempo.

Fred og ro.

Det blev også til en tur mere i Tivoli, denne gang sammen med mine to fantastiske døtre og Øjestenen :)

Og jeg blev helt rørt over deres fyrværkeri. De øvede derinde til Nytårsaften. Det var super smukt :)

For første gang i otte år, frygtede jeg ikke Nytårsaften.

Den kom og den gik.

Jeg fik sagt farvel til et 2013, som opsummeret ikke var noget at råbe hurra for.

Det var et år præget af min mors dødsfald og hvad der deraf udsprang af konflikter og kriser.

Ligeledes Baby-hundens død, overskyggede lidt min glæde over selv at have fået hund.

Men glæden varede jo også kun kort, da det viste sig at hunden Fie og jeg ikke var kompatible.

Jeg sagde goddag og hoppede, selvvalgt, alene ind i det nye år. :)

Og med et fromt ønske om at 2014 bliver et bedre og mere fredfyldt år end det forgangne. :)

Og så vil jeg som det eneste fortsæt i år lægge penge til side, således at jeg her i uge 1 lægger 1 krone i sparebøssen, i uge 2 - 2 kroner, uge 3 - 3 kroner....uge 52 - 52 kroner. Hvad pengene skal bruges til ved jeg ikke endnu. Men mon ikke jeg nok kan finde på et eller andet til næste år ved denne tid :)

Og året er startet til den positive side. :)

Igår var jeg inviteret til at kører med Yngstedatteren og kæresten hendes, med hans far en tur til Mors.

Yngstedatteren og Kæresten hendes skulle op og kigge på ny hund.

Det var en lang tur både frem, i spænding, og hjem igen, med en ny lille vaps :)

Men det var hele turen værd.

Den yndigste lille 11 uger gamle hunde-pige, og ja jeg ved godt at det hedder en tæve, men det ord er desværre alt for ofte blevet brugt negativt til at jeg synes at det skal bruges i denne sammenhæng. :)

Hun hedder Alba og er en langhåret dværggravhund,

 ligesom sin forgænger Baby-hunden.

Det bliver så skønt at følge med i hendes liv :)

Idag er jeg mærket, som jeg selvfølgelig på forhånd nok havde forventet, af den lange tur.

Men pyt, det var en hyggelig tur i godt selskab med et godt formål, 

og det er søndag, og lige om straks er der Herrehåndbold landskamp på tv. :)

Jeg vil ønske for alle som læser med derude

at lykken fulgte med hver og enkelt en af jer 

ind i 2014 :)

Kære Juleånd ... (Advarsel, dette er et langt indlæg.)

Nu har jeg prøvet at 

- at lave lidt julepynt 

- at pynte lidt op

- at pynte lidt mere op

- og lidt mere

- og lidt mere

- At være i julepyntede og duftende Tivoli

( Hvor det endte med at jeg fik købt lidt mere pynt)

(- og lidt mere pynt)

- og jeg har pimpet en bluse med noget bling-bling

- og en skjorte med lidt mere farvestrålende bling-bling

- haft Øjestenen på overnatning med efterfølgende klippe-klistre julepyntsdag

Hun free-stylede denne skønne nissepige :o)

- og jeg fik også lavet lidt pynt til mig selv

- og en værtindegave

- og jeg har været på julemarked på Christiania, hvor jeg ikke kunne stå for disse mexicanske blik hjerter

-og jeg har købt lidt julegaver

og 

skal ud og købe lidt flere gaver imorgen

MEN

jeg kan simpelt hen ikke finde den glæde og gejst,

 som plejer at tage bolig i mig ved denne særlige højtid :o(

Det er som om juleånden er fløjet forbi mig i år

Så Kære Juleånd,

vil du ikke nok være sød at kigge forbi igen?

Så skal jeg nok holde døren i mit hjerte åben,

så du fro og frejdigt kan slå dig til hvile der

så jeg atter kan mærke glæden og gejsten.

Med venlig hilsen

Pi Andrea

(adressen skulle du gerne kende i forvejen) 

*

Det 

er 

forandringen

i

det

vanlige

billede 

der

fanger

øjet

*

Øv, øv, øv, men den rigtige beslutning.

Jeg måtte desværre i torsdags vinke farvel igen til Fie.

Og nej det var ikke fordi der var noget galt, hverken med Fie, eller med mig.

Der var bare ikke kemi...ja jeg ved godt at det måske lyder mærkeligt hund-menneske imellem, men ikke desto mindre så er det ekstra vigtigt i den relation som Fie, som Servicehund, og mig, som bruger, skal have.

Fie knyttede sig ikke til mig. 

Hun syntes at alle mennesker (og hunde) var lige fuldstændige fantastiske.

Jeg var kun interessant når jeg havde noget spiseligt, især til hende, men også til mig selv.

Jeg prøvede ihærdigt, men da det ikke lykkedes for mig, gav jeg ubevidst lige så stille op.

Og følte ikke at jeg var tilstrækkelig, og blev ked af det.

Og sådan skulle det jo slet ikke være.

Min drøm var jo gået i opfyldelse, jeg skulle være ved at sprænges af glæde.

Jeg nød meget at gå turene med Fie.

Og hun var lydig.

Ind glad hund som alle blev charmeret af.

Der var bare ikke den der kemi imellem hende og jeg, der er så svær at forklare.

Min første reaktion var nederlagsfølelsen.

Jeg synes det er svært nok i forvejen at sprudle af selvtillid i den situation jeg sidder i.

Så at det, som jeg havde glædet mig rigtig meget til, mislykkedes, ja det slog mig rigtig meget ud.

Men fornuften vinder jo heldigvis med tiden, og jeg ved at det var bedst for både Fie og jeg at skilles.

Jeg sidder nu i et tomrum, fordi jeg jo på de 14 dage Fie boede hos mig, havde nået at vænne mig til selskabet og ritualerne og rytmen.

Jeg kan muligvis få en ny hund anvist inde i det nye år,

og det vil jeg se frem til. :)

Fie og jeg er igang med at finde den helt rigtige rytme for os :)

Der bliver gået nogle rigtig gode ture, og jeg føler nu at hun har accepteret mig som "lederen", så jeg tør nu lade hende løbe uden snor de steder hvor hun må det :)

Hun er bare en rigtig glad hund. :)

Glad for børn, voksne og andre hunde :)

Hun er også lidt fræk, men det er ok :)

Det er så dejligt at have fået en tro følgesvend i livet :)

Nu er forløbet mht min mors død osv overstået.

De sidste papirer kom igår og alt er betalt og afviklet.

Det har været en rejse på 5 mdr.

En rejse hvor jeg har formået at slutte fred med og tilgivet min mor.

Det har været som at lægge en rygsæk, med en stor tung sten i, fra mig.

Med god samvittighed og lettelse. :)

Der er stadigvæk intet nyt omkring min Førtidspensionssag.

Og den er faktisk også blevet mindre betydningsfuld for mig.

Ikke at det ikke ville være dejligt med en bedre økonomi.

Men det som jeg i stedet har vendt fokus imod er mit helbred.

At det er vigtigere for mig hvordan jeg har det, om jeg evt. kan gøre noget for at bedre min tilstand.

Så jeg har fået en henvisning til en ny psykiater, som jeg har aftalt med min egen læge skal vide så lidt som muligt om mig og mit helbred på forhånd, så psykiateren ikke er forudindtaget og derfor vil møde mig som et mysterium der skal løses. :)

Der er dog en del ventetid hos de gode psykiatere, men det venter jeg gerne på :)

Ciao :)

Familieforøgelse :)

Ja så blev det fredag og jeg vil nu afsløre at jeg er blevet "mor" igen :)

Til en lille pige på 10 kg. :)

Hun bliver 1 år på mandag og er af ukendt herkomst, en blanding af sort og hvid :)

Men det allerbedste er at hun er min :D

Jeps, jeg er blevet mor til en hundepige :)

Og de af jer læsere der har læst med her længe, ved at man ikke må holde hund her hvor jeg bor. 

Men jeg må nu :)

Jeg har nemlig så godt som vundet i lotteriet og fået dette års bedste julegave :)

Og den har jeg fået af Servicehundefonden :)

Pr. 1-1-13 blev det muligt for psykisk syge, på lige fod med fysisk syge og blinde, at holde hund - også i boliger, hvor man iflg Ordensreglementet, ikke må holde hund.

Disse hunde skal blot være trænede Servicehunde :)

Jeg søgte derfor i foråret om at komme i betragtning til sådan en hund, og blev godkendt.

Jeg skulle dog vente på den helt rigtige hund til mig.

Og hun blev så leveret igår (det skulle først have været idag, men jeg ville ikke spolere jeres forventninger til fredag ;) )

Så jeg har nu tilbragt over et døgn i selskab med den dejlige charmetrold :)

Og hun er bare så sød, og jeg glæder mig bare til at lære hende fuldstændigt at kende :)

Og jeg er jo ikke bare blevet ladt alene med tøsen.

Nej, hun er blevet trænet af Therese og hun giver info, tips og triks videre til mig :)

Nu hygger vi i sofaen med Vild med dans -

og det bliver nok ikke sidste gang i kommer til at høre om Vapsen :)

Glæde og sorg.

Igår besluttede jeg mig for at se at komme igang med at skrive blogindlæg igen. Fordi det giver mig rigtig meget at få luftet ud på denne måde, og ikke mindst at få den feedback som I, mine læsere, giver mig  :)

Det er jo ikke fordi mit liv har stået stille siden mit sidste indlæg, og jeg ville egentlig have startet med at skrive en lille teaser om noget rigtig dejligt som sker for mig på fredag. Noget som jeg har set frem til og glædet mig til i det forgangne halve år :)

Men så idag, tidligt imorges, ringede Yngstedatteren grædende til mig og fortalte at nu var den rigtig gal med Baby-hunden. Og at de derfor ville tage ud på Dyrehospitalet for at få Baby lagt til at sove for evigt. (Jeg synes at ordet aflivet er sådan en barsk måde at sige det på.)
Baby blev dårlig natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge. Hun rystede meget og ville ikke rigtig noget som helst. Men hen ad torsdagen gik det fremad, men ikke nok, derfor tog Yngstedatteren og Kæresten hendes fredag morgen ud på Dyrehospitalet for at finde ud af hvad der var galt med det lille pus.
Dyrlægen kunne ikke umiddelbart se at der var noget galt, men sagde at gravhunde jo godt kunne få ondt i deres ryg, så måske var det det der var galt. Og hvis det var det, så kunne de ikke love at der var noget medicinsk der ville hjælpe hende.
De to unge valgte at se det lidt an, og da de forlod Dyrehospitalet var det med en hund der næsten var sit gamle jeg igen.
Det gik så fint lige indtil igår aftes, hvor de var på besøg hos mig, hvor Baby pludselig begyndte at ryste ret meget efter at hun havde været ude og tisse. Og det virkede som om hun havde ondt. De tog hjem, men ingen af dem fik rigtig noget søvn i nat.
Og imorges havde de to unge så fået snakket det igennem, og valgte at det ville være bedst for Baby at hun skulle lege uden smerter på de evige enge. Ikke at det var en let beslutning, men det ville være for egoistisk at vælge noget andet.

Så min glædelige begivenhed på fredag, viger idag pladsen for at sige farvel til Baby-hunden.
Det er med sorg i hjertet, men med mange gode minder i behold at jeg vil sige,

Far vel, Baby. Du vil altid leve i vores hjerte. Hvil i fred.